0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Pensionsselskaber og banker bør støtte en høj CO2-afgift – også for deres egen skyld

Når regeringens ekspertgruppe til december giver deres bud på en grøn skattereform, bør finanssektoren tale nødvendigheden for en CO2-afgift op, skriver Thomas Meinert Larsen fra AnsvarligFremtid i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske finanssektor er en helt central spiller i forhold til at sikre indfrielsen af en 70 procents reduktion af de danske CO2-udledninger i 2030.

Det er nemlig i stor grad banksektoren og pensionssektoren, der skal kanalisere vores fælles investeringer i en grønnere retning. Den danske pensionssektor har da også sammen med udenlandske pensionskasser for nylig annonceret, at man vil investere hele 835 milliarder kroner i den grønne omstilling frem mod 2030.

Det er ret ambitiøst, men man har desværre endnu ikke annonceret, at man bakker entydigt op om det vigtigste virkemiddel for, at denne målsætning rent faktisk kan indfries, nemlig en høj og bred CO2-afgift.

Det er meget beklageligt, og det skorter ellers ikke på opbakning fra andre aktører, og således har en meget lang række aktører, spændende fra Klimarådet, De Økonomiske Råd, Cepos, Danmarks Naturfredningsforening, Concito, SMV Danmark, Dansk Energi, Dansk Erhverv samt 95% af deltagerne i Danmarks nationale borgerting klart anbefalet en CO2-afgift.

International opbakning

Også toneangivende internationale aktører som det Internationale Energi Agentur (IEA) og den Internationale Valuta Fond (IMF) har helt utvetydigt peget på CO2-afgifter som det allervigtigste værktøj i klimakampen. Konkret har IEA i sin seneste World Energy Outlook 2021 rapport slået til lyd for CO2-afgifter på et niveau omkring 130 dollars per ton i 2030 og stigende til 250 dollars per ton i 2050 i vores velstående del af verden.

Vægtige aktører har altså for længst slået fast at en CO2-afgift er helt central, og at klimakrisen ikke tåler flere suboptimale politiske løsninger.

Også det internationale investornetværk Net Zero Asset Owner Alliance, som hele syv danske pensionsselskaber er medlem af, peger helt entydigt på CO2-afgifter som et helt centralt værktøj. I en nylig rapport fra alliancen formuleres det således:

»All in all, governments should back their net-zero targets with effective, robust, reliable and fit-for-purpose carbon-pricing instruments. This will facilitate a cost-efficient and transparent investment path to reach net-zero. Without it, market incentives will remain insufficient to allocate capital in line with a 1.5°C of warming scenario.«

Tredobling af omkostninger

Men samme indsigt er åbenbart ikke nået til den danske finanssektor.

Da Finanssektorens klimapartnerskab således tilbage i marts 2020 kom med sine fire anbefalinger til regeringen, så var en CO2-afgift end ikke blandt forslagene. Det er uforståeligt, alt den stund, at det vel næppe burde skorte på økonomisk indsigt i finanssektoren, og det er på trods af, at Klimarådet længe har anbefalet en gradvis indfasning af en generel drivhusgasafgift til et niveau på omkring 1.500 kroner per ton i 2030, hvis vi skal sikre 70 procents-målet.

Til sammenligning har De Økonomiske Råd anbefalet en pris på 1.200 kroner per ton, og rådet slår desuden fast, at hvis man i stedet anvender tilskudsordninger til at fremme den grønne omstilling, så vil de samfundsøkonomiske omkostninger formentlig vil blive mindst tre gange så høje, som hvis målet nås med en ensartet afgift. Også Dansk Erhverv har bakket op om et forslag om 1.000 kroner per ton på alle udledninger.

Selv ikke i det seneste klimaudspil fra brancheforeningen Forsikring og Pension med fokus på at sætte turbo på udviklingen af Power to X og grønne CO2-neutrale brændstoffer, der fremgår CO2-afgifter end ikke som et vigtigt værktøj.

PtX

Det er ellers bredt anerkendt, at offentlige tilskud ikke alene vil kunne sikre at klimavenlige teknologier som grøn brint, Power to X, energi-lagringsteknologier eller CO2-opsamling og lagring kan blive konkurrencedygtige i forhold til fossile brændsler i den hast som er nødvendig for at indfri klimamålene.

En høj CO2-afgift spiller her en helt central rolle for at gøre de klimavenlige alternativer konkurrencedygtige, og samfundsøkonomisk er det langt billigere end at skulle give store økonomiske tilskud til at modne teknologierne.

Selv Steen Bocian, redaktør og økonom ved Dagbladet Børsen, har i et debatindlæg 3. november anbefalet indførelsen af en høj og bred CO2-afgift, hvis Danmark skal fortsætte med at bryste sig af at være et foregangsland i den grønne omstilling. Flere og flere toneangivende danske økonomer og finansfolk har altså forstået pointen.

Regeringen og en lang række af Folketingets partier vedtog i december 2020 en foreløbig aftale om en grøn skattereform, hvor et af hovedpunkterne er fastlæggelsen af en ensartet afgift i 2030. Regeringens ekspertgruppe under ledelse af tidligere overvismand Michael Svarer ventes i december 2021 at levere sin første delrapport om de overordnede rammer for en ensartet CO2-afgift.

Ekspertgruppen skal dernæst i efteråret 2022 aflevere sin anden og sidste afrapportering, som oplæg til politiske forhandlinger.

Det vil derfor være rettidig omhu, hvis finanssektoren nu går ud og bakker entydigt op om en høj CO2-afgift. Finanssektoren betoner jo selv, at politikerne bærer et stort ansvar for at sikre de rette rammebetingelser, men indtil videre lader det desværre til, at sektoren ikke selv har nogen problemer med at rådgive regeringen til ikke at bruge det mest effektive værktøj i løsningen af klimakrisen.

Svar fra F&P

Forsikring & Pensions underdirektør Tom Vile Jensen svarer i et skriftligt svar, at også andre tiltag end CO2-afgifter er vigtige for at drive omstillingen, heriblandt data og ændrede systemtariffer på strøm.

En høj CO2-afgift risikerer at skabe lækage, hvor klimaudledninger og arbejdspladser rykker til udlandet, skriver han. Ligeledes vil eksempelvis PtX, som kun fungerer i en dansk virkelighed med en høj CO2-afgift, ikke have globalt potentiale, skriver Tom Vile Jensen.

Du kan læse hele hans svar her:

FinansDanmark har fået tilbuddet, men ikke ønsket at svare på kritikken.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce