0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Det er dyrt at bygge byer i ordentlig kvalitet, men for klimaets skyld har vi ikke råd til at lade være

Det er dyrt at bygge almene boliger af god kvalitet, men vi har ikke råd til at lade være. Klimaet kræver det. Og vi har muligheden for at gøre det ordentligt med de 22.000 almene boliger, som regeringen ønsker at opføre inden 2035, skriver Britt Nemmøe, partner og almensektorchef hos RUBOW arkitekter, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg så til med spænding, da regeringen præsenterede sin nye boligpakke. Desværre er der stadig store udfordringer med at realisere drømmen om at opføre 22.000 nye almene boliger under de nuværende rammebeløb. De få steder det lykkes, sker det på bekostning af kvaliteten og levetiden på det, vi bygger.

Det er dyrt at bygge boliger og byer i en ordentlig kvalitet, men vi har ikke råd til at lade være.

Årsagen er enkel: Kvalitetsbyggeri bliver stående – ikke bare i årtier – men ofte i århundreder. Og en bygning, der får lov at stå i mange år, er mere bæredygtig – simpelthen fordi den udleder mindre CO2 til vedligehold, nedrivning og efterfølgende nybyggeri.

I 2020 frigav daværende boligminister Kaare Dybvad Bek med den ene hånd 30 milliarder kroner til grønne renoveringer i den almene sektor. 30 milliarder kroner, som sikrer, at den eksisterende almene boligmasse bliver mere energieffektiv.

Med den anden hånd oplever vi, at de lovregulerede maksimumsbeløb, der er at bygge nyt for, gør det svært overhovedet at bygge og nærmest umuligt at bygge langtidsholdbart eller fremtidssikret – også udenfor storbyerne, som er tynget af dyre grundpriser og høje materiale- og håndværkeromkostninger.

En unik mulighed og en simpel løsning

Med regeringens ønske om at bygge 22.000 nye almene boliger frem mod 2035, heraf langt de fleste i landets storbyer, står vi med en unik mulighed. En mulighed for at gøre tingene anderledes denne gang og bygge nyt med respekt for arkitektur, omgivelser, kloden og de mennesker, der lever og bor i byen. Boliger, som bygger på principperne fra New European Bauhaus-bevægelsen, hvor bæredygtighed, æstetik og samhørighedsfølelse udgør grundelementerne.

Mens vi forsat kan nyde den høje kvalitet af det almenes gedigne boligbyggeri, der blev opført i efterkrigstiden, bør vi i forhold til fremtidige projekter tilføre den opmærksomhed og investering, som er nødvendig for at agere ansvarligt over for de kommende generationer. Det kan vi måske gøre ved at gentænke måden, vi finansierer vores byggeri på – finansiering, der udmærket kunne følges med større krav til byggeriets bæredygtighed og holdbarhed.

Løsningen kan være enkel. Ved at få en langsigtet finansieringsløsning på banen, hvor realkredittens løbetid bindes op på byggeriets levetid, kan huslejen måske holdes på et niveau, der er til at betale for de fleste.

Boligkvarter med 100-årigt perspektiv

Kan vi finansiere byggeri over 50 år eller mere i stedet for 40, så boligprisen holdes lav uden at gå på kompromis med kvalitet og sund ressourcemæssig fornuft? Og som modkrav til en 50-årig løbetid stille modkrav til byggeriets kvalitet, materialernes levetid og byggeriets bæredygtighedsprofil?

I den virksomhed jeg selv er en del af, har vi tegnet og opført det nye, bæredygtige boligkvarter Skæring Bæk lidt uden for Aarhus. Takket være en ambitiøs bygherre, som ønskede at bygge med et 100-årigt perspektiv, ventes byggeriet at blive tildelt bæredygtighedscertificeringen DNGB guld og diamant - uden at prisen for husleje er stukket af. Det kunne lade sig gøre før corona og uro på verdensmarkedet. Det kan det ikke længere. Politikerne må gentænke modellen, hvis vi skal sikre gode sunde boliger til gavn for vores klode, og som er til at betale for beboerne.

Alment byggeri har traditionelt set været et laboratorie for byggeri, der pegede fremad – ikke tilbage! Så lad os starte med at vise vejen frem for de 22.000 nye almene boliger, som snart er på vej. Vi har ikke råd til at lade vær.

Dette debatindlæg blev oprindeligt bragt af Byrummonitor.

Deltag endelig i debatten – her kan du læse vores tips og formalia.

Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til: debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce