0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Siemens-direktør: De kommende borgmestre bør samarbejde med det private erhvervsliv i klimaets navn

Lad også kommunalvalget blive et valg om den grønne borgmesterkæde, skriver Siemens-direktør Jesper Skou i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har ikke gjort nok for klimaet de seneste år. Det står desværre klart efter FN fremlagde deres seneste klimarapport i august. Tilbage er et absolut CO2-budget, der ikke må overskrides, så jo hurtigere tiltag implementeres, des bedre.

Heldigvis indtager kommunerne en meget central rolle. Både som facilitator over for borgere og virksomheder, som planlæggende myndighed og som virksomhed, der ejer og driver bygninger, transport, indkøb med videre. Med kommunalvalget 16. november 2021 skal der øget fokus på, hvordan kommunernes klimaindsats som virksomhed kan accelereres.

Den gode nyhed er, at der allerede i dag eksisterer masser af gode løsninger. Mange kommuner arbejder med flere af dem, men måske er ikke alle klar over, hvor effektive muligheder de udgør i et tættere samarbejde med erhvervslivet.

Ny kommunal økonomiaftale

I starten af juni indgik regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2022. Aftalen indeholder flere positive elementer, som vil styrke kommunernes muligheder for at bidrage til arbejdet med den grønne omstilling af Danmark.

Elementer såsom:

  • En fornyet anlægsramme
  • Opsætning af ladeinfrastruktur
  • Øget fokus på energirenoveringer

Det giver håb om en grønnere fremtid. Med aftalen vil kommunerne kunne investere mindst en milliard kroner i grønne initiativer i 2022, hvilket giver gode forudsætninger for at understøtte klimaindsatsen.

Derfor opfordrer jeg til, at kommunerne nu får sat skub i konkrete grønne projekter gennem offentlige-private samarbejder. Lad os udnytte, at danske, specialiserede virksomheder er klar til at levere løsningerne på mange af udfordringerne.

Transport og bygninger

Transportsektoren, infrastrukturen og bygningerne er områder, hvor der allerede i dag er grønne løsninger, som hurtigt kan implementeres.

Transportsektoren står for cirka en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledninger og er fortsat et af klimapolitikkens smertensbørn. Der er med andre ord rigtigt meget, der kan forbedres her. Elbusser i stedet for dieselbusser i kommunerne kan være en af løsningerne. 50.000 km skal der blot til, før en elbus har nået break-even-punktet sammenlignet med en dieselbus. Det er færre kilometer, end mange busser kører på et år.

Derudover skal der en større andel af elbiler på vejene, hvilket kræver en velfungerende og fleksibel ladeinfrastruktur. Ifølge Dansk Elbilalliance er der behov for 25.000-30.000 offentlige ladepunkter i hele landet, men på nuværende tidspunkt er der kun cirka 5.000 offentlige ladestandere.

I Frederiksberg Kommune åbnede i august landets første urbane lynladestation til elbiler med målet om at åbne endnu flere. Jeg håber, at flere kommuner følger trop og faciliterer udbygningen i samarbejde med private aktører, for eksempel ved tilpasning af lokalplaner og mulighed for at leje sig ind på kommunernes arealer eller ved at udnytte de nye muligheder for kommunal medfinansiering.

Esco

Endeligt er kommunerne samlet set Danmarks største bygningsejer, hvilket betyder, at de kan bidrage massivt ved at energieffektivisere deres cirka 30 millioner kvadratmeter bygninger – mere end de allerede har gjort i dag. Og potentialet er fortsat stort, eftersom omtrent 70 procent af kommunernes energimærkede bygninger har et dårligt energimærke (D til G).

Tidligere har anlægsloftet været en hindring, men med en ny anlægsramme på 19,9 milliarder kroner i 2022 samt fritagelse fra anlægsloftet ved såkaldte ESCO-modeller til energirenovering, såfremt projektet finansieres af en privat virksomhed, håber jeg på, at kommunerne nu er klar til at rykke på en dyb energirenovering en gang for alle, fremfor løbende småeffektiviseringer over mange år.

Erfaringen fra offentlig-private samarbejder på området viser nemlig, at kommunerne kan reducere CO2-udledningen fra bygningerne med hele 20-30 procent i løbet af ganske få år.

Det er disse typer tiltag, der skal til i alle landets kommuner for, at der for alvor kan gøres indhug i CO2-udledningen.

Grøn omstilling øverst på agendaen til KV21

Det er i alles interesse, at vi får grøn omstilling højere op på dagsordenen. En yderligere acceleration af klimaindsatsen i kommunerne vil ydermere bidrage til velfærden i form af langt mindre støj i byerne og renere luft – til gavn for os alle.

Den nye aftale om kommunernes økonomi er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Mange kommuner yder i forvejen en stor indsats, men når tiden er knap, må kommunerne og politikerne udvise endnu mere handlekraft og villighed til at investere i konkrete klimaløsninger i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Jeg håber, at flere kan se, at stafetten ligger lige for, og at mange danske virksomheder står klar til at hjælpe med effektive løsninger. Jeg krydser fingre for, at kommunalvalget 16. november også bliver et valg om den grønne borgmesterkæde.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce