0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Arkivfoto af demonstration afholdt af Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Dan og Co. svigter verdens sværeste omstilling

Klimaminister Dan Jørgensen byder udenlandske kolleger velkommen til et land, som ikke kan kalde sig grønt foregangsland, skriver Elise Sydendal og Kamille Funding, aktivister i Den Grønne Ungdomsbevægelse, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I denne uge mødes klimaministre fra hele verden i midten af København. De skal forberede sig til FN’s årlige klimatopmøde, der finder sted i november, og følge ambitionerne fra COP26 i Glasgow til dørs.

Et topmøde, hvor Danmark med regeringen og Dan Jørgensen i front i den grad fik fremstillet sig selv som værende allerøverst på kransekagen af progressiv klimahandling. Danmark som grønt foregangsland er en fortælling, regeringen igen og igen fremfører.

Vi er dem, der gør, vi er dem, der tør - dem, der skaber de grønne væksteventyr og arbejdspladser. Dem, der omstiller sig allerbedst og allerhurtigst - og dem, der lever op til vores internationale forpligtelser.

Fem milliarder kroner i klimabistand om året til verdens mest udsatte lande. Sådan lyder forpligtelsen fra vores side på den aftale, der blev indgået sidste gang, Danmark havde værtskabet til et internationalt klimapolitisk møde af denne kaliber.

Til COP15 i København skrev vi under på, at vi sammen med nogle af verdens rigeste lande skulle bidrage med 100 milliarder årligt til udviklingslandenes klimatilpasning og omstilling, og her er Danmarks retfærdige andel – udregnet efter BNP - fem milliarder danske kroner.

Problemet

Pengene skulle findes fra 2020-2025 årligt og være ’nye og additionelle’ – altså uden for den udviklingsbistand, som blandt andet Danmark allerede giver til de udsatte og sårbare lande.

Men regeringen har tilsyneladende ikke læst aftalen fra 2009 helt i sømmene. Således fortælles der med rank ryg og stolthed i stemmen, at Danmark er på vej til en årlig international klimafinansiering på op imod otte milliarder kroner. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det faktisk også. For over 3,4 milliarder af de fundne midler går stik imod de rammer, som både du, jeg og regeringen godt ved ligger fast.

Pengene er ikke nye - de er ikke såkaldt additionelle. I stedet er de tages direkte fra udviklingsbistanden. Dertil er 3-4 milliarder af kronerne mobiliseret gennem investeringsfonden IFU, hvilket vil sige, at det er lån til grønne omstillingsprojekter, som skal betales tilbage – og som vi nyder godt afkast af.

De eneste nye og additionelle midler, Danmark betaler, er 100 millioner kroner, som er afsat på Finansloven. Der er således lang vej til de fem milliarder kroner, der ville være vores retfærdige andel at betale.

Med al tydelighed viser dette, at vi i Danmark ikke er vores ansvar i klimakrisen modent. Det fremstiller i det allerklareste lys, at Danmark ikke er det grønne foregangsland, vi bryster os af at være.

Medskyldige

Vi er med vores enorme velstand medskyldige i at skabe det klimakollaps, hele verden lige nu ser ind i. Vi har med vores livsstil, vores høje levestandard og privilegier kreeret et samfund baseret på uretfærdighed.

Således er det nu sådan, at vi som de største udledere føler os berettiget til at afgøre, om vi har penge nok til de mennesker, der hver eneste dag konfronteres med naturkatastrofer og ændrede livsvilkår. De mennesker, som hver dag ser klimakrisen på allernærmeste hold.

Og åbenbart har vi i Danmark ikke plads i budgettet til at finansiere hjælp til de, der rammes hårdest. Vores rent faktiske klimabistand ligger nemlig som sagt ikke på mere end sølle 100 millioner kroner om året – altså to procent af det, vi har forpligtet os til ved COP15.

Så nej, Danmark er ikke et grønt foregangsland.

For et foregangsland ignorerer ikke internationale aftaler og historisk ansvar.

Et foregangsland skjuler ikke sin reelle finansiering bag floskler om grønne investeringsfonde.

Et foregangsland rykker ikke udviklingsbistanden fra et excel-ark til et andet og kalder det globalt ansvar.

Et foregangsland holder ikke klimaretfærdighed på et performativt niveau.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce