0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Arnbo/DI
Foto: Thomas Arnbo/DI
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Lærke Flader: Mangel på træ betyder rødt lys for grøn omstilling

Danmarks adgang til klimavenligt træ er under massivt pres. Konsekvensen kan blive et reelt stop for CO2-reducerende produkter og løsninger, skriver Lærke Flader, branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tænk lige, hvis vi havde adgang til et råstof, der sugede CO2 ud af atmosfæren allerede i sin fremstilling. Et materiale, der kunne fungere som CO2-bank, når det blev omformet til produkter. Hvis det også var evigt fornybart, ikke krævede årevis af teknologisk udvikling, men virkede effektivt nu og her? Og hvis det ovenikøbet var godt at arbejde med, så smukt ud og var rart at være i nærheden af? Kort sagt et råstof, som kunne få de hedeste lavkarbon-drømme til at gå i opfyldelse.

Træ kan det hele og er råstoffet, den grønne omstilling drømmer om. Det er helt enkelt et af de bedste klimakort, vi har på hånden. Og med alle de suveræne egenskaber træet besidder, kan det ikke komme bag på nogen, at der allerede er rift om råstoffet, og at efterspørgslen kommer til at stige markant og globalt i takt med, at verden skal omstille sig bæredygtigt. Vi skal kort sagt have meget mere skov, mere træ til produktion, og det kan kun for langsomt.

Træ vælges fra

Ruslands invasion af Ukraine har sat turbo på presset på træ og har skabt en mangelsituation. Forsyningskæderne til Ukraine – som traditionelt set leverer halvdelen af Danmarks forbrug af egetræ – er brudt, og med sanktionerne mod Rusland er import af russisk træ og dermed en tredjedel af verdens certificerede skovareal ikke længere en mulighed.

Det betyder, at danske virksomheder akut har problemer med at indkøbe træ, betaler meget mere for det og siger nej til nye kunder og ordrer. Virksomhederne mister omsætning, forbrugerne får lange ventetider og dyrere varer. Tendensen er ikke blot dansk, men træforarbejdende virksomheder og træbaserede projekter er ramt i hele Europa.

Det har også konsekvenser for klimaet.

For når der ikke er tilstrækkeligt træ, bliver materialet valgt fra til byggeri, indretningsprojekter, produktudvikling, møbelproduktion mv. Det betyder, at transitionen fra CO2-tunge materialer til lavkarbon-træ går i stå – og så er der reelt givet rødt lys til den grønne omstilling.

Den ulykkelige situation i Ukraine og dens følger for træforsyningen kan blive en langvarig udfordring, og giver os et indblik i, hvad vi kan forvente, når presset på råvaren stiger. Det understreger, hvor vigtigt det er at skrue op for vores selvforsyningsgrad af træ, som i dag er nede på 20-25 procent. Vi skal både være mindre afhængige af import fra udlandet og tage vores del af det globale ansvar for, at der bliver meget mere træ til fremtiden.

Vi skal have klimaskov og biodiversitet

Det paradoksale er, at de seneste års politiske aftaler i Danmark har sørget for, at vi får langt mindre træ. Et mål om 75.000 ha urørt skov i de statslige skove betyder, at hele statens løvtræsproduktion trappes ned og ophører i 2027. Nåletræ udfases for en stor dels vedkommende over 25 år.

Oven i det reduceres statens træproduktion yderligere med en femtedel med landbrugsaftalen fra 2021. De statslige skove er ellers storleverandør af præcis det certificerede træ, som bl.a. træ- og møbelindustriens virksomheder efterspørger. De private danske skove kan ikke kompensere for tabet af træ fra statens skove, og manglen på træ som råstof vil gøre det svært at nå Danmarks mål om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Årsagen til den voldsomme reduktion af produktionsskov er, at politikerne har haft et enøjet fokus på at give bedre vilkår for biodiversitet og skabe plads til den via urørt skov. Arternes mangfoldighed og overlevelse er indiskutabelt en vigtig dagsorden, og det er både sympatisk og helt nødvendigt at handle for at sikre den.

Problemet er, at det andet øje, som gerne skulle se i retning af skovenes afgørende rolle i forhold til optage CO2 og forsyne os med bæredygtigt træ, har været helt lukket.

Politikerne står bag stadig flere krav om CO2-reduktion til bygninger og produkter og anerkender gerne træ for at kunne levere netop dette. Samtidig har de undladt at tage stilling til, hvor træet skal komme fra i en nær fremtid, hvor skovene er blevet til levesteder for biodiversitet, og ingen træer må fældes.

TMI ønsker, at politikerne åbner begge øjne, når beslutninger vedrørende vores skove skal træffes blandt andet i den skovplan, som branchen venter på fra Miljøministeriet.

Danmark skal nemlig ikke enten have klimaskov eller urørt biodiversitetsskov. Vi skal have begge dele. Det kan vi få, hvis skovene fremover bliver certificeret, så det dokumenteres, at skovene dyrkes bæredygtigt, og der samtidig sættes cirka 10 procent af til biodiversitet.

Og så skal der skrues gevaldigt op for plantningen af ny skov i Danmark – faktisk i en grad så vi fordobler skovarealet i forhold til den politiske målsætning fra 1989 og står med 25 procent skovdække i 2060. Træ tager tid, vi skal i gang nu.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce