0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Nipper & co. ønsker grøn grundlov: En grundlov uden beskyttelse af klima og natur er utidssvarende

Vi skylder fremtidige generationer at indskrive natur, klima og miljø i grundloven. Det siger erhvervstop og ngo’er bag koalitionen for en grøn grundlov i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At klima- og biodiversitetskrisen bringer en masse udfordringer med sig, er ikke nyt for nogen, men hvordan sikrer vi fremtidige generationer, når udfordringerne skal håndteres?

Det spørgsmål stiller koalitionen bag projekt Grøn Grundlov i dag, tirsdag d. 7. juni, en række indflydelsesrige stemmer inden for miljø- og klimadebatten til konference i Industriens Hus om ’Fremtiden for den unge generation’.

Der er mange veje at gå for at forsøge at bremse udviklingen. Danmark har allerede vedtaget en meget ambitiøs klimalov – måske kun lige overgået af Finland, der for nylig har sat som mål at blive CO2-neutral i 2035 og CO2-negativ i 2040.

Derudover har Finland også absolutte emissionsreduktionsmål på mindst 60 procent i 2030 og 80 procent i 2040 sammenlignet med 1990. De europæiske standarder flytter sig konstant i retning mod mere ansvarlig lovgivning.

En anden mulighed er en ’klimaets ombudsmand’ eller efter udenlandsk forbillede, en såkaldt ’ombudsmand for fremtidige generationer’.

Der har også været fremsat forslag om etablering af ’den bæredygtige stat’ som afløser for velfærdsstatsmodellen eller konkurrencestatsmodellen, og som samfund omstille os regenerativt og gøre en righoldig økologi til en bærende samfundsværdi til gavn for nutidige og fremtidige generationer.

Der findes næppe kun én løsning, der vil kunne løfte denne opgave, men muligheden for at ændre grundloven, der netop har fremtiden for øje, vil være en vigtig retningsgivende markering af et sporskifte.

For som Christopher D. Stone skrev i sin skelsættende artikel fra 1972 ’Should Trees Have Standing? Toward Legal Rights for Natural Objects’:

»Igennem retshistorien, har enhver successiv gradvis udvidelse af rettigheder til en ny enhed været en smule utænkelig«.

Tænk bare på kvinder og stemmerettigheder!

Klima og miljø bør grundlovssikres

Hvad er det for et samfund, vi ønsker at efterlade til de kommende generationer, og hvilket aftryk vil vi sætte på kloden?

Over tid, årtier og generationer udvikler samfundet sig. Vores værdier udvikler sig. Vores viden, horisonter og perspektiver udvider sig.

Vores omgivelser påvirkes, og vores globale ansvar øges som konsekvens heraf. Et klima i balance, en rig natur og et sundt miljø er ikke længere noget, vi kan tage for givet – det er nu noget, vi aktivt skal tage vare på, forvalte med omtanke og regenerere om nødvendigt.

Det kalder på, at hensynet til kommende generationer, skal grundlovssikres.

En grundlov uden et ord om natur, klima, miljø og kommende generationer er ikke en tidssvarende grundlov i det 21. århundrede.

Vi foreslår derfor, at Danmark får opdateret sin grundlov til en ’Grøn Grundlov’.

At indånde ren luft og drikke rent vand bør være rettigheder på lige linje med samfundsbærende værdier som frie folketingsvalg, ligestilling og adgang til uddannelse.

Det er livsnødvendige værdier for vores eksistens og for en fri tilværelse, som er det endelige mål for enhver demokratisk retsstat. Det er offentlige goder, der er grundlaget for det almene vel.

At sikre fornuftig brug af vores natur og ressourcer er en fælles pligt, og en pligt for staten på samme måde som pligten til at sikre frie demokratiske valg og velfungerende uafhængige domstole.

Folketing kommer og går – grundloven består

En grøn grundlov skal sikre, at miljøet, naturen og klimaet beskyttes uanset, hvilke regeringer, folketing og folkestemninger der kommer og går.

På den måde skal en Grøn Grundlov begrænse den til enhver tid siddende regerings mulige fristelser til at træffe kortsigtede, ikke-grønne, ikke-bæredygtige beslutninger.

En grøn grundlov bliver dermed en generationskontrakt, der kan udgøre fundamentet i Danmarks grønne omstilling de kommende årtier.

Samtlige naturtyper lider i dag skade

En rig natur er en uerstattelig værdi, og når en art uddør, frarøves de næste generationer ikke alene en æstetisk og kulturel værdi, men også ufatteligt mange goder, naturen giver i form af bestøvning, materialer og så videre.

I dag er stort set samtlige naturtyper skadet, og flere tusinde arter er truede. Det tager den nuværende grundlov ikke højde for.

Studier viser, at en grøn grundlov rent faktisk gør en forskel. Lande, der har grønne grundlov er mere tilbøjelige til at have mere grøn lovgivning, og der er påvist en 15 procent forbedring af miljøet i lande med grønne forfatninger.

Vi skal også huske, at når vi taler om natur og miljø, så er Danmark en del af noget større. Hvordan vi agerer inden for rigets grænser, får også en effekt rundt om i verden, og særligt fattige lande påvirkes lige nu af klimaforandringer, som Danmark og andre industrielle lande har været med til at skabe.

Danmark bør derfor gøre det samme, som de fleste lande har gjort, og indføre en grøn bestemmelse i vores forfatning.

Tyskland har det. Sverige har det. Norge har det. Og sidste år fik Italien det. Omkring 150 lande har grønne forfatninger.

Tiden er inde til at følge op og sikre danskerne en række få, men afgørende grundrettigheder med en grøn grundlov.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce