0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stefanie Loos / re:publica /  CC  2.0
Foto: Stefanie Loos / re:publica / CC 2.0
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaforskningens rockstjerne: Energisektoren er faktisk ved at blive fikset. Nu gælder det landbruget

Landbruget er den helt store klimaudfordring ― ikke energisektoren. Det siger manden bag kulstofloven og de planetære grænser, professor Johan Rockström. Hans prioritering af en klimaindsats er dermed stik modsat den danske regerings.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Chancen for at bremse de globale temperaturstigninger ved 1,5 grader i forhold til præindustrielt niveau er noget nær forpasset. Samtlige sektorer, men især fødevare- og energisektoren skal derfor straks reducere drivhusgasudledningerne.

Sådan har det gentagne gange og med stadig større versaler lydt fra FN’s klimapanel. Professor i jordsystemprocesser og vandressourcer Johan Rockström anerkender udlægningen, men går i dette interview i rette med prioriteringen fra FN.

»Det store fokus på udfasningen af fossile brændstoffer er forståeligt nok, men det er på sin vis også problematisk. Dekarboniseringen af energisektoren er reelt den lette del i forhold til landbruget, som vi for alvor bør koncentrere os om,« siger Johan Rockström.

Hvorfor man bør fæstne sig ved det budskab, kan man nemt finde argumenter for. For det første er der selve afsenderen, Johan Rockström. Han blev i 2018 direktør for tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK), klodens formentlig mest indflydelsesrige forskningspost indenfor bæredygtighed og klima. Den svenske professor er kort sagt en international røst i både miljø- og klimadebatten.

For det andet er der aktualiteten. Og her bør vi understrege, at interviewet med Johan Rockström fandt sted før, at regeringen offentliggjorde første klimahandlingsplan.

Stik modsat prioritering

Men 20.maj stod blandt andre klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) jo frem med regeringens første klimahandlingsplan. Danmark skal opnå 70 procents CO2-reduktioner inden 2030.

Regeringen valgte først at fremlægge en klimaplan for at øge andelen af vedvarende energikilder og energilagring. Først senere vil regeringen fremlægge forslag til krav og metoder til, hvordan landbruget skal reducere sine emissioner til senere klimahandlingsplaner.

Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Landbrugets emissioner står i stampe.

Johan Rockström opfordrer kraftigt alverdens lande til finde ud af, hvordan deres landbrug straks går i gang med mindske deres drivhusgasudledninger. Fordi:

»Landbrugssystemerne er væsentligt sværere og mere komplekst at ændre end energisystemerne. Nok så vigtigt indebærer landbruget flere led, der berører hjertet af mange civilsamfund,« siger Johan Rockström.

Muligt at leve i overflod

Hvis man stadig i er tvivl, om hvorfor det er værd at lytte til Johan Rockström kan det være givtigt at vide lidt om hans arbejdsplads, Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK). Johan Rockströms forgænger hos PIK fostrede 1,5-2 graders målet.

Selv har den svenske professor høstet anerkendelse og sat sit præg på de politiske tanker ved først at have stået i spidsen for forskerholdet bag konceptet om Planetary Boundaries ― klodens ni planetære miljømæssige- og klimatiske grænser for vækst.

Forskerholdet vakte især opsigt, fordi de påviste, at særligt det globale kredsløb for kvælstof og fosfor er i undertræk, men fordi de også påviste, at verdenssamfundet kan leve i overflod uden overskridelse af de klodens grænser.

»Pinen er, at vi producerer mere og mere billig mad på bekostning af et mere og mere ødelagt klima samt økosystem«

Johan Rockström fulgte i 2017 op med Kulstofloven. En detaljeret drejebog for sandsynlighederne for, hvordan energisektoreren gennem eksponentiel vækst opnår netto-nul drivhusgasudledninger i 2050 og en halvering af drivhusgasser inden 2030.

Med afsæt i videnskabelige energistudier anslår Kulstofloven, at der er i bedste fald er omkring 75 procents sandsynlighed for, at opfylde to graders-målet og dekarbonisere hele energisektoren inden tre årtier. En præmis er ’blot’, at kurven over udledningerne fra energisektoren topper i 2020.

Forsigtig optimisme

Den svenske professor kender om nogen altså til udfordringerne i energisektoren. Han mener ikke desto mindre, at der er grund til at sætte tingene på spidsen. God grund til at turde prioritere skarpere.

Johan Rockström fremhæver, at alternativerne til de fossile energiformer er ved at blive indfaset. Lagringsmetoderne til vedvarende energi er desuden på vej. Nok så vigtigt er de nødvendige politiker til fortsat omstilling af energisektoren klarlagt.

Selv i tilfældet med kuls fortsatte dominans er den svenske professor en fortrøstningsfuld. Tag eksempelvis bare Ørsted, der har meddelt, at fra 2023 er det slut med at skabe el og fjernvarme ved at afbrænde den kulstofrige bjergart på selskabets kraftværker.

»Hele kloden kunne reelt udfase kul inden for tre år,« siger Johan Rockström og bemærker, at anderledes forholder det sig med omstillingen af fødevaresektoren.

Til gengæld er gevinsten for miljøet og klimaet ifølge ham så meget større. Landbruget kan gå fra sektormæssigt at være den største udleder til den største opfanger og lagrer af kulstof.

»Det er muligt. Vi kender i høj grad til teknikkerne,« siger Johan Rockström.

Dårligere og dårligere jord

Fødevaresektoren er en større udfordring end energisektoren på grund af dyrkningsmetoder. For årsagen til at det industrialiserede landbrug har udledt og stadig udleder masser af kulstof er især en gradvis nedbrydning af jordens øverste lag af muld.

Dette lag var oprindeligt mættet med kulstofholdigt organisk materiale. Men gennem pløjning, konstant og ensformig dyrkning er indholdet af kulstoffet reduceret. Kulstoffet er røget op i atmosfæren omdannet til CO2.

Den industrielle dyrkning af landsbrugsjord har siden 1800-tallet medført et øget indhold af drivhusgasser i atmosfæren næsten svarende til afbrændingen af fossile brændsler. Det fremgår af en opgørelse i blandt andre fagbladet Ingeniøren.

Situationen er i dag ifølge flere forskningsresultater, at kulstofindholdet i det øverste jordlag gennemsnitligt er hele 50-70 procent lavere end før industrialiseringen. Til gengæld levner det lave kulstofniveau en tilsvarende stor mulighed for lagre kulstof i jorden igen. Ifølge Johan Rockström gælder det bare om at komme i gang.

»Vi skal væk fra de lineære produktionssystemer,« erklærer den svenske professor over telefonen på hans kontor i Potsdam.

»Væk fra et system hvor man fælder skov for at producere soja til kvæg i Danmark, hvilket så igen leder til overforbrug af gylle, som forurener Østersøen. Oveni er der så selve overforbruget af kød, hvor næringsstoffer og kulstof går tabt. Altså kulstof og næringsstoffer taget fra jorden i Sydamerika, men ikke leveret tilbage. Det system skal repareres. Og igen, det interessante er, at vi grundlæggende ved, hvordan man gør det.«

En metode, som også FN’s klimapanel anbefaler for at binde kulstof i jorden, er at følge samtlige tre grundprincipper bag dyrkningsformen Conservation Agriculture.

  1. Man skal forstyrre jorden mindst muligt, altså reduceret jordbearbejdning og direkte såning
  2. Jorden bør aldrig være bar. Den skal enten være dækket af afgrøde, eftergrøder eller af afgrøderester som eksempelvis halm
  3. Der skal være et varieret sædskifte og med undtagelse af flerårige afgrøder bør den den samme afgrøde ikke sås to år i træk

Med Conservation Agriculture sparer landmanden altså arbejdstimer, udstyr og diesel ved at slippe for at pløje og harve marken. Arbejdet med at vende jorden, kultivere den og gøre den klar til næste afgrøde overlades til mikroskopiske bakterier og jordbundsorganismer såsom regnorme. En opgave de er i stand til at udføre langt bedre, når deres levesteder ikke forstyrres.

Overlader plovning til regnormene

»De sidste 200 år har det intensive landbrug især med pløjning ødelagt mikrobiologien under jorden. Det er nødt til ophøre. Heldigvis er det i ved at ske,« siger Johan Rockström og fremhæver USA og Danmark.

I USA er 40 procent af landbruget underlagt krav enten reduceret jordbearbejdning eller brug af afgrøderester på mindst 30 procent af marken. I Danmark er flere landmænd, især de konventionelle, gået skridtet videre. De har bogstaveligt talt sendt på ploven på pension.

Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 procent. Ændringen betyder, at 12 procent af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes uden plov. Det viser de seneste tal fra Danmarks statistik.

Danmarks Statistik
Foto: Danmarks Statistik

Johan Rockström har på den anden side forståelse overfor landmænd, der tøver med at kaste sig over Conservation Agriculture.

»Grunden til at man falder i fælden med de her intensive storlandbrug, der er monokulturer og udleder kulstof hele tiden, er, at det målt på udbyttet per hektar ser ud til at være meget effektivt,« siger Johan Rockström og peger på, at det regnskab kun går i plus, når man medregner de negative eksternaliteter, som intensivt landbrug belaster miljøet med og de kostægte priser fra fossil energi til diesel og kunstgødning.

»Intensivt landbrug virker også kun så længe, at jorden ikke for alvor er udpint og klimaet er stabilt. Med den lave nedbør i 2018 blev landbruget i Danmark og resten af Nordeuropa hårdt ramt,« siger Johan Rockström og understreger, at forskningen stadig er i sin vorden, men de foreløbige resultater tyder på, at principperne bag Conservation Agriculture giver mere klimarobuste marker.

For når ploven ikke skærer gennem jorden, bevares strukturen. Jorden tørrer i mindre grad ud og kan fastholde mere vand i perioder med tørke. Ved meget nedbør, opnåes der tillige bedre afvanding.

De sidegevinster sammen med færre udgifter per hektar til maskiner, brændstof og arbejdsløn til pløjning, kan ifølge Johan Rockström samlet set opveje ulempen ved et mindre høstudbytte per hektar.

Mads Nyvold
Foto: Mads Nyvold

Flere danske landmænd undlader at pløje jorden.

Den svenske professor mener, at omstillingen af landbruget derfor ikke er et spørgsmål om teknik eller nye revolutionerende dyrkningsmetoder. Det handler beset om politik.

»Det mest principielle er, at prisen på mad bør stige. Prisen på mad skal afspejle omkostningerne,« siger Johan Rockström og tilføjer, at den eneste grund til, at mad er billigt er på grund af subsidiering.

Og her taler vi vel at mærke ikke om milliarder af kroner i form af landbrugsstøtte fra Bruxelles eller Christiansborg. Subsidieringen sker ved, at klimaet, Østersøen og skovarealerne bliver dårligere. Disse naturlige ressourcer holder for, så prisen på oksekød, gulerødder og rugbrød forbliver kunstigt lav.

»Det er tragedy of the commons, og vi er udmærket klar over det. Vi er ved at æde planetens kapital op. En massiv markedsfejl, der ødelægger klima- og økosystemer gennem fødevareproduktion,« siger Johan Rockström.

Fundamental markedsfejl

Omkostningerne for klimaet og økosystemerne bør overføres til fødevaresektoren. Prissættes kulstof- og miljøpåvirkningen, vil det betyde, at klimabelastende mad stiger i pris.

Omvendt vil det også tydeligere fremgå hvilke fødevarer, der i mindre grad belaster klimaet. Forbrugernes vaner vil ændre sig hurtigt.

»En simpel løsning. Det skidte er bare, at det næppe vil ske. Dét er den store udfordring indenfor den grønne omstilling,« erklærer Johan Rockström og peger på opstanden i Frankrig anført af de Gule Veste i 2018.

Tumulterne opstod på grund af varslede pristigninger på diesel og benzin i håbet om at reducere drivhusgasudledningerne i transportsektoren. Havde der været tale om tilsvarende prisstigninger pålagt fødevaresktoren, vurderer direktøren fra Potsdam, at opstanden havde været dobbelt så slem.

»Vi har skabt et moderne samfund, der hviler på umulig præmis, fordi vi er afhængige af billig mad. For 40 år siden brugte en almindelig dansk husholdning i lighed med størstedelen af de europæiske snildt mere end 30 procent af nettoindkomsten på mad. I dag er vi nede på 10 procent. Det er nærmest en menneskeret, at mad er billigt. Billig mad holder dermed samfundet stabilt og fredeligt. Billig mad tillader, at flere kan leve for lavere indtægter. Ingen politikere tør derfor hæve prisen bare en smule imod de ægte omkostninger. Den politiker vil miste sin plads og skabe kæmpe demonstrationer. Dér sidder vi fast med en tilsyneladende uoprettelig markedsfejl,« siger Johan Rockström.

Johan Rockström ser én løsning for sig. Ligesom både Klimarådet og en stadig større gruppe økonomer såsom Nobelpris-vinderen William Nordhaus plæderer han for øgede CO2-afgifter. Til det tiltag har samtlige af regeringens Klimpartnerskaber dog vendt fingeren nedad.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen samt finansminister Nicolai Wammen har også afvist at drøfte CO2-afgifter på nuværende tidspunkt. Argumentet, er at dansk erhvervsliv ikke bør tynges med flere afgifter på et tidspunkt, hvor økonomien er martret af Corona-virussen.

Ifølge Johan Rockström kan Carbon fee-and-dividend løse den bekymring. Et finanspolitisk værktøj, som dele af Canada og Schweiz allerede har indført. Klimabidrag og -bonus er navnet her i Europa.

Carbon fee-and-dividend er i teorien simpelt, men komplekst i udførslen. Det handler om at sætte en stigende CO2-afgift på alt, der ikke er bæredygtigt i fødevareproduktionen og så kompensere med en check til forbrugerne.

Det vil sige, at indtægten fra denne afgift over hele befolkningen kan udbetales som en månedlig indkomst eller regelmæssig betaling. Dermed burde erhvervslivet ikke miste vækst, når de negative eksternaliteter medregnes.

Håndteringen af Carbon fee-and-dividend i form af bureaukratiet til at indkradse de stigende CO2-afgifter og udbetale pengene har vist sig i Canada ikke at være den største udfordring. Det har været at sætte en kulstofafgift, der hverken er for høj eller lav.

»Det er da også ekstremt komplekst,« medgiver Johan Rockström.

»Men samtidig må man acceptere, at jagten på den perfekte kulstofafgift ikke bliver det godes værste fjende, så intet bliver gjort.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce