0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Her er årsagerne til, at det ikke er let at øge den plantebaserede produktion

Der er mange usikkerheder forbundet med at skifte til en mere klimavenlig landbrugsproduktion, og det mangler der viden om, skriver Carina Christine Skovmøller, Head of Business Sustainability Nordic hos Syngenta, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vores fødevareproduktion og vores klimaftryk går hånd i hånd, da cirka 25 procent af Danmarks klimaaftryk kommer fra landbruget. Derudover står vi overfor en global fødevarekrise, der gør, at vi skal overveje, hvordan vi vil bruge vores arealer mest effektivt.

Hvis vi skal brødføde verden, med en klimavenlig landbrugsproduktion, bør vi i langt højere grad dyrke afgrøder til fødevarer i stedet for foder, energiafgrøder eller stille solceller på god landbrugsjord.

At vi har en effektiv arealudnyttelse, er en af de mest effektive veje til at sænke CO2e-aftrykket fra vores fødevareproduktion.

Kødproduktionen, som den ser ud i dag, udleder store mængder drivhusgasser og er hård ved klimaet – ikke mindst på grund af det store areal der kunne bruges til fødevare i stedet for foder.

Dertil afhjælper vi hverken klima eller fødevarekrise ved at dyrke afgrøder til energiproduktion på arealer, der i stedet ville kunne bruges til fødevare. Men skal vi lykkes med den omstilling af vores arealer, kræver det, at vi hæver vidensniveauet om landbrugsproduktion i den offentlig debat.

Udfordringerne

Vejen til at dyrke flere afgrøder til fødevare er ikke helt så enkel, som vi hurtigt kan få det til at lyde.

For en landmand kan eksempelvis ikke bare vælge at dyrke kartofler på sine marker år efter år.

For det første vil det udpine jorden inden for få år, og det vil opformere afgrødespecifikke sygdomme, der vil fortære hele høsten. En landmand skal hele tiden have sin markplan til at gå op og minimum føre 4-5 afgrøder, der ikke dræner på de samme næringstoffer, og som ikke opformerer de samme sygdomme.

For det andet er det danske klima med til at bestemme, hvad vi kan dyrke – og selv inden for vores lille lands grænser er der forskel på, hvad man kan dyrke hvor.

Der er gennemsnitligt varmere på Lolland, end der er i Vendsyssel. Og den varmeforskel er stor nok til at have indflydelse på, hvilke afgrøder landmændene kan dyrke. Dertil kommer, at der er forskel på selve jorden. Nogen har gode, frugtbare jorde med masser af muld – andre dyrker deres afgrøder i meget sandholdige jorde.

Dertil er nogle afgrøder bare mere egnede end andre til at blive dyrket under specifikke forhold. Dertil har nogle afgrøder sorter, vi kan dyrke i et koldere klima – andre afgrøder har ikke.

For det tredje skal en landmand kunne afsætte det, han sår ud. Hvis ikke nogen vil købe de afgrøder, han putter i jorden, er det katastrofalt for landmandens økonomi. Og det er ikke fordi, at landmænd ikke tør tage chancer – men vi skal være klar over, at det er et stort sats for en landmand, hvis han skal til at dyrke helt andre afgrøder, som han ikke har erfaring med at dyrke.

Det rejser spørgsmål

Ændrer det på hele sammensætning af afgrøder på bedriften, hvis han tager nyt ind? Er han sikker på, at han kan afsætte det til en pris der gør, at han ikke taber på produktionen? Skal der købes nye maskiner til at så, eller høste afgrøden, der øger risikoen?

Hvis der ikke er efterspørgsel fra forbrugere på varerne, eller omkostningerne på at dyrke afgrøden bliver for store, er det selvsagt ikke en forretning i det. Og her skal vi være meget bevidste om, at man kan være så idealistisk, man har lyst til, men landmanden har brug for forsikring om, at nogen vil købe hans afgrøder, før han kommer dem i jorden, samt at de vil betale prisen for det.

Forbrugerne kan ikke blot mene noget uden også at handle - det glemmer vi ofte.

Jeg oplever, at vores generelle vidensniveau, hvad angår landmænds forudsætninger for at kunne dyrke afgrøder til fødevare, er lavt.

Også blandt flere i det politiske miljø – der alligevel ikke tøver med at fortælle, hvad landmænd burde dyrke, uden at have den mindste forståelse for helheden.

Ofte er det velment.

Vi skal jo sikre os, at vi bruger det danske landbrugsareal fornuftigt og dyrker de afgrøder, der giver mening på vores breddegrader. Det kræver dog, at vi hæver niveauet i samfundsdebatten om klimarigtig dyrkning til mere end bare ’dyrk flere afgrøder til fødevarer’.

Vi skal vide mere om, hvilke afgrøder der giver mening i kombination med andre.

Vi skal vide mere om, hvad der skal til for at få nok udbytte fra vores arealer.

Vi skal vide mere om, hvordan vi sikrer os sunde planter år efter år.

Vi skal have forståelse for, at det er en forretning at drive landbrug – ikke en hobby eller en livsstil.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere