0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christensen
Foto: Niels Christensen

Arkivfoto fa Hashøj Biogasanlæg ved Slagelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Gylle kan hjælpe os af med russisk gas, men jeg er i tvivl, om det er en god ide

Det tager cirka et år at lave et biogasanlæg, og gylle kan erstatte 14 procent af den russiske gas. Men er det virkelig en god løsning, funderer Alexandra O’Sullivan Freltoft, Energy Modelling Lab, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I debatindlæg er stregerne ofte trukket hårdt op af skarpe holdninger, men lige i denne her sag er jeg i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Vi importerer meget gas fra Rusland – rigtig meget gas. Gas, der flyder i et netværk af rør og forgrener sig ud gennem hele Europa. Gas, som bliver brændt af for at opvarme vores hjem, lave strøm til vores computere eller smelte sten til rockwool i kæmpe industriovne.

Den import bidrager med en klækkelig sum til det russiske statsbudget og er dermed indirekte med til at finansiere invasionen af Ukraine. Flere organisationer og politikere har de seneste dage plæderet for, at vi skal slukke for gashanen og stoppe for strømmen af gas, der flyder ind i Europa, og strømmen af euro der flyder tilbage til Rusland.

Vi skal undgå at gentage Tysklands atomreaktion

Hvordan lukker vi det hul i det europæiske gasmarked?

Et skræk-eksempel er den tyske reaktion på katastrofen i Fukushimas atomkraftværket i 2011. Man påbegyndte nedlukningen af tyske atomkraftværker uden en egentlig plan for, hvad der skulle stå i stedet, hvilket førte til en stigning i kulafbrændingen i de efterfølgende år.

En sådan panikreaktion, hvor russisk gas erstattes af kul, skal vi for alt i verden undgå. Den russiske gas skal erstattes af grønne energikilder, men at bygge havvindmølleparker, elektrificere industrien og opkoble millioner af menneskers hjem til fjernvarme-nettet tager årevis. År vi ikke har, hvis vi vil presse Putin.

En anden løsning kunne være at indføre gaskvoter, for at reducere efterspørgslen, hvilket formentlig vil møde en både folkelig modstand og flytte en del af efterspørgslen over til endnu sortere brændsler.

Gylden gylle?

Biogas kan være en hurtig og effektiv løsning. Der er 143 millioner svin og 77 millioner kvæg i EU, og hver dag flyder en lind strøm af gylle ud af de europæiske stalde. Den gylle kan laves til biogas.

Ifølge vores beregninger i Energy Modelling Lab kan hele 14 procent af den russiske gas erstattes af biogas fra europæisk gylle.

Hvis man i tillæg laver biogas af spildevandsslam og madrester fra husholdninger og industri, kan vi slå et substantielt hul i pengestrømmen til Rusland. Et biogasanlæg kan opføres på ni måneder og kobles på gasnettet på yderligere tre måneder, så hvis vi sætter turbo på den udvikling, kan biogas erstatte en portion russisk naturgas inden for en overskuelig fremtid.

Der er et aber dabei; massive investeringer i biogasinfrastruktur vil ikke gøre os uafhængige af gas, de vil blot flytte vores afhængighed fra Rusland over til den industrielle animalske produktion.

En animalsk produktion, der står for 10 procent af alle drivhusgasudledninger i EU, samt et enormt arealforbrug med fatale konsekvenser for biodiversiteten verden over. Har vi først bygget biogasanlæg i hele Europa, hænger vi også på at have millioner af dyr i industristalde mange år ud i fremtiden

Så her har vi dilemmaet uden nogle nemme svar.

Bør vi hjælpe Ukraine her og nu med en løsning, der på lang sigt låser os fast i en industriel animalsk produktion frem for at lave en langsommere grøn omstilling til vind, sol og elektrificering?

Jeg er selv reelt i tvivl.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce