0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: En ny afgiftsmodel er nødvendig, men jeg frygter et ensidigt fokus på klima

En ny afgiftsmodel er nødvendig, for gratis ressourcer vil altid blive over-udnyttet, men en ny afgiftsmodel skal også have blik for blandt andet natur, dyrevelfærd, skriver Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, om hendes største klimafrygt for 2022.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med kun otte år til 2030 skal der ske rasende meget, hvis vi i Danmark skal nå en 70 procents CO2e-udledningsreduktion. Det i sig selv kan give anledning til frygt både på grund af forandringer, men også for at det ikke lykkes.

Min største frygt i den forbindelse er, at politikere og beslutningstagere fortaber sig i klimaudfordringen og glemmer helhedsperspektivet.

De må ikke fortsætte med at anskue og håndtere verden som en samling af uafhængige faktorer. En reduktionisme, der udspringer af behovet for forenkling, for at vi kan overskue udfordringerne og skabe løsninger, men som også bærer en stor del af skylden for, at vi står med et samfund, der har sat sig langt ud over grænserne for bæredygtighed, og bliver ved med at gøre det trods den ene politiske aftale efter den anden.

En pris på alle ressourcer

2022 kan blive året, hvor der tages en historisk vigtig beslutning om en grøn skattereform. Vi bakker i Økologisk Landsforening op om, at der indføres CO2-afgifter på alle sektorer.

Det er vigtigt, at vi introducerer det, vi kan kalde den sande pris, og at vi sætter økonomi på alle de ressourcer, som ikke handles, og som derfor er gratis i en markedsøkonomi. De gratis ressourcer vil alt andet lige blive overudnyttet.

Men jeg frygter, at vi i forenklingens navn igen og på trods af den fælles erkendelse af, at vi skal have et opgør med silo-forvaltning, vælger at se ensidigt på klima, når vi introducerer en afgiftsmodel.

Klimaudfordringen skal løses ved at skabe bæredygtige løsninger. Ensidigt fokus på klima er ikke garanti for bæredygtighed. Et bæredygtigt landbrugssystem skal på samme tid forholde sig til klima, natur, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd og det tilhørende antibiotikaforbrug og selvfølgelig at sikre sund mad til hele verdens befolkning. Det skal ske lokalt i Danmark, og det skal ske globalt.

Intensivering i husdyrproduktion

Klimahandlinger afledt af en snæver afgiftsmodel kan have negativ betydning for alle de andre parametre samt stå i vejen for nye økonomier og dermed modarbejde FN’s verdensmål nr. 10 om mindre ulighed mellem landene. Optimering i forhold til klima, risikerer at skubbe til en yderligere intensivering i husdyrproduktionen.

Erfaringerne viser, at det vil øge forbruget af antibiotika og dermed risiko for generel resistensudvikling, og det vil selvfølgelig heller ikke højne dyrevelfærden.

Vores natur og biodiversitet står overfor et kollaps af samme dimension som klimaet, og den eneste løsning på dette er at give naturen mere plads.

Det er plads til vild natur uden for landbrugsarealerne og plads i indretningen af dyrkningssystemet. Naturen får imidlertid ikke mere plads, ligegyldigt hvor tæt, vi presser dyrene sammen i stalden, og hvor meget, vi øger deres ydelser, for der skal stadig produceres foder.

Naturen får kun mere plads ved at reducere det samlede hold af landbrugsdyr. Det er samtidigt også vores eneste chance for at sikre mad til en voksende verdensbefolkning.

Slagside

En ensidig klimaafgiftsmodel indeholder derudover risiko for øget pres for at etablere handel med klimakreditter og klimacertifikater. Det i sig selv er et problem alene på grund af usikkerhed om deres troværdighed og deres reelle permanente klimabidrag.

Men det er også et problem, at det vil være de stærke og veludviklede økonomier, der tilegner sig klimakreditterne. Dermed forhindrer vi, om end det nok ikke var hensigten, nye økonomier i at komme ind på markedet, om det er start ups i vores egen del af verden eller udviklingslandene.

Og så er der udfordringen med aflad. Hvis vi skal blive klimaneutrale, er der ikke plads til at købe aflad fra andre sektorer.

De problemer, vi står med i landbruget i forhold til verdens ressourcer hænger sammen og skal løses sammen. Det gælder både, når der indføres CO2-afgifter, og hvis det kommer på tale at indføre klimamærkning af fødevarer.

En ny afgiftsmodel skal medvirke til at gentænke vores landbrugssystem. Produktion af afgrøder til føde skal have langt højere prioritering, landbrugsdyrene skal indtage en positiv rolle i landbrugets økosystem og natur, vandmiljø og drikkevand skal håndteres som værdifulde fælles ressourcer og værdier til fælles gavn.

Det kan ikke siges tydeligt nok. Verden er kompleks, vi er nødt til at bruge vores store intelligens til at acceptere kompleksiteten og komme med svar og løsninger, der er baseret på en forståelse for faktorernes indbyrdes samspil.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: