0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Termonet Danmark
Visualisering: Termonet Danmark
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Når traditionel fjernvarme ikke er mulig, kan termonet træde til

Landsbyer kan tilbydes termonet, når det ikke er muligt at føre de isolerede varmerør ud til de spredte bebyggelser, skriver Dansk Fjernvarme og Termonet Danmark i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I løbet af den seneste tid er ønsket om at blive tilsluttet den kollektive fjernvarmeforsyning nærmest eksploderet. Fjernvarmen kan langt de fleste steder i landet levere varme til boliger og virksomheder med høj forsyningssikkerhed og attraktive priser. Og så er fjernvarmen allerede langt i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi, til glæde og gavn for miljøet og de kommende generationer.

Læg dertil, at stort set alle danske fjernvarmeselskaber direkte eller indirekte – via kommunerne – er ejet af kunderne. Det giver en unik mulighed for indflydelse og en stor demokratisk legitimitet.

Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at så mange danskere som muligt får mulighed for at blive en del af fællesskabet og den kollektive varmeforsyning. Men når der bliver længere og længere mellem bygningerne, vil det på et tidspunkt ikke længere være rentabelt at forsyne et område med traditionel fjernvarme i præisolerede stålrør, heller ikke selvom temperaturerne sænkes til for eksempel 60 eller 30 grader celsius.

Her kommer termonettet med sine ligheder med og forskelle i forhold til det traditionelle fjernvarmenet på banen. Termonettet består typisk af plastrør, og som ved traditionel fjernvarme løber væske både frem og retur til bygningerne – men temperaturniveauerne er helt anderledes lave, for eksempel helt ned til fem eller nul grader celsius og koldere i spidslast. Derfor er der ikke behov for isolering omkring rørene.

Til gengæld er der behov for at hæve temperaturen inde i bygningen, så radiatorer og/eller gulvvarme samt ikke mindst produktionen af varmt brugsvand får tilstrækkeligt høje temperaturer. Dette klares ved hjælp af en mindre varmepumpe. Ikke en luft/vand-varmepumpe, som efterhånden er ganske velkendt, men derimod en væske/vand-varmepumpe, som på grund af en stabil temperatur i termonettet får en virkelig god virkningsgrad.

Termonettet fremstår derfor som en form for hybrid mellem den traditionelle fjernvarme og den individuelle opvarmning gennem varmepumper – men uden de støjgener, som af og til præger de individuelle luft/vand-varmepumper.

Varmekilderne

Og hvor kommer varmen til termonettet så fra, tænker den opmærksomme læser sikkert?

Ja, det kan være fra et væld af kilder som for eksempel solvarme, spildvarme, åbne eller lukkede boringer eller andre former for vedvarende energi. Også her minder termonettet således meget om det mere traditionelle fjernvarmenet.

Både Termonet Danmark og Dansk Fjernvarme mener, at det er oplagt, at de danske fjernvarmeværker tager termonettet til sig og overvejer, om det er en løsning, som skal tilbydes landsbyer, som det ellers ikke kan betale sig at tilslutte. Fordelene for de nye kunder er åbenlyse: de får et kollektivt tilbud med høj forsyningssikkerhed, begrænsede investeringer, en professionel varmeleverandør og frem for alt en nem og bekvem opvarmning.

Og selskabet og de eksisterende kunder? Ja, de får flere med i fællesskabet og dermed flere til at dele omkostningerne til drift og administration af den samlede varmeforsyning med. Måske bliver der endda økonomi til at ansætte flere dygtige medarbejdere på grund af den større kundebase. Og ud over at kunne lune sig ved den varme radiator kan de eksisterende kunder – selskabets ejere – også lune sig ved tanken om at have delt fællesskabets fordele med andre borgere i lokalområdet.

Det er da ikke så tosset!

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce