0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Fem ngo'er i fælles opråb: Statsstøtte til øget afbrænding af træ er stik imod klimavidenskaben

Fem ngo’er kritiserer i dette debatindlæg, at Ørsted vil etablere CO2-opsamling på deres biomasseværker med statslige tilskud i ryggen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når det statsejede energiselskab Ørsted i disse dage forbereder sig på at søge om milliarder af offentlige støttekroner som tilskud til at etablere CO2-opsamling på virksomhedens biomassefyrede kraftvarme-anlæg, så er det et gevaldigt fejlskud som reelt vil modarbejde vores klimamål.

Støttemidlerne bør i første omgang reserveres til de CO2-udledninger som vi har sværest ved at udfase med kendte teknologiske virkemidler.

Sagen er, at selv om en række af Ørsteds kraftvarmeanlæg drives af træbiomasse, en energiform som er CO2-neutral set over træernes samlede levetid, så er tidsforskydningen mellem CO2-udslippet ved forbrænding versus CO2-optaget ved træets vækst så markant, at afbrænding af biomasse er en netto-bidragsyder til CO2-udledning.

Den eksakte størrelse på denne netto-udledning afhænger af den konkrete skovningspraksis, men udledningen med den nuværende skovnings- og afbrændingspraksis i Danmark vurderes ifølge en forskningsrapport fra Københavns Universitet at være ganske betydelig.

Energistyrelsen vurderer således i deres seneste rapport ’Global afrapportering 2022’, at nettoudledningen per GJ biomasse fra forbruget af træpiller og træflis til produktion af el og varme er henholdsvis 121 kilo CO2/GJ et år efter indfyring og 68 kilo CO2/GJ efter 10 år.

Derfor må det nu stå klart for alle, at CO2-opsamling fra biomasse-afbrænding på kraftvarmeværker IKKE leverer negative emissioner. Desuden medfører de store mængder afbrænding af biomasse, at skovene nærmest støvsuges for død biomasse, med store negative følgevirkninger for det lokale dyre- og planteliv.

Overgangsteknologi

Af disse årsager anser et stigende antal aktører biomasse-afbrænding for at være en overgangsteknologi som kun bør anvendes indtil vores el- og varmeforsyning kan dækkes 100 procent af vedvarende energi med nul emissioner, herunder eksempelvis ved anvendelse af vedvarende energi i kombination med geotermi, varmepumper og forskellige el- og varme-lagringsteknologier.

Bemærk her, at vi bestemt ikke står alene med vores kritik. Klimaministeren har selv tidligere omtalt biomasse som en overgangsteknologi og senest har også Klimarådet, Tænketanken Concito samt for eksempel professor Brian Vad Mathiesen været ude at advare kraftigt imod at investere i CO2-opsamling knyttet til en ubæredygtigt høj biomasse-afbrænding.

Vi er mange, der hylder og hyppigt refererer til Ørsted som et selskab, der på mange måder er gået foran i den grønne omstilling. Den positive fortælling risikerer i allerhøjeste grad at blive tabt på gulvet, hvis vi tillader Ørsted at følge sin udmeldte strategi om at fortsætte den nuværende enormt høje afbrænding af importeret træbiomasse – en strategi som åbenlyst er baseret på en helt urimelig udnyttelse af de – desværre utidssvarende – internationale opgørelsesmetoder som Ørsted udmærket godt ved ikke lever op til nutidens videnskabelige forståelse.

Import og afbrænding af importeret træbiomasse ser muligvis godt ud i forhold til det nationale CO2-regnskab, men det er en ubæredygtig retning, og vi bør i stedet fokusere på klimatiltag som både på papiret og i virkeligheden leverer reelle CO2-reduktioner.

Derfor er det problematisk, hvis vi i vores iver efter at reducere CO2-udledningerne ukritisk kaster støttekroner efter de mindst oplagte CO2-kilder.

Reservere CO2-fangst

At etablere CO2-opsamling og CCS er tillige meget dyrt, og faktisk kender vi ikke omkostningerne endnu. Men til gengæld burde vi vide, at den CO2-opsamling (og evt. lagring), som vi bør prioritere, det bør være fra CO2-udledninger, hvor vi i dag har ingen eller kun meget ringe kendskab til løsninger, der kan eliminere udledningen, som eksempelvis ved CO2-udslip fra biogasanlæg, CO2-udslip ved cementproduktion samt CO2-udledning ved den rest-affaldsforbrænding som må formodes at vedblive i en årrække, selv efter at vi udsorterer mest muligt affald med henblik på genanvendelse og genbrug.

Fælles for disse CO2-kilder gælder desuden, at produktionen, og dermed CO2-udledningen, er nogenlunde stabil over hele året, hvilket forbedrer rentabiliteten for etablering af CO2-opsamling i modsætning til biomasse-afbrænding, som primært finder sted i vinterhalvåret, hvor varmebehovet er højest.

At etablere CO2-opsamling på biomassebaserede kraftvarme-anlæg vil tillige give et kraftigt incitament til at beholde og levetidsforlænge disse energianlæg for at sikre en god økonomi for de dyre investeringer i CO2-opsamlingsanlæg, og altså ikke nødvendigvis, fordi der er behov for biomasse til at producere varme. Det vil naturligvis være et perverst argument for at fastholde en drivhusgasudledende aktivitet.

Så når Energistyrelsen snart skal udpege de projekter, der skal modtage offentlig støtte til CCS/CCUS udvikling, så bør man klart undgå at give støtte til CO2-opsamling fra biomasse-baserede anlæg, herunder Ørsteds biomassebaserede kraftvarme-anlæg, som egentlig står foran en gradvis udfasning.

Svar fra Ørsted

I et svar til dette debatindlæg skriver Ørsted-chef med ansvar for CO2-fangst, Jens Andersen Grymer, at deres planer om CO2-fangst ikke kommer til at påvirke levetiden på deres biomassefyrede kraftvarmeværker.

»Vi kigger på etablering af CO2-fangst på de kraftvarmeværker, der har lang levetid igen, og som er tilpasset den fremtidige efterspørgsel efter el, varme og systemydelser i et energimarked, der i stigende grad skal elektrificeres.«

Læs hele replikken her:

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce