Debat: Biogasbranchen forsøger at spinne ny gasledning grøn, men realiteten er en anden

Da klimaminister Dan Jørgensen for godt et år siden besluttede at bygge en gasledning til Lolland til 800 mio. kr. finansieret af de danske gaskunder var prisen på naturgas 15-20 EUR pr. megawatt-time, og ingen snakkede seriøst om at gøre Europa uafhængig af gas fra Rusland.

I dag er prisen på naturgas ti gange højere: 150-200 EUR! Og alle snakker om at gøre EU uafhængig af gas fra Rusland.

Her er fire grunde til at droppe gasledningen til Lolland-Falster.

1: Biogas på Lolland og Falster tager år

Biogasbranchen har været hurtigt ude og forsøgt at spinne den sikkerhedspolitiske situation til et argument for en gasledning, da en gasledning giver mulighed for at slutte biogasanlæg på Lolland til gasnettet og levere gas til resten af landet.

Der vil dog gå mange år, før produktionen af biogas til den nye gasledning overstiger forbruget af gas fra ledningen. Så på kort sigt vil nettoeffekten af gasledningen være et øget forbrug af naturgas – med tilskud fra gaskunderne i resten af landet.

Da gasledningen blev bygget, blev det samfundsøkonomiske minus vurderet til at være på cirka 350 millioner kroner. Hvordan ser det ud med de nye gaspriser? Og hvordan ser casen for elektrificering af sukkerproduktionen ud?

2: Elektrificering er bedste vej

Blandt andet fordi fossile brændstoffer indtil for nylig har været så billigt, har det været fravalgt at elektrificere. Hvordan ser casen ud i dag?

Et EU-projekt viste, at 80 procent af energiforbruget på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster kan erstattes med varmepumper, som er grønnere og billigere end naturgas. Det afviste Nordic Sugar dog. Sukkerfabrikkerne har endvidere mulighed for at investere i en såkaldt damptørrer, som tørrer den fugtige roemasse under tryk (med damp produceret af grøn strøm) og sender overskudsvarmen tilbage til sukkerproduktionen. Den tørrede roemasse kan enten bruges som fiberrigt foder til køer, som i dag og/eller brændes af i stedet for gas, som så helt vil kunne undværes. Dermed kan der opnås en betydelig energi- og CO₂-besparelse med en kendt og velafprøvet teknologi.

3: Biogas har metanlækager

Endelig er det værd at minde om, at biogas kun er ’grønt’, hvis det fortrænger naturgas. Biogas udleder lige så meget CO₂, når det brændes af som naturgas, og der sker også betydelige læk af metan i forbindelse med produktionen af biogas. Sammenlignet med vindmøllestrøm og solenergi er biogas ikke grønt.

4: Biogas kræver støtte

Det er også værd at holde sig for øje, at biogasbranchen trods den høje gaspris forsat kræver en støtteordning til udbygningen. Støtte der kunne være brugt på biogasanlæg andre steder i landet. Man kan let gå galt i byen, hvis ikke man får alle de relevante faktorer med i analysen.

Set i lyset af den sikkerhedspolitiske situation og prisen på gas er der behov for at genåbne beslutningen om gasledningen, og genbesøge analyserne, både klimamæssigt, økonomisk og sikkerhedspolitisk.

Replik fra Biogas Danmark

Frank Rosager, direktør for Biogas Danmark, afviser i en replik kritikken fra Jonas Holm. Han svarer blandt andet, at biogasanlæg kan stå klar samtidig med gasledningen i primo 2024, hvorved man undgår, at forbruget af fossil gas øges. Et andet modargument er, at nye biogasanlæg har lavere metanlækage, og at der er klimagevinst ved forgasning af gylle.

Dertil siger han, at støtten til biogas skal være en forsikring mod, at markedet igen på et senere tidspunkt igen rammes af lave gaspriser. Læs hele replikken her:

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

• Kopiér link