0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat.
Foto: Privat.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimaborgertinget skal opdateres med et dagsordenssættende mandat

Klimaborgertinget bør have et såkaldt dagsordensættende mandat, hvilket betyder, at regeringen eller Folketinget skal forholde sig offentligt til de anbefalinger, som klimaborgertinget kommer med. Det skriver Morten Friis i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I vores speciale anbefaler vi, at Klimaborgertinget får et dagsordenssættende mandat for at øge det demokratiske legitimitetspotentiale.

Et klimaborgerting er en unik form for mini-offentlighed, der bringer en gruppe forskellige og tilfældigt udvalgte mennesker sammen, som ellers ikke ville have mødt hinanden, for at diskutere klimapolitiske dilemmaer. I borgertinget får deltagerne tid, et afbalanceret informationsmateriale og ekspertoplæg, så de lærer om relevante aspekter af klimaomstillingen; de udveksler holdninger og argumenter på baggrund heraf og slutteligt afgiver de deres fælles anbefalinger på området.

På baggrund af vores undersøgelse argumenterer vi for, at hvis et sådan borgerting designes og udføres på en måde, der lever op til en række betingelser, så kan det faktisk forbedre kvaliteten af vores demokrati markant.

Den måske vigtigste betingelse er, at borgertinget har et såkaldt dagsordensættende mandat, hvilket betyder, at Regeringen eller Folketinget også skal forholde sig offentligt til de anbefalinger, som klimaborgertinget kommer med.

Erfaringer fra udland

Der findes en række eksempler fra udlandet med lignende løsninger. I Irland nedsatte man et nyt særligt udvalg i parlamentet på tværs af partierne, der forpligtede sig til at arbejde videre med forslag fra det irske borgerting og føre dem ind i embedsværket og en lovgivende proces. Ligesom der i Belgien og Polen findes eksempler på, at politikere har forpligtet sig til at lovbehandle forslag fra landenes borgerting.

Sådan som det politiske mandat er formuleret i det danske klimaborgerting, kan Dan Jørgensen i praksis vælge kun at viderebehandle nogle - eller ingen - af anbefalingerne. Og der er derfor en risiko for, at borgertinget misbruges som en måde at legitimere allerede eksisterende politik. I sidste ende kan det have en negativ effekt på kvaliteten af vores demokrati og tilliden til politiske institutioner, som har vist sig helt essentiel for folkesundheden under corona.

Det blev behandlet i mediet Videnskab.dk for nyligt. Men her forholder Dan Jørgensen sig dog ikke til denne kritik, da han giver en udtalelse om spørgsmålet. I stedet opstiller han en stråmand, da han siger:

»Et borgerting kan og skal selvfølgelig ikke erstatte folkestyret og Folketinget.«

Videnskab.dk’s journalist har været så flink at påminde ministeren, at det altså heller ikke er dette, vores og andres kritik handler om.

Det sker i sætningen efter: »Det skal bemærkes, at ingen af Videnskab.dk’s kilder har foreslået, at et klimaborgerting skal erstatte folkestyre eller folketing.«

Det, ministeren henviser til i udtalelsen, er et borgerting med formel beslutningsmagt og altså med et lovgivende mandat.

Selv om det ifølge nogle deltagelsesdemokratiske tænkere, såsom den britiske politolog Carole Pateman, faktisk ville styrke det demokratiske legitimitetspotentiale, så er det ikke noget vi anbefaler i specialet. Det er heller ikke det, Klima- og Omstillingsrådet (KOR), som har gennemgået forskningslitteraturen på området, og som bidrager til Videnskab.dk’s artikel, kommer frem til.

Ifølge Pateman vil et lovgivende mandat til for eksempel et klimaborgerting være en demokratisk fordel, fordi det giver borgere direkte indflydelse på beslutninger, som påvirker dem.

Der er dog en række dilemmaer forbundet med et borgerting med et lovgivende mandat, da det netop vil erstatte det repræsentative demokrati, som vi kender det i dag. Denne ide går altså et stort skridt længere end de gængse deliberative og deltagelsesdemokratiske teorier, som vi analyserer ud fra i specialet, finder fordelagtigt. Disse har primært til formål at styrke og udvide det repræsentative demokrati, frem for at erstatte det.

Derfor anbefaler vi et dagsordensættende mandat, hvilket altså er en kritik af klimaborgertingets nuværende, svage og rent konsulterende politiske mandat. Vi savner dog stadig en udtalelse fra klimaministeren, der forholder sig til denne kritik.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden