0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jakob Frisenette Kristoffersen, Claimlane, og Nicolaj Reffstrup, Ganni, er enige om, at tøj skal have en længere levetid.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ganni og iværksætter tager livtag med et stort klimaproblem: at tøj går i stykker

Alt for ofte går tøj i stykker, og det vil den danske startup Claimlane gør op med ved at give industrien data om de fejl, deres tøj har. Ganni er blevet kunde hos den digitale tjeneste og deler klimamålet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Syninger, der går op.

Tekstiler, som slides ned for hurtigt.

Pailletter, der ryger af.

Tøj, der får en alt for kort levetid, er en af forklaringerne på, hvorfor tøjindustrien er en af de store klimabelastere i verden.

Denne uge har der været Copenhagen Fashion Week, og selv om langt de fleste arrangementer fortsat har fokus på modens aktuelle diller, så har hver dag budt på flere talks om bæredygtighed.

En dansk iværksætter, Jakob Kristoffersen, håber, at fokus på tøjets levetid bliver en kerne-prioritet for tøjbranchen.

Hans digitale tjeneste, Claimlane, var i første omgang etableret som et alternativ til de returblanketter på papir, som butikspersonalet skal udfylde, når en kunde kommer ind med et stykke tøj, der er gået i stykker i reklamationsperioden. Blanketterne er en gene for butikpersonalet, og håndteringen af dem er tit tilfældig.

»Det første leveår tænkte jeg kun på at gøre butikkerne glade,« siger Jakob Frisenette Kristoffersen, stifter af Claimlane.

Nu har Claimlane fået et langt bredere perspektiv: at give tøjbrands insigt i, hvorfor deres tøj går i stykker. Og derved gennem bedre tøjdesign at mindske tøj-udsmid og klimabelastningen.

»De data, der lægger bag, gør, at vi effektivt kan skyde information om produktfejl til dem, der syr produktet,« siger Jakob Kristoffersen.

Politiken Miljø & Klima har mødt Jakob Kristoffersen sammen med Nicolaj Reffstrup, medstifter af Ganni, et kendt dansk tøjbrand. Med en baggrund i it-branchen kunne Ganni-direktøren straks se potentialet og blev kunde hos Claimlane.

»Mange vil bare stoppe der, hvor de har solgt tøjet. Vi prøver at komme ud og få fat i tøjets liv hos forbrugeren,« siger Nicolaj Reffstrup.

Modemager med klimaangst

Medstifteren af Ganni er lidt af en særlig størrelse.

Nicolaj Reffstrup er offentligt stået frem og fortalt om, at han personligt siden sin ungdom i 1990’erne har haft perioder med klimaangst. Klimaændringerne giver ham ængstelse, især – efter han er blevet far – for hans børns fremtid.

Alligevel er han endt med at producere fashion med minimum fire årlige kollektioner. En praksis, som kritiseres for at give forbrugerne konstant tilskyndelse til at købe nyt tøj. Hans personlige paradoks er beskrevet i en nylig DR-dokumentarserie. Til Politiken Miljø & Klima fortæller han, at han i et par år stort set ikke selv har købt nyt tøj (men også at det nok ville forholde sig anderledes, hvis Ganni skabte herremode).

Som alle andre tøjbrands har Ganni en stor klimabelastning, og Nicolaj Reffstrup understreger selv, at tøjvirksomheden ikke er et »sustanability brand«.

Ikke desto mindre er det en særdeles grundig bæredygtighedsrapport med klare mål, der kan findes på Gannis hjemmeside. På Copenhagen Fashion Week var Nicolaj Reffstrup også en af deltagerne i en talk om genbrug af tøj.

Bæredygtighedsfokuset bliver også tydeligt, når man besøger Gannis kontor over for Magasin i København, hvor der hænger svampe i en montre lavet på kaffegrums. En gang om ugen høstes svampene, som de ansatte kan få med hjem.

De klimarigtige svampe er selvfølgelig blot et lille grønt drys i en i bund og grund ressourcebelastende industri.

Men Ganni har ikke blot fokus på genbrug af kaffegrums, men også tøj. De har lavet egne butikker, der sælger deres eget genbrugte tøj og en udlejningsplatform, der skal øge udnyttelsen af tøjet.

Nicolaj Reffstrup har selv besøgt de store lagerhaller hos samarbejdspartnere i Tyskland, hvor udsmidt tøj hober sig op.

»Det er deprimerende,« siger Nicolaj Reffstrup om synet.

Holdbarhed

Filip Knaack Kirkegaard
Foto: Filip Knaack Kirkegaard

Kaffegrums i posen bruges som vækstmiddel til svampe hos Gannis hovedkontor i København.

Den grundlæggende faktor, der kan garantere tøjets forlængede levetid, er holdbarheden. Når en Ganni-kjole koster 1.200 kroner, forventer kunderne også, at det holder, siger Nicolaj Reffstrup. Og det giver også økonomi til at købe holdbare tekstiler.

Ud over tekstilkvaliteten har designet og pasformen til kroppen stor betydning for holdbarheden.

Tøjdesignerne hos Ganni arbejder ud fra en manual, der skal sikre holdbarhed – og dertil har Ganni et testsystem, hvor deres egne ansatte – med forskellige størrelser – går med tøjet, inden det sættes i produktion. De går med det i flere uger og skal så udfylde skemaer om kvaliteten.

Men også Jakob Kristoffersens tjeneste er begyndt at spille en rolle.

I Claimlanes tjeneste kan butikkerne sende information og fotodokumentation for fejl ved tøj.

»I udgangspunktet er reklamation bare besvær og en sensitiv situation i forhold til kunden,« siger Jakob Kristoffersen.

Claimlane har ændret det, siger Nicolaj Reffstrup.

»Kunderne blev gladere, og vi begyndte at få indblik i, hvad der gik i stykker og mængderne,« siger Nicolaj Reffstrup, der faktisk var så positiv, at han og konen selv har skudt penge ind i Claimlane med en mindre ejerandel.

»Vi kan eksempelvis se, om den samme leverandør af tekstiler giver problemer på tværs af tøjmodeller. Det viser, om der er et mønster ved fejlene og giver os mulighed for at gribe ind,« siger Nicolaj Reffstrup.

Svært at få tekstilbranche med

Claimlane giver altså hurtig adgang til et overblik over, hvorfor tøjmodeller – trods designmanualer – alligevel kan gå i stykker.

På tværs af tøjmærker er en af de største fejl syninger og sammenfatninger, siger Jakob Kristoffersen. Et skævt vrid på en syning, der er for svag, kan få den til at briste.

Ofte er det kombinationen af en dårlig pasform og en svag tråd, der får syninger til at briste.

En anden sårbarhed kan være brug af forskellige tekstiler: kombinationen af et hårdt og blødt tekstil kan skabe problemer.

På trods af potentialet i dataene oplever Jakob Kristoffersen, at det er svært for ham at få ørenlyd for sine argumenter i modeindustrien. Trods meget snak om bæredygtighed, så er tøjvirksomhedernes primære mål alt for ofte at lange ekstra tøj over disken.

Sågar har nogle tøjbrands en praksis, siger han, hvor de betaler butikkerne en sum penge for at undlade at sende reklameret tøj tilbage. Ude af øje, ude af sind.

Jakob Kristoffersen håber modsat, at Claimlane hjælper tøjvirksomhederne med at tage ansvar for deres tøj. De har eksempelvis lavet en funktion, hvor tøjbrands med et klik kan tillade butikker at sende kasseret tøj til genbrug i stedet for at smide det ud.

I snit var det 19 procent, der tillod det, med Ganni som en af dem i toppen med over 90 procent.

»Om alt tøjet i sidste ende bliver genanvendt, kan vi endnu ikke dokumentere, men tendensen er der: folk vil gerne have, at produkterne bliver brugt og genanvendt,« oplever Jakob Kristoffersen.

Håber på udvidet garanti

Under interviewet lufter Jakob Kristoffersen en tanke.

»Jeg tror faktisk, at I hos Ganni kunne være med på denne ide,« henvender han sig til Nicolaj Reffstrup og fortsætter:

»Jeg ville gerne have, at et tøjbrand sagde: du kan købe en kjole af os, og den holder i minimum fire år. Det ville jeg gerne have stod ved siden af prislappen.«

Jakob Kristoffersen har som »drømmescenarie«, at forbrugerne er villige til at betale for sådan en garanti – og at tøjbrands dermed kan vækste med færre produkter.

Holdet bag Claimlane. Yderst til højre ses Jakob Kristoffersen.

Tankerne resonerer hos Ganni-stifteren, viser det sig.

Allerede i dag kan Gannis kunder aflevere deres aflagte tøj i butikkerne. Det afleverede tøj bliver derefter om muligt solgt videre eller også lavet om til særlige kollektioner lavet af genbrugte tekstiler eller sendt videre til virksomheder, der genbruger eller genanvender tøj.

Et koncept, Ganni arbejder på at indføre, er en ordning, hvor kunderne får bonuspoint for deres afleverede, brugte tøj. Points kan så bruges på at købe nyt tøj.

»Man skal også passe på, for man kan også blive skudt i skoene, at vi opfordrer til, at folk samvittighedsfrit kan aflevere det og så bare købe noget nyt. Det er et svært område og hypersensitivt,« siger Nicolaj Reffstrup.

Ganni overvejer modeller

En udvidet garanti på tøj ville have mere tydelige bæredygtighedsgevinster. Det er også noget, Ganni arbejder på, men uden at have fundet en løsning endnu.

De overvejer både selv at udvikle løsninger, men også at samarbejde med en leverandører, såsom Restory, som er et moderne reparationsfirma som også tilbyder brands at sælge deres service indkluderet i prisen på et produkt.

Det mest sandsynlige for Ganni bliver dog nok en 1-2 års reparationsservice eller -garanti som kommer oven i reklamationsretten, det vil sige som også vil dække i forbindelse med slid eller uheld.

»Men vi ved endnu ikke, om den skal være end del af prisen eller et tillægskøb, og vi ved heller endnu ikke, hvordan vi rent praktisk skal tilbyde servicen. Den viden skal Claimlane bidrage med, så vi i sidste ende finder ud af at tilbyde det helt rigtige ’produkt’ både for kunden og for os,« melder Nicolaj Reffstrup.

Den kommercielle usikkerhed ved de nye koncepter er noget af det, der lægger Nicolaj Reffstrup meget på sinde at udforske, siger han.

Jakob Kristoffersen mener, det burde være muligt at få kunderne til at betale for holdbarhed:

»Hvis jeg møder en god ven, der fortæller, at han har haft den samme trøje i 10 år, og at han elsker den, så får jeg da også til lyst til at købe den. For jeg vil jo gerne købe hans oplevelse med den trøje.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce