0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Nationalbank gives en stor rolle, men i virkeligheden er det bankerne, der står for pengeskabelsen, skriver debattørerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Almennyttig forening: Demokratiser pengeskabelsen og indfri den grønne omstilling

Vi har overladt pengeskabelsen til private virksomheder. Derfor er det nu essentielt, at vi inkluderer pengeskabelsen i mulighederne for den grønne omstilling, skriver foreningen Gode Penge i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdens ledere mødtes i Glasgow til COP26 i skyggen af en særlig rapport fra FN. Den forudsiger temperaturstigninger på 2,7 grader ved de nuværende planer. Planer som vel at mærke mange steder stadig ligger i skuffen, og som ikke er omsat til konkret handling.

Som samfund har vi med andre ord travlt. En af de store knaster for reel handling og omstilling handler om finansiering:

Hvem skal betale for hvad? Er det producenten eller forbrugeren?

Og hvordan sikrer man penge til de planer, de forskellige lande kommer med?

Det er nogle af de nøglespørgsmål, som kommer til at afgøre, om tiden efter COP26 bliver succes eller fiasko. Vores fremtid ligger dermed i hænderne på nationale budgetter.

Men måske kan hovedbruddene om finansieringen faktisk blive en redning for den grønne omstilling. En redning, hvis vi begynder at stille mere institutionelle spørgsmål til, hvad finansiering overhovedet er, og hvordan penge i det hele taget skabes?

For det er de senere år blevet mere og mere almindeligt anerkendt, at de fleste penge skabes af private banker gennem udlånsprocessen.

Det har både tidligere direktør i Den Europæiske Centralbank Mario Draghi og vores egen tidligere nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen også erkendt.

Få penge til regenerativt jordbrug

Nationalbanken skaber rigtig nok kontanter, men over 90 procent af pengemængden består af kontoindeståender. Disse elektroniske penge, kontopenge, skabes af private banker, når banken udsteder lån.

Det sker ved, at når banken udsteder et lån, skabes gæld og penge bogstavelig talt som to sider af samme sag: Indlånskonto og udlånskonto op- og nedskrives med samme beløb, hvilket gør, at bankens aktiver og passiver stiger lige meget. Det kaldes det dobbelte bogholderi.

Når banken således forlænger sin balance, skabes der nye penge. Kundens forbrugskonto er opskrevet med en mængde kontoindeståender, som ikke er flyttet noget andet sted fra, og som dermed er nye penge.

Pengemængden stiger, og det har den de sidste mange årtier gjort med cirka 70 milliarder kroner om året, og sidste år med hele 140 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.

Banker er private virksomheder, og derfor udsteder de lån – altså penge – til formål, som er profitable og sikre for banken. Som oftest faste aktiver.

Cirka 75 procent af udlån i danske banker er boligrelaterede. Meget få er til regenerativt jordbrug.

Det har to ulemper: Dels den enorme inflation i boligpriser og prisen på andre faste aktiver, dels alt for dårlig finansiering af nye virksomheder og produktionsformer, som ellers vil gavne den grønne omstilling.

Det er ikke, fordi banker er dumme. De er gode forretninger isoleret set, for som forretninger skal banker have et overskud. Den slags udlån er for banken økonomisk fornuftigt.

Problemet for os som samfund er, at det miljø- og klimamæssigt er ufornuftigt.

Flere penge til omstilling færre til dyrere boliger

Derfor er det nu en god anledning til at spørge sig selv om, om private virksomheder er et smart sted at placere kernen i den samfundskritiske institution, som pengesystemet er, nemlig pengeskabelsen. Og derfor er det essentielt, at vi begynder at inkludere pengeskabelsen i debatten om mulighederne for den grønne omstilling.

For det behøver ikke være bankerne, der producerer nye penge, når de udsteder lån. Vi kan gøre pengeskabelsen demokratisk.

En demokratisering af pengeskabelsen kan gøres på forskellige måder.

Én måde er at flytte pengeskabelsen over i et uafhængigt pengeskabelsesudvalg under Nationalbanken og så fordele eventuelle nye penge over finansloven. Der kan være mange fordele ved en demokratisering af pengeskabelsen – men vigtigst i denne sammenhæng er selvfølgelig mekanismen, hvormed nye penge fordeles i økonomien.

Det vil nemlig ændre den incitamentsstruktur, nye penge fordeles på, radikalt.

En sådan demokratisk mekanisme for fordelingen af nye penge vil have potentiale til at løse begge førnævnte problemer på én gang: At mindske inflationen i prisen på faste aktiver, og samtidig øge muligheden for at finansiere den grønne omstilling.

Vi kan derfor beslutte demokratisk, at nye penge bør bruges på grøn omstilling i stedet for højere boligpriser.

Pengeskabelse er et instrument til at sikre forandring i samfundet med meget større gennemslagskraft end individuelle løsninger som at cykle på arbejde, spise mindre kød eller købe en tandbørste af bambus.

Problemet er bare, at vi i øjeblikket har udliciteret det instrument til de private banker.

Hvis vi ikke tager kontrollen over pengeskabelsen tilbage, så ligger magten og dermed muligheden for at finansiere den grønne omstilling i det private kreditmarked, og dér går det tydeligvis for langsomt – som her belyst – af gode grunde.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce