0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Aarhus Ø i januar 2019, da byggeriet af AARhus var i fuld gang.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det bringer os seks år bagud i den grønne omstilling«: Arkitekter, ingeniører og entreprenører kritiserer forsinket CO2-loft i regeringens byggeriforslag

Regeringens store udspil for mere bæredygtigt byggeri vil med i alt 21 forslag nedbringe byggeriets enorme CO2-udledning. Danske Ark, FRI, Dansk Byggeri og Arkitektforeningen ser fine takter, men kritiserer det for at være for uambitiøst, når CO2-loft først træder i kraft om syv år.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis regeringen vil nå sit klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030, er dens nyeste klimaudspil for byggeriet for uambitiøst.

Sådan lyder det fra nogle af byggeriets største brancheforeninger, efter regeringen i Politiken tirsdag præsenterede sit store udspil ’Strategi for bæredygtigt byggeri’, der på fem indsatsområder (se faktaboks) skal nedbringe byggeriets enorme CO2-udledning.

Centralt i udspillet står det længe efterspurgte loft over CO2-udledninger i forbindelse med nybyggeri. Men regeringen sætter endnu ikke et tal på og lægger først op til at indføre loftet om seks år – fra 2027 – og det er alt for sent, mener Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), DI Dansk Byggeri og Arkitektforeningen.

»Det bringer os hele seks år bagud i den grønne omstilling,« siger Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent for bæredygtighed i Danske Arkitektvirksomheder, med henvisning til, at byggeriet selv har foreslået at indføre loftet fra 2021.

Han roser til gengæld regeringens grundighed, som sikrer, at udspillet med sine 21 forslag faktisk kommer hele vejen rundt.

Men Danske Arkitektvirksomheder har sammen med flere andre af byggeriets parter forventet, at regeringen ville indføre CO2-loftet allerede i 2023, fordi den frivillige bæredygtighedsklasse stiller krav om at opgøre CO2 fra det år.

»Vi har kunnet certificere bæredygtigt byggeri de seneste 10 år, så det er ikke knowhow, vi mangler. Vi mangler at gøre det mainstream, og det kan vi kun med krav,« siger han.

Kan I ikke bare ignorere reglerne fra Christiansborg og så sætte nogle endnu skrappere krav til jer selv?

»Jo, flere virksomheder har allerede stillet mål om at bygge klimaneutralt i 2030, men problemet er, at det er en progressiv elite. Langt de fleste bygherrer bygger det, de plejer, så længe der ikke er krav,« svarer Peter Andreas Sattrup.

FRI og Dansk Byggeri: For sent

Samme melding lyder fra FRI, som er »overvejende ret positive« over for udspillet. Også FRI efterlyser dog, at regeringen tør være mere ambitiøs.

Direktør Henrik Garver kalder i den forbindelse et CO2-loft i 2027 »meget sent« og henviser ligeledes til ’Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren’s forslag om at indføre loftet allerede i 2021.

»Selv om coronasituationen måske har skubbet os et år bagud i tidsplanen, så er branchens anbefalinger altså stadig fem år foran regeringen. Lad os få skruet op for kravene tidligere, så vi hurtigt får skruet op for de løsninger, der skal til,« siger Garver i en pressemeddelelse.

Foruden et loft over nybyggeri – eller et grænseværdikrav, som det officielt hedder – lægger regeringen op til, at det analyseres, hvordan man kan lave et lignende krav til ombygnings- og renoveringsprojekter.

Også DI Dansk Byggeri og Dansk Beton, der begge hører under Dansk Industri, roser takterne, men tilslutter sig kritikken af især CO2-loftet. Det er »uambitiøst og for sent«, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Beton.

Dybvad: Der mangler erfaringer

Det var onsdag eftermiddag ikke muligt at få et interview med boligminister Kaare Dybvad Bek (S), men i en email til Byrummonitor udtaler han:

»Branchen har endnu ikke særlig mange erfaringer med at beregne og dokumentere bygningers samlede CO2-udledninger. Der mangler også erfaringer med at bruge klimavenlige byggematerialer som for eksempel træ. Disse manglende erfaringer vil alt andet lige gøre det dyrere for bygherrer – både private, offentlige og almene – at overholde nye krav om at opgøre klimaaftrykket. Det er blandt andet derfor, vi med udspillet lægger op til en gradvis indfasning,« siger boligministeren.

Byrummonitor har spurgt, om regeringen tror på, at byggeriet kan nå klimamålet i 2030, når CO2-loftet først indføres tre år før, men det har ministeren ikke svaret på.

Arkitektforeningen: Vi bygger større og større

Akademisk Arkitektforening tilslutter sig kritikken. Direktør Lars Autrup savner politisk mod til at gøre op med det stigende forbrug, som også byggeriet bidrager til.

For det kan godt være, at vi er blevet langt mere energieffektive, men når det gennemsnitlige nybyggede parcelhus i dag er cirka 210 kvadratmeter – mod 140 kvadratmeter i gennemsnit for alle parcelhuse – står effektiviseringerne ikke mål med den ekstra udledning til flere materialer og opvarmning af større rum, påpeger han.

»Så længe man ikke har politisk mod til at kigge på adfærden, men bare henviser til, at det er teknologien, der skal løse problemerne, tror vi ikke på, at man kommer i mål med ambitionerne,« siger han.

Simplere LCA og eksempelsamling

Regeringens nye udspil samler en række tidligere udspil og tilføjer samtidig nyt til paletten.

Af andre konkrete tiltag i udspillet – udover det nye CO2-loft – vil regeringen blandt andet forenkle LCA- og LCC-analyser, så de i højere grad kan blive udført i den tidlige projekteringsfase fremfor i de sidste faser af byggeriet. Det skal ske ved hjælp af BIM og bedre brugergrænseflader.

Det møder ros fra Peter Andreas Sattrup fra Danske Arkitektvirksomheder.

»Vejen til at gøre bæredygtigt byggeri billigere går også gennem, at værktøjerne bliver simplere at bruge,« siger han og henviser til, at tegnestuer som blandt andre Vandkunsten og C.F. Møller allerede er gået foran med digitalisering af analysemodellerne, som gør dem langt, langt hurtigere at anvende.

Herudover lægger strategien op til:

  • at fremme fossilfri byggepladser.
  • at fremme genbrug i byggeriet.
  • at fremme klimavenlige byggematerialer, blandt andet gennem udbredelse af viden om træ og mere præcise data.
  • at reducere materialespild på byggepladsen.
  • at udarbejde en eksempelsamling for billigt bæredygtigt byggeri.
  • at reducere kravet om p-pladser ved nybyggeri.
  • at undersøge bedre muligheder for transport af moduler.
  • at lade den almene boligsektor gå forrest i digitalisering af hele byggeriet.

Desuden vil regeringen nedsætte et koordineringsudvalg, som skal sikre, at strategiens initiativer bliver udmøntet, og til øget nordisk samarbejde med deling af erfaringer.

Dybvad: Vi skal bruge mere træ

Efter byggeriet i mange år har beklaget sig over at få for lidt opmærksomhed i skiftende regeringers klimaudspil og -aftaler, er der særligt i år kommet øget fokus på også at reducere byggeriets store andel af CO2-udledningen.

Som opfølgning på ’Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren’s rapport, der udkom i marts, lancerede regeringen i maj den længe efterspurgte frivillige bæredygtighedsklasse, og senest har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foreslået at udvide eksempelsamlingen for træbyggeri.

I forbindelse med præsentationen af udspillet tirsdag lagde boligminister Kaare Dybvad Bek (S) yderligere tryk på ambitionen om at udbrede træbyggeri.

»Der er ingen, der siger, at alle bærende strukturer i byggeri skal laves i beton. Vi må udfordre nogle af de materialer, som sætter et stort aftryk. Vi skal bygge med flere genbrugsmaterialer og bruge mere træ. At man bygger det meste i beton er et fænomen fra de seneste 60 år. Før det blev de fleste bygningsskeletter bygget i træ, og så blev der muret tegl uden på,« sagde boligministeren blandt andet til Politiken tirsdag.

Danske Ark: Pas på med fokus på træ og nybyggeri

Danske Arkitektvirksomheder kalder det positivt, at ministeren øger fokusset på træ, som brancheforeningen mener er en vigtig del af vejen til mere bæredygtigt byggeri. Men Peter Andreas Sattrup advarer samtidig mod fokus på materialer fremfor på krav.

»Man bør ikke sige, at det skal være den ene eller den anden løsning, men opstille de krav, som sikrer, at man vælger de mest bæredygtige løsninger,« siger han.

Også nybyggeri har det med at løbe med en del af opmærksomheden, oplever Peter Andreas Sattrup. Han slår derfor endnu et slag for, at grønne tiltag og investeringer i mindst ligeså høj grad kanaliseres mod renoveringer, som han – med henvisning til Klimarådets analyse fra 2017 – kalder »det billigste og mest effektive klimavirkemiddel overhovedet«.

Denne artikel er også publicereret i dag hos Byrummonitor.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere