0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto.
Foto: Privatfoto.

Karolina Lewandowska (tv.) og Salli Rose Tophøj.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Almen praksis er afgørende for at vende sundhedsvæsenets klimakrise

Den praktiserende læge kan spille en afgørende rolle i bidraget til et mindre CO2-aftryk i sundhedsvæsenet, skriver lægerne Salli Rose Tophøj og Karolina Lewandowska.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lægeforeningen har netop offentliggjort en ny klimapolitik med ambition om at reducere CO2-aftrykket med 70 procent i 2030. Foreningen opfordrer læger til at arbejde mere klimabevidst, fordi vi som læger har et særligt ansvar for at fremme sundhed og bekæmpe sygdom.

Og netop klimaforandringer kan gøre mennesker syge samtidigt med, at sundhedsvæsenet er en væsentlig bidragyder til CO2-udledningen. Bl.a. produceres alene på hovedstadens hospitaler 2 ton affald per time.

Ifølge WHO er klimaforandringer den største sundhedstrussel i det 21. århundrede. Ved at bremse klimaforandringerne kan man herved potentielt mindske den sygdomsbyrde, som klimaforandringerne medfører. Desuden kan en sundere livsstil og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen føre til mindre klimabelastning.

Seks procent af dem samlede udledning

CO2-bidraget fra sundhedsvæsenet i Danmark svarer til ca. seks procent af det samlede CO2-aftryk, mens aftrykket fra almen praksis i Danmark endnu ikke kendes.

NHS England (det offentlige engelske sundhedsvæsen) har lavet en analyse af CO2-bidraget fra det samlede sundhedsvæsen og har her fundet, at det særligt er forbruget af medicin og udstyr, der bidrager til sundhedsvæsenets samlede CO2-udledning.

NHS viser tydeligt, at hvor der er vilje, kan klimaaftrykket reduceres væsentligt. CO2-aftrykket ved behandlingen af den enkelte patient er her faldet over 60 procent fra 1990 til 2019. Grundet et samlet øget antal ydelser i NHS skal det bemærkes, at det samlede fald af CO2 ender på 26 procent som følge af et større antal sundhedsydelser.

Heldigvis er flere danske regioner kommet med ambitiøse målsætninger – f.eks. vil Region Midtjylland reducere det samlede CO2-aftryk med 67 procent fra 2018 til 2030 og være CO2-neutral i 2050.

Vi ser et behov for at omtænke sundhedsvæsenet, som vi kender det

Den praktiserende læge kan spille en afgørende rolle i bidraget til et mindre CO2-aftryk i sundhedsvæsenet. Over 85 procent af danskerne er årligt i kontakt med deres alment praktiserende læge, og den gennemsnitlige danske patient har kontakt til lægen ca. 7,7 gange om året.

Den praktiserende læge er borgernes primære indgang til det øvrige meget dyrere og mere specialiserede sundhedsvæsen. Vi skal skelne de syge fra de raske og vurdere, hvem der skal henvises, og hvad vi kan klare i almen praksis.

Medicin er en stor CO2-udleder

Endvidere spiller medicin en vigtig rolle for sundhedsvæsenets CO2-udledning. Ifølge engelske beregninger står medicinen for 65-90 procent af klimaaftrykket i almen praksis i England.

I Danmark står de praktiserende læger for 88 procent af al den medicin, som udskrives i sundhedsvæsenet, og derfor er det vigtigt, at lægerne kender til det høje klimaaftryk fra medicinen.

Noget så simpelt som at skifte fra spray-inhalator til pulver-inhalator, hvis indikeret, kan spare klimaet 50 x mindre CO2 per inhalator. Det er for den enkelte patient, hvad der svarer til at spise en stor oksebøf hver uge i et helt år eller at flyve tur-retur til Berlin.

Forebyggelse skåner klimaet

En anden mulighed, lægen har, er at informere om og henvise til ikke-medicinsk behandling, blandt andet til kommunens forebyggende sundhedstilbud.

WHO har estimeret, at 70 procent af alle livsstilsygdomme og 40 procent af kræftformerne kan undgås ved at fjerne risikofaktorerne – primært kost, rygning, alkohol og motion. Endvidere kan 60 procent af alle dødsfald tilskrives livsstilssygdomme.

Og hvad med konceptet ‘Natur på Recept’? Vi ved fra flere studier, at naturen i sig selv har en effekt på helbredet. F.eks. viser et stort hollandsk studie en lavere forekomst af bl.a. hypertension, hjerteinfarkt, astma og KOL, migræne og rygsmerter hos patienter, der boede i områder med mere grønt versus dem, der boede i mindre grønne områder.

Sundhedsvæsenet skal omtænkes

Klimaforandringerne er blevet samfundsdefinerende og har en dominerende dagsorden i dagens Danmark. Det er en dagsorden, vi som praktiserende læger også bør levere på. Vi ser derfor et behov for at omtænke sundhedsvæsenet, som vi kender det.

En løsning er et klimavenligt og bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for planeten og den enkelte borger.

England er som nævnt forud med den grønne omstilling. Her er næsten 1.000 praktiserende læger i gang med grøn omstilling via en online værktøjskasse ’Green Impact for Health’ udarbejdet i 2014 af RCGP (det engelske selskab for almen medicin) og SOS-UK (en engelsk bæredygtighedsorganisation).

Vi i Grøn Praksis har derfor bl.a. udgivet en tilpasset dansk guideline til grøn omstilling i almen praksis, vi underviser uddannelseslægerne i at tænke mere bæredygtigt, inden de nedsætter sig i praksis, og tilbyder hjælp til vores kolleger, der ønsker. at klinikken bliver mere klimavenlig.

Grøn Praksis står klar til at hjælpe læger til at være klædt på til denne opgave. Vi ønsker at række ud til politikere og øvrige sundhedsaktører for sammen at finde de bedste løsninger for at mindske CO2-aftrykket i sundhedsvæsenet, samtidig med at vi ønsker at holde vores borgere så raske som muligt.

Dette debatindlæg har også været bragt 1. marts i Sundhedsmonitor.dk

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce