0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

Det er vanskeligt at tøjle emissioner fra landbrugssektoren - ligeså med forårskåde køer. Arkivfoto fra koindfangning på Amager i et kogræsserlaug.

Analyse: Her er det største klimapolitiske slagsmål i 2021

Landbruget skal levere nogle af de største drivhusgasreduktioner, hvis klimaaftalen skal kunne overholdes. Men sektoren er et smertensbarn, hvor forventede gennembrud har slået fejl.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

13,7 millioner tons CO2-udledninger.

Så mange reduktioner skal regeringen skaffe hjem i 2021 i forbindelse med politiske aftaler. Det er nødvendigt for at bevare håbet om at kunne indfri 2030-klimamålet.

For de 13,7 millioner tons CO2 udgør den såkaldte manko. Det viser decembers redegørelse for klimaeffekter 2020 fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Frem mod 2030 skal der drøftes yderligere tiltag og klimahandlingsplaner for at få de 13,7 millioner tons CO2 barberet væk. Hovedpinen er blot, at de allerede indgåede reduktions-aftaler omfatter stort set alle dele af civilsamfundet og erhvervslivet.

Den udskudte stillingtagen til landbrugets udledninger vil dermed udgøre et af de største klimapolitiske sværdslag i 2021.

Klimamonitor klæder dig på til debatten med denne miniguide. Særligt to tal er vigtige at kende til.

1.Landbrugets emissioner er stabile

Landbruget tegner sig for 22 procent Danmarks samlede drivhusgasudledninger.

Det viser den nyeste opgørelse fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Den er baseret på tal fra 2018.

De 22 procent er dog vel at mærke et tal behæftet med store usikkerheder, og parametre som er fravalgt. Eksempelvis LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) og relateret energiforbrug fra landbrugssektoren. Medregnes samtlige parametre knytter 35 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger sig til landbruget.

Uanset målemetode er landbruget en af de tungeste poster i Danmarks klimaregnskab, og bag landbrugets store andel gemmer sig både en god og dårlig udvikling.

Den gode er, at modsat transportsektoren med stigende emissioner, så har landbrugets emissioner holdt sig i ro de seneste 10 år. Den dårlige er, at selvom der ikke er tale om en stigning, er der heller ikke tale om et fald.

I 2010 lå landbrugets samlede CO2e-udledninger på 10,57 millioner ton. Spoler vi tiden små 10 år frem er tallet stort set uændret. 10,68 millioner ton lød emissioerne på i 2018.

2. Ingen nævneværdig effekt fra tekniske fiks

Den gode gænge med drivhusgasreduktioner i landbruget er stagneret i perioden 2010-20.

Stagneringen er hændt, selv om der er anvendt flere millioner af kroner på forsøg og forskning i reduktionsfremmende teknologier og dyrkningsmetoder. Mange med store forhåbninger og grandiøse overskrifter tilknyttet – lige så mange med ringe opfølgning og konklusioner, der røg i glemslen.

Tag eksempelvis det formentlig meste omtalte forsøg i dette årti; Aarhus Universitets eksperiment MET-ANO med forventede mulige 25 procents reduktion af køers metanbøvser gennem tilsætning af oregano til foderet.

»Det lød næsten for godt til at være sandt. Og det er det desværre også,« som Miljøstyrelsen selv konstaterer det i en opfølgningsrapport knap fire millioner skattekroner fattigere via udviklings- og demonstrationsprogrammet GUDP.

»Det er lidt af en skuffelse, for vi havde store forhåbninger på forhånd, og vi fik megen omtale, da vi gik i gang med forsøgene. Men det ser desværre ud til at være et vildspor,« lyder det også i konklusionen fra projektleder for MET-ANO Kai Grevsen, seniorforsker ved Aarhus Universitet i Årslev.

Her ved indgangen til det nye år er situationen altså stort set uændret. Landbrugets andel af de samlede drivhusgasreduktioner på tværs af alle sektorer tegner sig stadig for over 20 procent. Den omfattende udledning står ikke til at blive reduceret foreløbigt.

Den største organisation, Landbrug & Fødevarer (L&F), har godt nok meldt, at landbruget skal være klimaneutralt i 2050, men også åbent erkendt, at det ikke er til at sige, hvordan målet skal indfries.

»Man kan omstille en maskine i en produktionsvirksomhed fra at køre på fossile brændstoffer til at køre på el, men du kan ikke omstille koen på samme måde. Dermed ikke sagt, at der ikke vil ske markante fald i udledningerne med ny teknologi og viden,« siger L&F’s klimadirektør Niels Peter Nørring til Klimamonitor.

I udspillet til en sektorstrategi for landbruget i 2021 er det værd at holde med fire nye steder, hvor landbruget og politikerne satser på CO2-reduktioner. Og altså sammesteds hvor de politiske slagsmål og lobbyanstrengelser står til at foregå i år.

Udtagning af lavbundsjorde

Både landbruget, de grønne ngo´er, politikerne og Klimarådet rørende enige om, at disse typer jord skal holdes iltfri eller iltfattige ved at blive våde igen.

Klimabelastningen fra de godt og vel 170.000 hektar lavbundsjorder svarer nemlig til cirka en halv million biler, der står i tomgang og årligt belaster atmosfæren med CO2 svarende til 10 procent af de samlede danske drivhusgasudledninger.

Og det gode er her, at ifølge klimapartnerskabet fra fødevarer og landbrugserhvervet koster udtagning af de første 47.400 hektar lavbundsjorde 117 kroner per ton. Herefter yderligere udtagning 156 kroner per ton. Hovedpinerne er blot, at der hersker uenighed om, hvordan der skal findes de cirka 23 milliarder kroner til kompensation for tabt landbrugsjord ved udtagning af disse lavbundsjorde.

Og nok så vigtigt har mere og mere forskning påvist, at der er mere usikkerhed forbundet med de relle CO2-effekter ved udtagning af lavbundsjorde end hidtil antaget. En usikkerhed, der kan variere betragteligt fra mark til mark i samme område.

Flere plantebaserede fødevarer

En effektiv måde af reducere emissioner på er ved at omlægge til produktion af flere plantebaserede fødevarer. Men ifølge L&F er det lettere sagt end gjort.

Organisationen hævder, at landbrugssektoren er forhindret i for alvor at udvikle markedet for plantebaserede fødevarer.

»Der er for eksempel stort behov for et eller flere demonstrationsanlæg til forarbejdning af råvarer. En af årsagerne, til at vi i dag står lidt i stampe på udviklingen af grønne proteiner til fødevarer, er nemlig, at vi mangler forarbejdningsanlæg og knowhow,« skrev L&F’s områdedirektør, Anders Martin Klöcker i et indlæg bragt hos Altinget 16. december.

Biokul og pyrolyse

I begyndelsen af sidste årti indledte Bregentved Gods nær Haslev i samarbejde med Dong, nu Ørsted, de første større danske forsøg med biokul. Bevillingerne blev dog skrottet, men nu er biokul og pyrolyse på banen igen.

DTU vurderer – under betydelig usikkerhed – at kulstofbindingen fra biokul har et teknisk reduktionspotentiale på op til seks millioner ton CO2eom året. Læg dertil, at biokul kan bane vej for CO2-neutrale brændsler.

Herhjemme har vi eksempelvis Henrik Stiesdals pyrolyseprojekt Skyclean, der med teknologien skaber biokul til lagring af kulstof i landbrugsjorden og biobrændstof, han vil putte i flyvemaskiner. Et projekt som L&F og deres videnscenter Seges også har valgt at involvere sig i særligt med håbet om at rejse flere millioner til demo-anlæg. 400 millioner kroner er påkrævet, lyder det fra Stiesdahl, L&F og Seges.

Kulstoflagring med mindre pløjning

En joker i landbrugssektoren er såkaldt Conservation Agriculture (CA).

Conservation Agriculture-metoden er kendetegnet ved, at pløjning skal undgås, jorden må aldrig være bar og udyrket, og afgrøderne skal skiftes rundt mellem markerne efter bestemte systemer. Fra privat side spirer det med kræfter for at fremme denne metode. Tag eksempelvis Commoditrader, som vil facilitere handel med klimacertifikater med landmænd som sælgere og virksomheder som købere.

Commitraders plan er, at disse certifikater skal opnåes inden 2030 ved, at de danske landmænd lagrer 25 megaton CO2 via Conservation Agriculture. Og noget tyder på, at flere og flere landmænd er villige til at afprøve konceptet. Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 procent. Ændringen betyder, at 12 procent af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes uden plov. Det viser de seneste tal fra Danmarks statistik.

Politikerne har hidtil ikke næret den store interesse for bruge CA som reduktionsmiddel. Det kan hænge sammen med en interessemæssig konflikt imellem miljø og klima. Fordi nok er CA med de parkerede plove en gevinst for klimaet, men modstanderne fremhæver, at det omvendt fører til en øget eller stabil brug af pesticider til gene for miljøet.

På sidelinjen står forskerne også og undrer sig. Hidtil har dansk og international forskning ikke påviste en mærkbar klimaeffekt ved CA. Godt nok ophobes der en anelse mere kulstof i overfladen, men i jordlagene en meter længere nede ses effekten ikke.

Summa summarum:

13,7 millioner tons CO2-udledninger skal findes næste år. Landbruget står til at holde for, og nu hvor de ensartede CO2-afgifter er skudt til hjørne i foreløbigt to år, er det værd i 2021 at holde med CO2-reduktioner inden for udtagning af lavbundsjorde og udvikling af plantebaserede fødevarer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce