0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.

Maria Gaden (tv.) og Anna Rasmussen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimaet truer sundheden. Truer sundhedsvæsenet også klimaet?

Sundhedsvæsenet har et særligt ansvar i den bæredygtige omstilling. Vi skal ikke bidrage til de klimaforandringer, som truer sundheden globalt – vi skal være med til at bremse dem, skriver jordemoder Maria Gaden og læge Anna Rasmussen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fleste mennesker har en saks i årevis. Den klipper i tråde, papir eller hår, lægges i skuffen, klipper igen, vaskes af osv. Men ikke på et hospital. Her bliver de fleste sakse – vel at mærke af kirurgisk stål i høj kvalitet – kasseret efter blot at være blevet brugt én gang til at klippe én tråd.

Det stigende antal éngangsartikler og manglende fokus på ansvarligt forbrug har frustreret os som henholdsvis læge og jordemoder i årevis, og det frustrerer vores kolleger i sundhedsvæsenet hver eneste dag.

Hvis ikke sundhedsvæsenet sænker sin CO2-udledning, opererer vi under et paradoks

Sundhedsvæsenet estimeres til at stå for seks procent af Danmarks samlede årlige CO2-aftryk. På hospitalerne stammer cirka 70 procent af CO2-aftrykket fra det forbrug, der er knyttet til behandlingen af patienter; engangsredskaber, teknologisk udstyr, medicin m.v.. El og vand står til sammenligning kun for omkring 5 procent.

Når vi taler om, at vi skal reducere forbruget i sundhedsvæsenet, bliver vi ofte mødt med en holdning om, at »jamen, vi kan jo ikke gå på kompromis med patientsikkerheden«. Nej, lad os slå det fast med det samme. Men vi behøver jo ikke fokusere mindre på patientsikkerhed, fordi vi også fokuserer på bæredygtighed.

Hvis ikke sundhedsvæsenet sænker sin CO2-udledning, opererer vi under et paradoks: Vores opgave i samfundet er at skabe sundhed. Samtidig definerer WHO klimaforandringerne som den største trussel mod sundhed i det 21. århundrede i form af f.eks. varme/dehydrering, flere infektionssygdomme, ekstreme vejrforhold og ikke mindst den ustabilitet, det giver i samfundet, når beboelses- og forsyningsforhold bliver usikre for store dele af befolkningen. Sundhedsvæsenet har derfor et særligt ansvar i den bæredygtige omstilling.

Vi skal ikke bidrage til de klimaforandringer, som truer sundheden globalt. Vi skal være med til at bremse dem.

Vi skal se indad

Men hvad kan vi så gøre for at sænke CO2-udledningen? Vi kan se indad og forsøge at stoppe unødigt forbrug. På baggrund af et medarbejderinitiativ arbejder Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland f.eks. på at reducere brugen af lejepapir ved undersøgelser, hvor patienten er fuldt påklædt.

Patienterne sidder jo uden et beskyttende lag papir på de samme stole i venteværelset og under konsultationen. Men når de lægger sig på lejet for at få undersøgt et knæ, et blodtryk eller en gravid mave, ja så ruller vi flittigt 3-4 meter plast-coated papir ud på lejet. Papiret dækker ikke kanterne på lejet, så personalet har alligevel altid skullet rengøre lejet efter brug. Vi bruger cirka 65 tons lejepapir i Region Midtjylland om året. Det er langt fra alle de tons, som reelt har skabt sundhed. Måske nærmere tværtimod.

Og hvis vi vender tilbage til saksene, så er der store potentialer i at skifte fra engangs til flergangs. Det er både mere klimavenligt og forringer ikke patientsikkerheden. En undersøgelse i Region Midtjylland viser, at en flergangssaks, hvis den anvendes mindst 13 gange, udleder 90 procent mindre CO2 end en engangssaks, og oftest kan de anvendes langt mere end 13 gange.

Men den enkelte medarbejder kan ikke beslutte sig for at rengøre og genbruge en saks, hvis producenten har mærket den som éngangsudstyr. Det er nemlig producenten, der alene har definitionsretten ift. om noget bør bruges én eller flere gange. Altså dem, som også lever af at sælge så mange som muligt.

Kræver national koordinering

Brugen af medicinsk udstyr og retningslinjer for hygiejne er ofte underlagt statslig eller europæisk lovgivning og kontrol, og leverandørerne er underlagt markeds- og incitamentsstrukturer, som ikke taler klimaets sag. Den enkelte medarbejder kan godt gøre en betydelig forskel, som i eksemplet med lejepapiret, men at få ændret på de rammesættende strukturer kræver national koordinering, internationalt samarbejde og en politisk prioritering af området.

Som sundhedsfaglige er vi uddannede til at forholde os til kvaliteten af en given behandling; Dens effektivitet her og nu, men også om den øger risikoen for, at patienten får andre sygdomme og komplikationer i fremtiden. Vi overvejer naturligvis også, hvordan hele forløbet påvirker patientens trivsel og de pårørende. Disse overvejelser er meget vigtige, men perspektivet har været for snævert.

Hvis ikke vi tager det bæredygtige perspektiv med, lever vi vel ret beset ikke op til vores læge- og jordemoderløfter om ikke at gøre skade,

Den enkeltes sundhed er afhængig af den globale balance i klima og miljø, og den sammenhæng skal vi tage højde for. Vi mener sundhedsetisk, at det danske sundhedsvæsens vurdering af kvaliteten af en given behandling, ud over økonomi og effektivitet, bør udvides til også at omhandle klima- og miljøpåvirkning.

Det kan og skal naturligvis ske, uden vi går på kompromis med kvalitet eller patientsikkerhed.

Men hvis ikke vi tager det bæredygtige perspektiv med, lever vi vel ret beset ikke op til vores læge- og jordemoderløfter om ikke at gøre skade, og altid handle samvittighedsfuldt over for patienten.

Dette debatindlæg har også været bragt 30.nov hos Sundhedsmonitor

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere