0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Preferred by Nature
Foto: Preferred by Nature
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: EU vil bremse afskovning, men glemmer menneskerettigheder

Et nyt forordningsforslag fra EU-Kommissionen rummer gode elementer, men også store faldgruber, skriver Christian Sloth fra Preferred by Nature i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU lancerede i slutningen af 2021 et forslag til en ny forordning, der skal sikre, at europæiske forbrugere ikke medvirker til afskovning i hårdt ramte regioner som Brasilien, Indonesien og Central- og Vestafrika.

Den europæiske tømmerforordning, EUTR, har hidtil været det eneste centrale forsøg på at gøre forsyningskæderne til EU mere bæredygtige, men efter syv år er resultaterne stadig beskedne: Implementeringen har haltet, og forordningens ensidige fokus på tømmer og lovlighed begrænser utvivlsomt effekten.

Med det nye forslag sætter EU barren overraskende højt – ikke mindst set i lyset af erfaringerne fra EUTR.

For det første vil den nye forordning dække langt flere råvarer og produkter. Udover tømmer skal importører af soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg og enkelte forarbejdede produkter også granske deres forsyningskæder.

For det andet udvides ansvaret til alle større virksomheder i forsyningskæden og ikke blot den direkte importør, som det hidtil har været tilfældet under EUTR.

I flere tilfælde har importører af tømmer og træprodukter benyttet sig af stråmandsvirksomheder i andre EU-lande med ringe implementering og kontrol for at omgå EUTR’s krav.

For det tredje vil EU nu stille krav om, at alle importører skal oplyse geolokation og dato for deres varers oprindelse, så det blandt andet kan dokumenteres, at de ikke er produceret på et areal, der er konverteret til landbrug efter skæringsdatoen 31. december 2020. Alle data skal gøres tilgængelig for EU-staters myndigheder via en fælles database.

Forsigtig optimisme

Forslaget er blevet modtaget med forsigtig optimisme, selv af de mest hardcore regnskovs-organisationer, og det er der god grund til.

Forordningens penneførere vurderer selv, at den samlede effekt vil være en årlig besparelse på 32 millioner tons CO2 - hvilket måske ikke er voldsomt meget set i forhold til, at alene det danske landbrug udleder 12 millioners tons CO2 årligt.

Til gengæld kan der være meget lidt tvivl om, at forslaget i sin nuværende form vil skabe langt mere transparente forsyningskæder, placere et stærkere værktøj hos myndighederne, og en langt højere grad af ansvarlighed hos både importører og producenter.

Mange virksomheder vil formentlig vil være tvunget til at finde andre og mere bæredygtige kilder, mens nogle helt må ændre deres forretningsmodeller.

Så selv om den umiddelbare klimapåvirkning vil være begrænset, så kunne man forestille sig, at det fælleseuropæiske initiative, vil kunne påvirke den globale praksis i den rigtige retning. Det er i hvert fald et stærkt signal.

Når det er sagt, så er forslaget ikke perfekt.

Menneskerettigheder, skatter og god governance.

Preferred by Nature arbejder med certificering for bæredygtighed i plus 100 lande. Vores medarbejdere sikrer, at standarder for bæredygtighed som eksempelvis Forest Stewardship Council (FSC) og Rainforest Alliance (RA) bliver overholdt af producenter og forhandlere.

I vores optik er der en række grundlæggende krav, der bør stilles, hvis en ordning skal kunne kaldes bæredygtig, heriblandt hensynet til menneskerettigheder, skatter og god governance.

EU’s forslag til en forordning mod afskovning overser alle tre kriterier.

Det er ærgerligt, for det er tre væsentlige områder, der ofte halter i de lande, der er ramt hårdest af afskovning, og som kan knyttes mere eller mindre direkte til konvertering af skov til landbrugsjord – såkaldt land use change.

Soja

Danmark importerer eksempelvis hvert år 1,6 millioner ton sojaskrå og 160.000 ton palmeolie. Soja kommer hovedsageligt fra Sydamerika, mens palmeolien er fra Indonesien og Malaysia. Begge regioner er præget af massiv skovødelæggelse side om side med svag governance, korruption, overtrædelse af menneskerettigheder og forfølgelse af indfødte folk.

Ønsker EU virkelig at komme skovhugsten til livs, bør forordningen tage en holistisk tilgang til bæredygtighed og inkludere ikke bare en, men alle årsager til, at skovene forsvinder – andet vil være symptombehandling.

Brud på menneskerettigheder, og herunder sikkerhed og løn, er også et væsentligt aspekt i vores risikovurderinger af specifikke lande og regioner. Disse vurderinger er afgørende, når virksomheder undersøger mulighederne for at etablere nye forsyningskæder og import af eksempelvis tømmer, soja og palmeolie. En robust risikovurdering sikrer, at virksomheden kan beskytte sin forsyningskæde mod eventuelle ricisi, og derved sikre en højere grad af bæredygtighed.

Derfor kan det også bekymre, at EU ifølge forslaget til den nye forordning, selv vil stå for risikovurderingen af disse lande og regioner. Der er en reel fare for, at vurderingen vil blive politiseret og i værste fald udvandet. Se blot EU’s sortliste over skattely. Hvad der begyndte som et ambitiøst forsøg, er blevet til en yderst kort liste, der næppe vil have den store effekt.

Overordnet set er EU’s forslag et stort skridt i den rigtige retning. Særligt sporbarhedskravet og registrering af geolokation og dato for tømmer og landbrugsafgrøder er helt afgørende for forordningens succes. Derfor håber vi også, at netop disse krav overlever vejen fra forslag til forordning.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce