Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI dag, onsdag, stemmer vi i EU-Parlamentet i en af den slags afstemninger, der gør mig både trist og arrig.
Jeg er trist, fordi vi endnu engang ser, at klimaet ikke vægtes højt nok. Og jeg er arrig, fordi det sagtens kunne have været gjort meget grønnere, meget mere klimavenligt – og fordi stemmerne til at tage denne vej ville have været der.
Men nogle af dem, der ellers priser sig selv som grønne, har aktivt valgt den mindst ambitiøse vej.
Lad mig forklare det lidt nærmere:
I EU-Parlamentet skal vi endnu engang stemme om kvotehandelssystemet ETS, og klimatolden CBAM.
Vi skal stemme igen, fordi forhandlingsmandatet i første omgang blev forkastet – af en alliance der centrerede sig om vores gruppe (Venstrefløjsgruppen), De Grønne og den socialdemokratiske gruppe.
Mandatet blev forkastet, fordi det ganske vist var lidt mere ambitiøst, end hvad EU-Kommissionen havde foreslået, men samtidigt en