0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Middelfart Kommune
Foto: Middelfart Kommune

Morten Mejsen Westergaard, klimachef i Middelfart kommune, opfordrer til at få klima ind i byrådets kurser for nye folkevalgte.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimaet skal tænkes ind i de nye byråds introduktionskurser

De nye byråd landet over har store klimaudfordringer foran sig, og derfor bør kommunerne uddanne dem i klimaspørgsmålet på introduktionskurserne, skriver Deltager Danmark og Middelfart Kommune i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nye kommunalpolitikere har brug for kompetenceudvikling, og det har kommunernes administration også med klimadagsordnen.

Derfor skal der lyde en skarp opfordring til, at de nye kommunalbestyrelser får klima ind i sit arbejde fra starten, når de nyvalgte sættes på de første introduktionskurser til opgaven som lokalpolitiker.

Og klima bør fylde en del, da klimaledelse på mange måder er en helt ny disciplin for kommunerne.

Hvor meget skal klima fylde i introduktionskurserne ifølge stemmeboksene?

Der er ingen tvivl om, at debatten om klimaet og den grønne dagsorden har haft en indflydelse på udfaldet af KV21. Det viser analyser fra analysevirksomheden Electica, der som hovedresultater påpeger at:

  • 32 procent af vælgerne, der stemte ved KV21, oplever at klima og den grønne dagsorden isoleret set havde en høj grad af indflydelse eller var det helt afgørende emne for deres partivalg
  • Klima og den grønne dagsorden har mobiliseret vælgere på tværs af partiskel og en række partier på både rød og blå blok har betydelige andele af ”grønne vælgere” ved KV21.

Med de data er der således klare tegn på, at kursusudviklere i den grad bør indtænke ’klimaledelse’ med betydelig vægt ind i kompetenceudviklingen.

Emnerne på kurset

  • De helt oplagte emner til introduktionskurset er:
  • Et grundlæggende klima-crash-kursus om, hvad klimakrisen og dens konsekvenser egentlig er
  • Hvor stammer klimabelastningerne fra i vores kommune?
  • Hvordan kan vi indlejre klima i vores kommunale beslutningsprocesser?
  • Hvordan samskaber vi med borgerne og erhvervslivet den grønne omstilling?
  • Hvordan kan vi ’tænke ud af boksen’ og påvirke rammebetingelserne til fordel for den grønne omstilling?
  • Hvordan kan vi skabe øget forpligtelse hos både borgere, foreninger og erhvervsliv om øget klimahandling?

Hvad siger politikerne selv?

Mange steder har klimaet fået plads ved bordet på baggrund af KV21 (flere steder oversat til KlimaValg21).

Eksempelvis siger borgmester Benedicte Kjær (K), Helsingør Kommune, at klima og miljø nu fylder så meget, at der er behov for, at klima får sit eget udvalg. Samme gør sig gældende i Odense Kommune, hvor der skal etableres en decideret klimaforvaltning, der skal understøtte Odense Kommunes klimaplan.

Flere steder har politikerne i mange år arbejdet for at indlejre klima i ”normalsystemerne” ved at indlejre klima i sagsfremstillingerne, eksempelvis Fredensborg og Middelfart (der også har indlejret klima i medarbejderudviklingssamtaler og budgetlægningen). Det er langt fra en enkelt opgave.

Klima er komplekst – kom i gang med træningen

Opgaven er ikke enkel. Klima er komplekst, derfor har eksempelvis Holbæk Kommune oprettet et klimaråd, hvor ledelsesekspert Steen Hildebrandt deltager.

For klima er ikke blot en fagligt besværlig disciplin, men også en ledelsesudfordring, der kræver nytænkning ikke blot hos politikerne, men også administrationerne.

Opfordringen er derfor simpel: påbegynd klimatræning med de nyvalgte dag fra 1. Alt tyder på at interessen og behovet er der, og at det er stigende.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce