0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Mangel på mikrochips kan sætte gang i en bæredygtig kulturændring hos danske elektronikkøbere

Vi står midt i en global mikrochip-krise. Den kan bruges som katalysator for omstillingen og skabe øget fokus på den cirkulære økonomi, skriver Casper Andersen, dansk landechef for virksomheden Swappie.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Black Friday, julesalg og januarudsalg. Det årlige forbrugerræs står for døren, hvor især tech-produkter som for eksempel smartphones, er i forbrugernes søgelys.

Det er ikke helt tilfældigt. Som forbrugere bliver vi opdraget til, at vi helst skal have den seneste model og bestormes med nye smarte funktioner og argumenter for, hvorfor vi ikke kan leve uden. Men meget tyder på, at det ikke bliver i år, at den spritnye iPhone kommer til at ligge under juletræet.

Der er global mangel på mikrochips, som blandt andet anvendes i produktionen af smartphones, og eksperter vurderer, at vi ikke kommer tilbage til normalen før midten af 2022 – eller måske først i 2023.

Det har fået Apple til at melde ud, at man forventer at producere 10 millioner færre eksemplarer af den kommende iPhone 13 i 2021 end planlagt.

Smartphones udgør en stor klimabelastning

Den globale mangel på mikrochips er på mange måder en god lejlighed til, at vi som forbrugere gentænker vores forbrug. Vores jordklode har ikke et uendeligt lager af naturressourcer og hver gang, vi producerer en ny telefon eller smider en gammel ud, er det miljøet, der betaler prisen.

Tech-affald er verdens hurtigste voksende affaldsstrøm

Det koster i CO2-regnskabet, når der produceres nye produkter. Og udover mikrochips indeholder vores smartphones værdifulde ædelmetaller, som er vanskelige og ressourcekrævende at udvinde.

Når vi køber nyt og smider vores gamle telefon ud, smider vi også værdifulde ressourcer væk, som minearbejdere har sat livet på spil for at grave frem.

Det er ikke kun produktionen, der udgør et problem.

Tech-affald er verdens hurtigste voksende affaldsstrøm, og særligt smartphones udgør en miljøbelastning, da vi ofte udskifter til nye enheder. Mange anvender måske deres smartphone et år, inden den skiftes ud med en nyere, hurtigere og smartere udgave.

Hvor ender den gamle, brugte telefon så?

Det gør den ofte i underudviklede lande som Afrika, hvor tech-affaldet er billigere at bearbejde, men hvor man i forvejen har store udfordringer med affaldshåndtering. Konsekvensen er, at toksiner fra forbrændingen ofte ender i naturen med forurening af afgrøder, grundvand og dyreliv til følge.

Øjenåbneren, vi har brug for

Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at opfordre til at bruge krisen til at genoverveje deres forbrug. Er det virkelig nødvendigt med det nyeste af det nye, eller kan vi i virkeligheden godt forlænge levetiden på det, vi allerede har, eller springe den lange venteliste over og købe brugt?

Selv om produktionen af smartphones forventes at være tilbage på et mere normalt niveau i det kommende år, udstiller manglen på mikrochips vores ressourceafhængighed og overforbrug, og det mener jeg bør give os stof til eftertanke og orientere os mod en mere cirkulær økonomi.

Sådan sikrer vi en grøn omstilling

Heldigvis er der masser af muligheder for at genanvende meget af vores gamle elektronik, men der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at gøre det.

Undersøgelser viser nemlig, at kun en brøkdel af mobiltelefoner genindvindes, og det er en stor skam, for det er ressourcer, der kan være med til at gøre en bæredygtig forskel.

Hvis vi transformerer vores forbrug til en mere cirkulær model, hvor vi genindvinder og genbruger vores enheder, bliver vi mindre afhængige af komponenter som mikrochips og reducerer samtidig vores tech-affald og efterspørgslen på andre svært tilgængelige ressourcer til gavn for vores miljø.

Fem råd

Herunder er fem gode råd til, hvordan du kan ændre dit-tech forbrug i en mere bæredygtig retning og på den måde bidrage til den grønne omstilling.

  • Gentænk behov. Er der virkelig brug for nyt? Tænk over, hvad du i virkeligheden har behov for i en ny enhed, og om en genanvendt telefon kan opfylde det. Det er også muligt at opdatere din enhed og få nye funktioner uden at øge efterspørgslen på nye produkter.
  • Pas på dine enheder. Når du passer på din smartphone (holder den ren, benytter et cover mv.), kan den holde længere. Udskift ikke bare af lyst, men af nødvendighed.
  • Genanvend, hvis muligt. Når du køber en ny enhed, så overvej, om din gamle enhed kan den renoveres og genbruges af andre. Du kan for eksempel donere den til velgørende organisationer eller indlevere din gamle enhed mod en rabat på den nye.
  • Genindvind korrekt. Hvis din enhed er gammel eller ikke virker, kan du sende den til genindvinding. Her fjernes og genbruges ædelmetallerne i nye enheder. Dette er med til at reducere udvindingen af nye metaller, og der skal ikke bruges ressourcer på at bortskaffe produktet.
  • Køb refurbished. Vigtigst af alt skal du gå efter en refurbished smartphone, når det er tid til at skifte den gamle ud. Refurbished betyder, at telefonen er blevet istandsat, så den fungerer lige så godt som en ny. Du får et kvalitetsprodukt og minimerer samtidig dit klimaaftryk.

Selv om der er ved at ske ting på lovgivningsfronten i Danmark, blandt andet med en handlingsplan for cirkulær økonomi fra Miljøministeriet, der skal reducere vores forbrug og øge genanvendelsen af materialer, så betyder det ikke, at forbrugere og elektronikindkøbere skal lade stå til.

Alle et ansvar for at gøre en forskel nu og her.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce