0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Plast-direktør: Debatten om plast og klima er mere nuanceret end som så 

Oceana Europes plastkritik forsømmer at inddrage, at danske plastvirksomheder bidrager med løsninger i forhold til CO2-reduktioner. Det skriver Thomas Drustrup fra plastindustrien i denne replik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Plast er forudsætningen for, at der kan bygges effektive vindmøller og solceller, som giver grøn energi.

Uden plastemballage ville mængden af madspild stige, da vores fødevarer dermed ville kunne holde sig i kortere tid.

Plastkomponenter finder i stigende grad vej ind i vores biler, da de vejer mindre end komponenter af metal, hvilket er med til nedsætte brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen.

Ovenstående er blot nogle få eksempler på, at brugen af plast giver klimamæssige fordele, hvilket desværre ikke fremgår af det debatindlæg, som Naja Andersen fra NGO’en Oceana Europe har skrevet til Klimamonitor.

Her bliver samfundets plastforbrug udelukkende set som en udfordring i en klimamæssig sammenhæng, men som eksemplerne viser, er der væsentlige nuancer at tilføje til den debat.

Jeg deler dog til fulde Naja Andersens pointe om, at der er brug for, at vi passer bedre på klodens ressourcer og sikrer en bedre håndtering af plastaffald.

Det er en opgave, som industrien, politikere, forbrugere med flere skal løse i fællesskab – og det bidrager vi som branche meget gerne til.

Emballage skal designes smartere

Naja Andersen har i sit indlæg blandt andet fokus på mængden af plastemballage, og at der bliver brugt virgin plast til produktionen.

Som nævnt giver plastemballage en række fordele, når det handler om at forebygge madspild. Samtidig er plastemballagen lettere at transportere sammenlignet med eksempelvis glasemballage.

Det ændrer dog ikke ved, at der kan og skal ske klimamæssige forbedringer på emballageområdet. Derfor tog Plastindustrien i 2019 initiativ til at udvikle ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’ i tæt samarbejde med en lang række emballageproducenter, Arla Foods og Danmarks Naturfredningsforening.

Designguiden går kort fortalt ud på at give et indblik i de overvejelser, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende – og hvordan man kan bruge genanvendt plast til at fremstille nye emballager.

Siden er designguiden blevet et meget populært stykke værktøj, som vi også aktivt har bragt på banen i det internationale initiativ European Plastics Pact, som blandt andet den danske regering er initiativtager til.

Med andre ord er industrien med til at tage ansvar for at trække udviklingen i den rigtige retning, da vi ikke ønsker, at plastemballage ender som værdiløst affald i skraldespanden.

Derimod er det vores ambition, at vi får så høj kvalitet ud af vores emballageaffald, at det kan anvendes til både fødevareemballage, shampooflasker og andre forbrugerprodukter igen.

De politiske ambitioner skal være højere

I sit indlæg efterlyser Naja Andersen også, at danske politikere i højere grad kobler plastforbrug sammen med klimaudfordringen.

Jeg deler Naja Andersens ønske om, at der fra politisk side skal være mere fokus på, hvordan vi i fællesskab fremmer gode initiativer, som reelt set gør en forskel for klimaet.

I den sammenhæng er det nærliggende at fremhæve de aktuelle Christiansborg-drøftelser om, hvordan det kommende producentansvar for emballage, der træder i kraft 1. januar 2025, skal skrues sammen.

Vi mener, at det er centralt, at gebyrstrukturen (også kendt som det miljøgraduerede bidrag) i producentansvaret bliver brugt til at fremme mere genanvendeligt design og brug af genanvendt materiale.

Det betyder i praksis, at virksomheder, som fx designer genanvendelig emballage og/eller genbrugelig emballage, skal betale mindre til den efterfølgende affaldsbehandling gennem producentansvaret sammenlignet med de aktører, som i mindre grad fokuserer på, hvorvidt emballagen kan genanvendes.

Derudover skal der også være fokus på brugen af genanvendt plast i emballagen. I stigende grad er det teknisk muligt at fremstille plastemballage ved hjælp af genanvendte materialer, hvilket er en fordel CO2-mæssigt. Derfor bør anvendelsen af genanvendt plast ligeledes være til fordel for virksomheden i forhold til afregningen via det miljøgraduerede bidrag.

Derfor skal producentansvaret for emballage have indbygget et økonomisk incitament til at bruge genanvendte materialer i de nye emballager.

Den slags beslutninger kræver et højt politisk ambitionsniveau, og jeg håber meget, at det også bliver resultatet af forhandlingerne.

Plastvirksomheder er tunet ind på den grønne omstilling

Når man læser Naja Andersens debatindlæg, kan man få det indtryk, at danske plastvirksomheder slet ikke bidrager med løsninger i forhold CO2-reduktioner. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Ud over de eksempler jeg har allerede har listet op, så vil jeg afslutningsvis nævne tre cases, som er blevet offentliggjort i løbet af november-december 2021 – blot for at give et aktuelt indblik i, hvad der sker i den danske plastbranche netop nu i forhold til den grønne omstilling.

  1. Et samarbejde mellem Nopa Nordic A/S, Schela Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Damifo A/S har resulteret i lanceringen af en ny plastemballage fremstillet 100% af dansk husstandssorteret plastaffald.
  2. En større millioninvestering i genanvendelsesanlæg hos Sundolitt skal sikre, at EPS-produkter i endnu højere grad genanvendes. Genanvendelsen vil ske i Sundolitts eget cirkulære kredsløb, hvor brugt EPS får nyt liv som nye emballager eller byggematerialer.
  3. Kompositvirksomheden Elektro-Isola har tilsluttet sig det globale initiativ Science Based Targets med et ambitiøst mål om at reducere virksomhedens CO2-udledning med 50 procent frem mod 2030. Det skal blandt andet ske ved at gennemføre et stort energirenoveringsprojekt for et tocifret millionbeløb.

Vi er i plastbranchen meget bevidste om, at den grønne omstilling er afgørende, og det er også årsagen til, at dagsordenen fylder så meget hos danske plastvirksomheder.

Vi ønsker at tage ansvar og gøre vores til at løse klimaudfordringen, og Naja Andersen skal være meget velkommen til at række ud med konkrete inputs til, hvordan vi som branche kan sætte endnu mere fart på udviklingen.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce