0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nyvold
Foto: Mads Nyvold

Herinde slumrer mikoorganismen og venter på at blive vakt til live med næring fra CO2 og brint.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forstå PtX-projekt: Grøn organisme er rejst fra islandsk svovlpøl til Danmark for at afbalancere elnettet

Med en 3,5 milliarder år gammel mikroorganisme hentet fra en svovlpøl vil Electrochaea gøre gasnettet til Danmarks største batteri for ustabil vedvarende energi.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den er godt nok et levende væsen, som du og jeg, men her hører de fleste ligheder også op.

Mikroorganismen methanogenic archaea er ekstremofil. Den boltrer sig under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.

Ekstremt syrerige, tørre, salte eller varme miljøer såsom gejsere eller svovlpøle. De steder er guf for methanogenic archaea.

Sådan et sted har bagmændene bag selskabet Electrochaea også hentet deres eksemplar af denne ekstremofile livsform. Helt præcist i en boblende svovlpøl i Island. Nu befinder mikroorganismen sig inde i en reaktor i Avedøre.

Reaktoren er tilsluttet et power-to-x-pilotanlæg. Denne mærkelige mikroorganisme kan måske hjælpe menneskeheden med det næste vanskelige skridt i den grønne omstilling: at lagre energi fra strøm i en billig, varig tilstand.

Electrochaeas store forventninger til dette væsen, vi ikke kan se med det blotte øje, skyldes, at organismen er i stand til at producere brint om til metan.

Forvirret eller forundret? Du er næppe ene.

Fredag fortalte vi, hvordan Electrochaea helt tilbage i 2016 byggede deres PtX-anlæg i industriområdet, hvor også Ørsted overvejer at bygge deres PtX-anlæg, men stadig kæmper med tariffer og det, de betegner som skadelige rammevilkår.

I denne artikel går vi bag om Electrochaeas teknologi, og hvordan de efter overvejelser om et gennembrud i USA endte at satse på Danmark som springbræt til et nyt erhvervseventyr.

20 gange bedre end sine artsfæller

Diplomingeniør Laurent Lardon fra Electrochaea tager imod. Vi bevæger os hen imod Electrochaeas såkaldte biometaniseringsanlæg ved navn Biocat.

Klonk! Klonk! Laurent Lardon dunker nænsomt to knoer på en rund rude af forstærket termoglas.

»Det er herinde, de bor,« smiler han og peger på en rude til en beholder, hvor en grumset grøn suppe flyder rundt.

I anlæggets fire meter høje væskereaktor lever et væld af mikroorganismerne med det mundrette navn methanogenic archaea. Encellede mikroorganismer, der er over 3,5 milliarder år gamle.

Mads Nyvold
Foto: Mads Nyvold

Electrochaeas reaktor er opstillet som led i et pilotanlæg i Avedøre forbundet med et 1 MW elektrolyseanlæg.

Den encellede organisme methanogenic archaea og dens evne til at omdanne brint og CO2 til metan blev opdaget for 30 år siden. Det kan vi takke den tyske professor Karl Stetter og de amerikanske professorer Carl Woese og Laurens Mets for.

De var hurtigt klar over nytteværdien. Electrochaea blev et spinoff-firma på baggrund af forskningen.

Aktiveres straks ved overskudsstrøm

Methanogenic archaea findes et væld af steder, men det særlige ved Electrochaea og deres stamme af mikoorganismen er en udvælgelsesproces. Selskabet har taget dele af archea-stammen, der så er blevet udpint, testet og optimeret under ekstra syreholdige og iltfattige laboratorieforhold.

De bedste overlevede organismer er bagefter patenteret. I forhold til deres oprindelige artsfæller er disse archea 20 gange bedre til at omdanne brint og CO2 til metan.

I drift skal brinten i selskabets PtX-pilotanlæg bringes ind i væskereaktoren i form af bittesmå bobler, før brinten kan optages af mikroorganismerne. Men når selve brinten er derinde med et lufttryk på 8-10 bar, sker omdannelsen på få sekunder ved blot 60-65 grader i den Ph-neutrale væske.

Hele 98,6 procent af CO2’en omdannes til metan via den biologiske metanisering, der ifølge Electrochaea er billigere og mere fleksibel end lignende teknologier.

Næring fra hovedstadens afføringer

Diplomingeniør Laurent Lardon viser hen til det, der kan betegnes som lungerne i systemet, et elektrolyseanlæg fra Hydrogenic drevet af 1 MW.

Lige nu er anlægget slukket, så Laurent Lardon risikerer ingen forbrændinger og kan sagtens åbne dækslet ind til de syv elektrolysetanke. Det er her, elektriciteten bruges til at spalte vand til ilt og brint. Anlægget kan sættes i drift på under fem minutter, når elektricitet er i overflod og ekstra billig.

I Avedøre får mikroorganismerne CO2 via en rørledninger tilkoblet biogas-behandlingen af 1,2 millioner københavnernes fækalier og brugsvand fra det nærtliggende kommunale renseanlæg Biofos.

Selve metanen kan sendes direkte ud i gasnettet.

»Gasnettet i Europa med metan produceret fra overskydende strøm kan lagre det, der svarer til fem gange strømforbruget eller tre måneders energiforbrug,« siger Laurent Lardon.

Væltet bagover af skifergas-revolutionen

At Electrochaea og dens paterende mikroorganisme havnede i Danmark var ingen selvfølge. Electrochaea satsede først på USA og ville falbyde såkaldt neo-metan til de gashungrende amerikanske forbrugere og fabrikker. Men med den amerikanske skifergas-revolution, der tog fart fra 2010, var gasmarkedet pludselig vendt på hovedet.

Electrochaea ledte i stedet efter nyt territorium til methanogenic archaea. Et land med høje gaspriser og mulighed for forskningsstøtte samt tættere samarbejde med industrielle partnere ville være optimalt.

Pilen pegede på et hovedkvarter med ingeniørteams i München, Tyskland og kommercielle demonstrationsfaciliteter i Danmark.

Andreas_Klingl/Electrochaea
Foto: Andreas_Klingl/Electrochaea

Et closeup af den metanproducerende mikroorganisme methanogenic archaea.

Electrochaea testede i 2013 deres teknologi på Aarhus Universitets biogasanlæg i Foulum. Det skete i en 5m³ omrørt tank bioreaktor med rå biogas som CO2-kilde.

Universitetsforskerne vendte tommelfingeren opad. Godkendelsen banede vej for BioCat-projektet, der blev tændt i Avedøre i 2016 og forbundet med gasnettet.

27,6 millioner kroner har Energinets forskningspulje investeret i anlægget, mens Electrochaea og konsortiet med partnere, der blandt andet inkluderer bilganten Audi, det danske gasdistrubutionsselskab Evida og Centrica fra Aalborg, har hostet op med et tilsvarende beløb.

CO2-neutrale energikilder slukkes

Det danske elmarked burde give Electrochaea gode vilkår, tænkte virksomheden ved sin entre i Danmark.

For at undgå at elnettet bryder sammen, når det blæser meget, sendes strøm til nabolande, og hvis de ikke kan aftage det hele, træder Energinets balancemarked i kraft. Den statslige myndighed eller Tyskland betaler vindmølleejere for at deaktivere deres møller for at skabe balance i et mættet elnet.

I 2018 betød balancemarkedet, at vindmølleproduktionen i Danmark blev reduceret med cirka 290 gigawatt. Det svarer til 2,5 procent af den samlede produktion.

Mads Nyvold
Foto: Mads Nyvold

Biocat-anlægget kan sættes i drift på få minutter, når elektronerne er i overflod i elnettet takket være mange snurrende vindmøller og et lille elforbrug, forklarer Laurent Lardon fra Electrochaea

Den manglende lagringsmulighed betød også, at Energinet måtte punge ud med et trecifret millionbeløb til vindmølleejere for at slukke møllerne. Alene i Vestdanmark udbetalte Energinet det år 190 millioner kroner til vindmølleejere for at standse produktionen med deres møller.

Manglen på en ordentlig lagringsform af overskydende strøm fra solceller og vindmøller betyder på den anden side så også, at Danmark må betale mere for eksport af el fra vores nabolande eller anvende fossil energi på strømproduktion, når behovet overstiger produktionen.

Behovet for lagring af overskudsstrøm løses ved at blive brugt til elektrolysen, hvor brinten sammen med CO2 forvandles til metan, der kan lagres i gasnettet ved siden af konventionel CO2-belastende gas udvundet under jorden.

I dage, ugevis eller månedsvis kan denne metan lagres. Gasnettet fungerer dermed som et batteri for overskydende grøn strøm.

»Danmarks største batteri,« siger Laurent Lardon.

Indtil videre har anlægget og dermed også den 3,5 milliarder år gamle mikroorganisme dog slumret inde i reaktoren i Avedøre. Ifølge Electrochaea har Danmarks høje tariffer og lave CO2-afgifter været for stor en stor hæmsko for den økonomiske bæredygtighed ved Electrochaeas bud på en PtX-løsning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce