0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Industri
PR-foto: Dansk Industri
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Ressourcechef: Danmark eksporterer millioner af ton affald – og vi må ikke sende problemet med ud i verden

EU’s forslag til en ny transportforordning skal skabe et friere indre marked for genanvendelse af affald og dermed bedre udnyttelse af ressourcerne, skriver Niels Bukholt, sekretariatsleder i ARI - Affalds- og Ressourceindustrien, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvert år sender danske kommuner og virksomheder godt 2 millioner tons affald ud af landet til behandling og genanvendelse - primært til EU-lande.

Det svarer til omkring 15 procent af den samlede mængde affald i Danmark.

Tilsvarende importeres godt 1 million tons affald med samme formål. Med andre ord er eksport og import af affald en integreret del af affaldsbehandlingen i både Danmark og EU.

Netop det skal EU kommissionens forslag til en ny transportforordning fremme, og den aktuelle revision kan blive en stor gevinst for både den samlede ressourcegenanvendelse og den danske industri.

Danmark eksporterer især metal, papir, pap, plast og restprodukter fra forbrænding. Langt det meste – 94 procent – nyttiggøres. En del af de anlæg og produktionsvirksomheder, der bedst kan udnytte affaldet, ligger nemlig uden for Danmark.

Metalindustrien ligger i Tyskland, Tyrkiet og Østen.

Papir og pap produceres i stort omfang i Sverige og Tyskland, og så videre.

Behandling på store og effektive anlæg kombineret med nærhed til produktionsvirksomhederne kommer på den måde os alle til gavn. Både økonomisk og i forhold til at spare på naturens ressourcer, når vi køber de produkter, affaldet bliver omdannet til. Den nye cykel, fødevarer i plastikemballage eller papir til printeren.

Vi modtager også affald

På samme måde tjener importen til Danmark et formål. Vi modtager især affald til forbrænding, olie til raffinering og genanvendelse samt farligt affald til destruktion. Det gør vi, fordi vi i Danmark har nogle af verdens sikreste og bedste anlæg til netop det, ligesom vi har det mest udbyggede fjernvarmesystem, der kan udnytte varmen fra forbrændingen sammen med danskernes eget affald.

Med andre ord er behandling og genanvendelse af affald en fælles international opgave. Og i takt med, at der udvikles nye - og dyre - teknologier til at genanvende mere affald stadig bedre, vil trafikken mellem landene vokse. Nogle anlæg er så specialiserede og store, at et land som Danmark ikke har affald nok til at holde dem kørende, mens vi i Danmark omvendt er så dygtige til at behandle nogle typer affald, så andre lande vælger at lade os løse opgaven frem for selv at gøre det.

Det er en god og en permanent tilstand. Derfor bakker vi op om det aktuelle forslag til en ny transportforordning. Et af forordningens mål er at skabe et friere marked for affald til genanvendelse internt i EU og dermed øge udnyttelsen af ressourcerne. Det bakker vi fuldt og helt op om.

Effektiv sagsbehandling er nøglen til succes

Afgørende for succes bliver dog, at systemet med import- og eksporttilladelser (de såkaldte notifikationer) til handel med affald fungerer effektivt og hurtigt.

Det gør det ikke tilstrækkeligt i dag. De gældende frister og sagsbehandlingstider overholdes langt fra altid i medlemslandene – heller ikke i Danmark. Markante overskridelser samt uklare eller midlertidige beslutninger er ikke et særsyn.

Derfor vil vi opfordre til, at hele systemet strammes op som en del af transportforordningen. Vi har tre konkrete forslag.

Vi vil opfordre til, at EU-Kommissionen får mulighed for at påtale væsentlige og konstante overskridelser af sagsbehandlingstiderne overfor de enkelte medlemslande. Som minimum bør de enkelte landes resultater sammenlignes og holdes op imod de besluttede mål.

Vi vil også opfordre til maksimal transparens. Der bør være offentlighed om sagsbehandlingstider i de enkelte medlemslande, ligesom vi vil opfordre til offentlighed om, hvad der gives tilladelse til og ikke gives tilladelse til – dog under hensyntagen til fortrolighed om forretningshemmeligheder.

Som det tredje vil vi opfordre til, at uenigheder kan indbringes for EU-Kommissionen. Det skal modvirke, at sager trækker i langdrag og skaber usikkerhed om både konkret behandling og mulighederne for investeringer i nye og bedre anlæg.

Ensartet praksis i de enkelte lande og effektiv sagsbehandling er ekstremt vigtigt for skabe et velfungerende indre marked for affald og ressourcer.

EU skal eksportere affald – ikke affaldsproblemer

En mindre del af vores affald sendes i dag ud af EU, både til OECD lande og lande udenfor OECD. Sådan vil det også være fremad. Strategisk lægger EU dog op til at øge kapaciteten indenfor EU for at sikre adgangen til råmaterialer, ikke mindst sjældne jordarter, til fremtidens produktion. Det bakker vi op om.

Eksporten ud af EU skal være miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig – vi skal ikke eksportere affaldsproblemer. Det bør samtidig fortsat være muligt at samarbejde med anlæg uden for EU uden urimelige administrative byrder, hvis anlæggene lever op til alle miljøkrav og al lovgivning.

Den balance skal skabes på markedet og ved at øge både behandlingskapacitet og efterspørgsel i EU - ikke via mere eller mindre direkte forbud mod at handle med udvalgte lande. Det taber både vi og de på.

På den måde kan vi langsomt øge værdien af affaldet inden for EU og minimere risikoen for kollaps på genanvendelsesmarkedet og tilhørende risiko for øget ulovlig bortskaffelse af affald.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere