Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningForløbet om den omdiskuterede 8. udbundsrunde for indvinding af olie og gas fra Nordsøen har taget en ny, spektakulær drejning.
Den største operatør i Nordsøen, Total, har meddelt regeringen, at de trækker deres ansøgning til den 8. udbundsrunde.
Det ryster hele grundlaget for den fortsatte oliejagt efter 2050.
»Totals beslutning om at trække sig fra 8. udbudsrunde rejser betydelig tvivl om, hvorvidt 8. udbudsrunde vil kunne gennemføres. Derfor vil regeringen nu indkalde partierne til politiske drøftelser,« skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Den politiske uro om den 8. udbudsrunde og regeringens manglende klare stillingtagen til en gennemførsel eller aflysning kan have haft indflydelse på Totals aflysning.
Det står klart i et skriftligt svar fra Total til Klimamonitor.
»Vi har informeret Energistyrelsen om, at Total har trukket sin ansøgning om en efterforskningslicens i 8. udbudsrunde,« starter svaret fra Ole Hansen, den ansvarlige for Totals danske Nordsø-aktiviteter.
Herefter sætter han streg under problemet:
»Beslutningen om at trække ansøgningen fra udbudsrunden afspejler et behov for klarhed omkring store investeringer, som har indflydelse på vores langsigtede planlægning.«
Total er ikke på vej ud af Nordsøen, understreger han. Selvom de ikke byder på den 8. udbudsrunde, fortsætter oliegiganten med at prioritere udviklingsprojekter og nye efterforskningsmuligheder i den danske Nordsø.
Til Klimamonitor tilslutter den danske brancheforening Olie Gas Danmark sig den subtile kritik af manglende klarhed.
»Udmeldingen understreger behovet for stabile rammevilkår i en industri, som foretager investeringer i den størrelsesorden, som vi gør. Vi har forståelse for Regeringens behov for at få belyst forskellige forhold inden en afgørelse af 8. udbudsrunde, men det har samtidig skabt uklarhed for industrien og haft indvirkning på investeringer og udvikling,« siger direktør i Olie Gas Danmark, Martin Næsby, i en skriftlig kommentar.
Regeringen forsøger at komme kritikken i møde. I forbindelse med de kommende forhandlinger efter efterårsferien vil regeringen lægge stor vægt på at sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den dan