0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frej
Foto: Frej
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Tænketanken Frej: Teknologier vil lette landbrugets pres på klimaet – men bremses af regulering

Risikoen fra klimakrisen er større end risikoen ved nye teknologier, skriver Johanne Nedergaard Ørnsholt og Anna Bak Jäpelt fra Tænketanken Frej i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forestil dig en række af teknologier med potentialet til at bidrage med løsninger på to af de helt store udfordringer for vores fødevaresystem. Teknologier der ville kunne lette landbrugets pres på klimaet og biodiversiteten ved målrettet at øge afgrødernes udbytte, så vi skulle bruge mindre plads til marker og kunne bruge mere til natur.

Forestil dig, at teknologierne samtidig kunne gøre vores fødevareproduktion mere robust overfor ekstreme vejrudsving, skadedyr og svampeangreb, som vi allerede nu ser flere af som følge af klimaforandringerne, uden at det betød, at vi behøvede at skrue op for brugen af pesticider.

Der findes allerede teknologier, der kan leve op til nogle af de ting, du lige har forestillet dig – og en af de teknologier hedder CRISPR.

Til trods for at vi står overfor to enorme globale kriser, er vi i EU (over)forsigtige med at tage den og mange andre teknologier i brug. Det hele har at gøre med risiko.

Vi mener, at risikoen ved at tage nye teknologier som CRISPR i brug skal vurderes relativt til risikoen ved, at biodiversitets- og klimakrisen kommer ud af kontrol. Det ser vi allerede ske i Danmark, hvor modstanden i befolkningen mod eksempelvis atomkraft daler.

Samtidig har Etisk Råd kaldt det etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem. Vi har brug for nye løsninger, der sikrer en hurtigere grøn omstilling af landbruget ved at komme med svar på flere udfordringer på én gang.

Hjertet fra en gris

Hvis CRISPR lyder bekendt, så er det måske fordi, at den for kort tid siden spillede en hovedrolle i, at en gruppe forskere i Maryland, USA, for første gang lykkedes med at transplantere et hjerte fra en gris til et menneske. CRISPR er en genteknologi, med hvilken man meget præcist kan tænde og slukke for bestemte gener i en organismes DNA, om formålet er at tilpasse et dyreorgan til menneskekroppen eller at gøre afgrøder mere effektive eller modstandsdygtige.

Sidstnævnte har mennesker gjort i tusindvis af år gennem planteforædling, men med CRISPR er det muligt at gøre det mere målrettet og på kortere tid end de gammeldags forædlingsmetoder.

Forklaringen på, at teknologien ikke allerede bruges til at sikre en hurtig grøn omstilling af landbruget, er, at den ikke er godkendt til brug i EU og dermed heller ikke i Danmark. EU-lovgivning betyder, at godkendelsesprocesserne er så lange og dyre, at det i praksis er umuligt for virksomheder og forskere at udvikle eksempelvis CRISPR-baserede afgrøder til det europæiske marked. Det hænger sammen med det forsigtighedsprincip, som meget lovgivning i EU i lang tid har været baseret på.

Forsigtighedsprincippet er som udgangspunkt både godt og vigtigt. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at princippet bremser teknologier, der har store potentialer til at sikre den hurtige omstilling af fødevaresektoren, som klima- og biodiversitetskriserne kalder på.

Risikoen ved klimakrisen

Risiko er en svær størrelse. Hvis vi skal splitte begrebet op til sin enkleste form udgøres en risiko af to faktorer: fare og eksponering. Eksempelvis udgør solen en stor fare, men man kan minimere sin eksponering for sol ved at bruge solfaktor, solhat og ved ikke at solbade omkring middag. For at afgøre risikoen ved noget, skal man altså kende noget til både fare og eksponering.

Når det kommer til de to største globale kriser, klima- og biodiversitetskrisen, kan vi kun gisne om omfanget af faren og eksponeringen og dermed om risikoen, som kriserne udgør for os mennesker og andre arter.

Sandheden er, at det er svært at estimere den faktiske risiko af disse kriser, på grund af potentielle tipping points, hvor temperaturstigninger sætter gang i en dominoeffekt af ændringer i klodens systemer.

Vi har brug for en fornyet og konstruktiv offentlig debat om hvilke løsninger, vi som borgere ser som de rette, hvor vi tør hive teknologier, der før var i skammekrogen, frem for at se på dem med nye øjne i lyset af de voksende bæredygtighedskriser.

Vi har brug for, at national- og EU-lovgivning både sikrer forsigtighedsprincippet og matcher de store og vigtige bæredygtighedsambitioner ved at understøtte den innovation, der skal få os i mål i tide. Spørgsmålet er, om vi tør løbe risikoen ved at lade være.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klart, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce