0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt klimaprojekt: Landmænd skal vænne sig fra at fælde læhegn - og lære af tropisk landbrug

For at øge indtjeningen har landmænd fældet læhegn, men nu skal et projekt lære dem gevinsterne af at plante rækker af træer gennem markerne. I første omgang er fire landmænd med i forsøget.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skovlandbrug er velkendt i tropisk landbrug.

I Danmark er det dog sparsomt med træer på markerne. Undtagelserne er poppelgrise, hvor svin har rodet i jorden blandt træer og buske, og frilands-høns, som pikker i jorden blandt buske og træer.

Så både planteavlen og kvægbrugene er i dag præget af store marker – også de økologiske.

Det forsøger Økologisk Landsforening de næste år at vænne i første omgang økologerne af med. Med 16 millioner kroner, hvoraf 11 millioner kommer fra den nationale GUDP-pulje, går projektet nu i gang.

Rækker af læhegn

Gennem årtier er markerne gradvist blevet større og større. Læhegn er blevet sløjfet, blandt andet fordi landmanden med stadigt større maskiner hurtigere kan få pløje, harve og så markerne. Så spares der penge i et landbrug, der konstant er økonomisk udfordret.

Men det er en skidt udvikling for klimaet, for træerne binder mere kulstof end almindelige markafgrøder. Samtidig tilbageholder de kvælstof.

Fire landbrug er med i projektet, og de skal etablere marker med forskellige sorter af træer. I princippet er det rækker af læhegn, blot hvor de gennemskærer marken i stedet for at indhegne den. Alley cropping kaldes konceptet.

Rækkerne skal have 10-30 meters mellemrum. Det store mellemrum er vigtigt, for maskiner skal fortsat kunne køre på marken. Planen er, at landmændene skal kunne opretholde et normalt sædeskifte – hvor marker eksempelvis pløjes og skifter mellem græs, korn og majs.

Den nye type landbrug vil gå imod traditionel logik i landbruget.

»Fra landmandens perspektiv er ulempen, at det at det kan være mere besværligt at køre i marken med maskinerne. Det vil ikke længere være store marker, som udviklingen har kørt mod i årtier, men nu mindre flader,« siger Mette Kronborg, konsulent ved Økologisk Landsforening.

Overset effekt

Selv om den teknologiske udvikling i mange år har gået mod stadigt større maskiner, så er der dog også en modsat tendens. Eksempelvis danske firma AgroIntelli udvikler og sælger robotter, som nemmere kan køre mellem træerne.

En anden årsag til, at landmænd har haft motorsaven fremme er, at træer og læhegn skygger. Dermed mindskes fotosyntesen og udbyttet af de afgrøder, der står i skyggen. En landmand, der kører med en mejetærsker langs med læhegnet, kan simpelthen se udbyttetælleren dykke.

Men, siger Mette Kronborg, selv om det er veldokumenteret, at udbyttet falder de nærmeste tre meter nær læhegnet, så har læhegnet positiv effekt længere inde på marken.

Læ for vinden modarbejder eksempelvis vindens hærgen og jorderosion.

En anden positiv effekt er øget biodiversitet. Bestøvere, der er vigtige for eksempelvis rapsmarker og kløver, kan have deres jordgange i læhegn.

Værn mod skadedyr

Derudover kan rovdyr-insekter fra læhegn spise de skadedyr, der æder af landmandens udbytter. Håbet er også, at træer og deres skygge kan mindske udbyttetab i tørkeperioder.

Noget af det, projektet skal, er netop at afdække udbytterne i henholdsvis traditionelt jordbrug og skovlandbrug.

I rigtige mange år har landmænd haft en hel anden landbrugsdrift. Har deres erfaring om, hvad der giver bedst udbytte, simpelthen været forkert?

»Nej. Det har også været noget med effektivisering. Men vi har også fået andre maskiner, end vi havde år tilbage,« påpeger Mette Kronborg som det afgørende element.

I takt med at landbrug er blevet størr,e har de også indsnævret fokus. I stedet for at have kvæg, gris og høns, har landbrugene de seneste årtier fokuseret på én driftsgren og optimeret den.

Udbyttte fra træer

Landmænd skal fokusere på træerne som supplement til økonomien.

Træerne kan også give udbytter. Frugttræer og nøddebuske kan have en produktion til konsum. Men også træer som pil, ask, rød-el og morbær kan give udbytte i form af blade, der kan bruges som grovfoder til kvæg med deres mange, hårdtarbejdende vomme.

I perioder, hvor tørke sætter græsmarkers vækst i stå, kan blade fra træerne blive et vigtigt supplement, er tanken.

Projektet skal undersøge om bladene har bedst ernæring frisk eller som ensilagefoder.

Mette Kronborg anser det som realistisk, at halvdelen af de økologiske landmand vil have skovlandbrug på en fjerdedel af deres jord allerede om 10 år. Til den tid vil også cirka fem procent af det konventionelle areal være skovlandbrug, forudser hun. Hvis det holder stik, vil Danmark have omkring 150.000 hektar skovlandbrug i 2030.

Projektet, der har fået titlen Robust, løber frem til juli 2024. Ud over Økologisk Landsforening deltager Københavns Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Sinatur Hotel & Konference og fire økologiske landmænd i Midt- Vest og Sønderjylland.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce