Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDa Mads Nipper satte sig i stolen i Ørsted for et par år siden, udtalte han, at der var brug for at investorerne forstod, at lokalsamfund og arbejdspladser er en vigtig parameter i opsætning af energianlæg. Det har regeringen gentaget med formuleringen om, at samfundet skal sikres en rimelig del af indtægterne ved energiudvindingen.
Før sommerferien blev det samme kaldt for »lokale perspektiver« i en aftale om grøn omstilling. I januar 2023 har Concito nævnt lokal accept som den første på deres liste over, hvad der skal til for at blive klimaneutral i 2040. Men hvad skal der egentlig til for at få accept.
Det får I her otte bud på; det kan helt konkret sikres gennem både penge og planlægning.
1. ændringer i lov om fremme af vedvarende energi
Hvis vi tager det med pengene først. Der er allerede krav i lovgivningen til, at lokalsamfund kan få kompensationer, når der opstilles energianlæg som vindmøller og solceller. Den lovgivning har brug for en opdatering, så de samme krav gælder for naboer, der bliver påvirket af transformerstationer, biogasanlæg eller eks. anlæg til Power to X.
2. Købsretter
Naboer og lokalsamfund kunne få ret til at købe andele i VE-projekter. Både dem på land og dem til havs. Kritikerne mener, at det er for risikofyldt. Jeg tror, at tiden, der er gået siden sidst rettigheden fandtes, har gjort mange danskere til aktionærer. Det er i alt fald svært at være risikoavers på andres vegne, hvis hovedbekymringen er at, vi ikke er voksne nok til at forudse, at strøm måske om mange år