0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
PR-foto: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Karen Margrethe Olsen: En grøn kommune siger nej til sort nedrivning og ja til grøn renovering

Vi må gøre op med bygningsreglementets ensidige fokus på varmetab, så det tager større hensyn til LCA og levetider i landets bygninger, skriver Karen Margrethe Olsen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra kommuner og investorer hører vi ofte, at nedrivning med efterfølgende nybyggeri, fremfor renovering og bevaring, er mere miljøvenligt og økonomisk fordelagtigt. Det er nemlig de argumenter, der bruges, når kommuner giver nedrivningstilladelser til bevaringsværdige bygninger, både egne og private. Det er synspunkter, som også har været fremme i flere debatartikler i dette medie.

Det er dumt, for vi ved, det er både grønnere og billigere at renovere fremfor at bygge nyt. Det viser flere undersøgelser og rapporter. Fakta er, at 35 procent af alt affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen, og 11 procent af Danmarks samlede CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen samt produktionen af byggematerialer.

Materialer sviner mere end opvarmning

I rapporten ’Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg’, udarbejdet af Rambøll i oktober 2020, er det dokumenteret, at det klimamæssigt, og i de fleste tilfælde også totaløkonomisk, betaler sig at renovere en bygning fremfor at rive ned og bygge nyt – det gælder alt fra enfamiliehuse til store, offentlige byggerier.

På tværs af 16 bygningscases med enfamiliehuse, rækkehuse, etagebyggerier, erhvervsbyggeri og offentligt byggeri viser rapporten, at en renovering er mest fordelagtig både i forhold til klimapåvirkning og totaløkonomi.

LCA-forskning (livscyklusvurdering) gennemført af Det Kongelige Akademi og DTU slår også fast, i en undersøgelse fra februar 2022, at ’Restaurering af et bindingsværkshus er mere klimavenligt end renovering eller nybyggeri trods varmetab’, som overskriften hed i Byrummonitor. Selv om varmetabet efter en nænsom restaurering af et bindingsværkshus bliver større end ved en gennemgribende energirenovering, er det over både en 50-årig og 100-årig periode mere klimavenligt – fordi nye materialer er langt den største klimasynder.

Og ser vi på nybyggeri i Danmark, udgør materialer en langt højere andel af bygningens klimaaftryk end de 11 procent. Tal fra Green Building Council Denmark (DK-GBC) viser, at i nybyggeri udgør materialer op mod 80 procent af klimaaftrykket i bygningens levetid. Det skyldes primært, at vi i Danmark har haft fokus på at nedbringe bygningernes driftsenergi, og at den danske energiforsyning samtidig er grønnere.

Bygningsreglementet har ensidigt fokus på varmetab

Vi kan derfor konkludere, at en grøn kommune er en kommune, som siger nej til sort nedrivning og ja til grøn bevaring. Den grønne løsning betyder en renovering med nænsom hånd, der passer på de materialer, der allerede er i bygningen, og udskifter med de samme materialer, der oprindelig blev brugt ved opførelsen af bygningen.

Jeg vil derfor konkludere, at det er nødvendigt at ændre bygningsreglementet fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til LCA og levetider i landets bygninger.

Jeg vil afslutningsvis også bringe den sociale bæredygtighed ind i billedet. Den sociale bæredygtighed drejer sig om det liv, vi lever i og mellem bygningerne. Byer og bygninger med en særlig historie, arkitektur, æstetik, eller byplan er attraktive rammer for hverdagslivet og bidrager til den gode hverdag.

Det er da dumt at køre bygninger med disse værdier på lossepladsen, især når det ovenikøbet også giver klimamæssigt og økonomisk god mening.

Dette debatindlæg har også været bragt i Byrummonitor.dk

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce