0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det tyske EU-formandskab vil fastholde fokus på klima

Det tyske EU-formandskab vil bortprioritere emner for at kunne koncentrere kræfterne på det, der er vigtigst, heriblandt klimaindsatsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Tyskland overtager EU-formandskabet til juli, vil nogle emner blive bortprioriteret.

Klima, derimod, er et af de emner, som tyskerne har tænkt sig at bide sig fast i.

Det skriver EU-mediet Politico.

Tyskland har lavet fire kategorier af emner: Førsteprioriteten er krisehåndteringen som følge af Covid-19. I anden række kommer dagsordener, der af juridiske årsager ikke kan udskydes, eksempelvis fornyelse af fiskekvoter.

Tredjeprioritet er flagskibsindsatser, såsom European Green Deal, EU-Kommissionens annoncerede klimaplan fra december.

For at kunne have fokus på de tre første kategorier laves til gengæld en fjerde kategori med emner, man bortprioriterer.

EU-Kommissionen udskyder forslag

Selv om tyskerne vil fastholde fokus på klimaet, så har EU-Kommissionen dog allerede prioriteret i emner. I april blev et arbejdsdokument lækket fra EU-Kommissionen, der ifølge EU-mediet Euractiv viste, at visse dele af European Green Deal udsættes.

Et lovinitiativ for flysektoren, ReFuelEU Aviation – Sustainable Aviation Fuels, skulle have været fremsat i fjerde kvartal 2020, men udsættes til 2021.

Også lovinitiativet FuelEU Maritime – Green European Maritime Space skulle have været fremsat af EU-Kommissionen i fjerde kvartal, men udsættes til 2021.

En ’strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet’ er derudover i risiko for at blive udsat. Den skulle have været offentliggjort i fjerde kvartal.

Flertallet af initiativer i European Green Deal forsøger EU-Kommissionen dog at gå videre med som planlagt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce