0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kortlægning: 30 procent af Danmarks varmebehov kan dækkes af varmt vand fra undergrunden

Geus og to danske universiteter har kortlagt de geotermiske kilder i Danmark. Det varme vand er oplagt til fjernvarme, men aflejringer af salt udgør en barriere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med undtagelse af Midtfyn og enkelte dele af den jyske højderyg skvulper der lunt vand næsten alle vegne i den danske undergrund. Vandet kan være op til 90 grader varmt og er derfor ikke muligt anvende til strømproduktion som i Island. Til gengæld er der andre anvendelsesmuligheder.

Mængden gør nemlig, at det varme vand er velegnet til at blive brugt i energisystemer med andre energikilder – eksempelvis fjernvarmesystemer. Det viser en omfattende kortlægning af de geotermiske kilder i Danmark.

Kortlægningen har stået på siden 2.verdenskrig, men regnes i dag omsider for færdig. Det er er forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, som står bag arbejdet.

Det lune vand skvulper rundt 1-3 kilometer nede i undergrunden. Tre geotermiske anlæg findes i dag i Danmark, som anvender dette vand. De ligger i Thisted, Sønderborg og på Amager. Det er dog kun det kommunalt ejede i Thisted, som har opretholdt sin drift i en årrække. Her har det leveret varme til fjernvarmenettets 2.000 kunder.

Tre gange energien fra Nordsøen

Den afsluttede kortlægning viser dog, at mange flere danskere burde kunne få opvarmet deres hjem via varmt vand hevet op af undergrunden. Teoretisk set kan halvdelen af Danmarks varmebehov opfylde via disse utappede geotermiske kilder.

Sammenlignet med energien fra fossile brændsler er der tale om en gebommerlig mængde energi.

»Det svarer til omkring tre gange den mængde energi, vi indtil videre har pumpet op fra oliefelterne i Nordsøen«, har Seniorrådgiver i Geofysisk Afdeling ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Anders Mathiesen udtalt i et nyhedsbrev fra GEUS.

Anders Mathiesen pointerer, at kortlægningen er omfattet af usikkerheder, og ligesom andre i branchen understreger han, at det er usandsynligt, at halvdelen af Danmarks varmebehov vil blive dækket af geotermiske kilder.

Op til 30 procent anses som mere realistisk. Særligt to barrierer står vejen for geotermi i Danmark.

1. Produktionsomkostningerne ved at bore ned og ramme en geotermisk kilde kan være høj. Dertil kommer selve etableringen af rør, der leder varmen væk. I tyndt befolkede områder bosat oven på gode geotermiske kilde er det lig med alt for høje opstartsomkostninger til den ellers gratis, vedvarende energikilde under jorden.

2. Det lune vand er ofte fyldt med opløst salt, når det bliver pumpet op. Det leder til et lavpraktisk problem, beretter beretter DR. For når vandet afgiver varmen i en varmeveksler, kan saltet sætte sig i anlægget og stoppe anlægget.

»Hvis et geotermisk anlæg bliver helt stoppet på grund af salt, er det muligt for eksempel at ætse saltet væk. Men sådan en operation kan nemt være så dyr, at det ofte ikke kan svare sig«, siger Erling Halfdan Stenby, professor og forsker i termodynamik på DTU til DR.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce