0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den utraditionelle klimakompensation: Nordsjællandsk biotekvirksomhed har købt marker for at rejse egen skov

Der er forskellige måder at rejse skov på i Danmark. Biotekvirksomheden Gubra har valgt den dyre løsning at købe jorden selv. Sidegevinsten er nye kursuslokaler omgivet af nyplantet skov.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ved Løkkeby på Langelands østkyst er landskabet domineret af marker. For fremtiden vil træer skyde op på en stor del af arealet.

Biotekvirksomheden Gubra, som ellers har hovedsæde i Hørsholm i Nordsjælland, har købt to ejendomme – et nedlagt landbrug og en gammel købmandsgård. De tilhørende 78 hektar jord skal omdannes til natur, primært skov.

Det er langt fra Gubras første klimaprojekt. De har allerede doneret millionbeløb til skovprojekter i udlandet.

»Vi får mindre jord for pengene i Danmark. Jorden er måske 20 gange så dyr, og hvis man regner en pris ud per ton CO2 reduceret, så er det en dyr måde at gøre det på,« medgiver Henrik Blou, adm. direktør for Gubra.

»Men vi er nødt til også at gøre noget her i Danmark.«

Gubra er stiftet for 13 år siden, i 2008, af lægeuddannede Niels Vrang og biologen Jacob Jelsing.

Virksomheden udfører prækliniske forsøg for andre biotekvirksomheder. Det er altså en form for underleverandør i medicinalbranchen.

Gubra har mere eller mindre stabilt haft vækst – særligt i 2019, hvor omsætningen var på 149 millioner kroner med et overskud på knap 28 millioner kroner.

Gubra-ejerne har tidligere i en kronik dagbladet Information slået et slag for, at flere virksomheder burde klimakompensere. Men samtidig er det et princip for virksomheden, at de før kompensationen mindsker klimabelastningen så meget som muligt.

De medregner i deres klimabelastning både Scope 1, 2 og dele af Scope 3. Det vil sige visse dele af værdikæden, inklusiv medarbejdernes pendling til arbejdet. Derfor tilbyder virksomheden eksempelvis også leasing af elcykler til medarbejderne.

I seneste opgørelse, 2019, udledte virksomheden alligevel 600 ton CO2.

Gubra køber klimakompensation for mere end denne mængde, så virksomheden som nettoresultat på papiret får en negativ udledning.

Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering
Foto: Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering

Luftfoto af arealet, Gubra har købt.

Et af Gubras argumenter for skovrejsning er, at det er en mere sikker løsning for indfangning af CO2 end de teknologiske carbon capture-projekter, som er fremtidsprojekter og givetvis dyre.

For to år siden donerede Gubra 450.000 kroner til skovbevaring i Kenya, under FN-programmet REDD+, ligesom de donerede 500.000 kroner til kampagnen Danmark Planter Træer.

Sidste år donerede Gubra 650.000 kroner til ’Klima- og Biodiversitetsfonden’ under Dansk Ornitologisk Forening. Pengene går til et skovbevaringsprojekt i Mellemamerika. Dertil kommer andre mindre donationer.

Sideløbende har Gubra brugt cirka 12 millioner kroner på at købe jord og bygninger på Langeland. Oveni kommer penge til naturprojekter og ikke mindst istandsættelse. Gubra har dermed en langt større udskrivning på Langeland end ved de øvrige projekter.

Claus Strue Frederiksen, filosof og ph.d., var indtil for nylig ansat hos Gubra som sustainability consultant. Han har skrevet flere bøger om omstillingen og var hyret af biotekvirksomheden til at sparke deres CSR-arbejde i gang.

Han ser flere fordele ved skovrejsning i Danmark.

»Det er faktisk svært at finde projekter i udlandet, man kan have tillid til. Det er nærmest som at skrive en check, og så er det ude af verden,« siger Claus Strue Frederiksen.

»Når du selv er ude at plante skoven, så er du forholdsvis sikker på, at træerne faktisk står der.«

Når i planter træer i Danmark, så hjælper I med at nå de 70 procents klimareduktion i 2030. Risikerer I så ikke, at politikerne sænker ambitionerne for reduktion af den danske udledning?

»Problemet er, at det modsatte ræsonnement også er rigtigt. Så kunne vi bare rydde vores skove og lave en parkeringplads i stedet, for Dan Jørgensen skal nok samle regningen op. Det giver ingen mening for mig.«

»At tro, at politikerne nok skal sørge for, at vi når i mål, mens vi andre sidder på hænderne, det går ikke. Vi har tidligere set politiske målsætninger, der ikke når i mål,« påpeger Claus Strue Frederiksen.

En mulighed var også at skyde alle pengene afsted til eksempelvis Growing Tree Foundation, der også var samabejdspartneren i Danmark Planter Træer.

Ved at opkøbe ejendommene og jorden på Langeland får Gubra kursus- og feriefaciliteter for de ansatte, hvor de ansatte vil være omgivet af virksomhedens grønne resultater. Det skaber en fortælling og en motivation for yderligere grøn klimahandling, vurderer direktør Henrik Blou.

»Det er langt mere besværligt at gøre det selv, men det giver os et ejerskab og en nærhed til projektet,« siger Henrik Blou.

Undervejs har Gubra hyret rådgivere til købet og beplantningsdelen.

Kan du anbefale andre at gøre det samme?

»Det er til at overskue, men jeg vil ikke lægge skjul på, at der en del af arbejde i det, og en del involvering. Hvis man ikke har tid og lyst til det giver det mere mening at hjælpe eksempelvis Growing Trees Network Foundation eller lignende,« svarer Henrik Blou.

En særlig grund til ønsket om selv at eje jorden var de to ejeres kærlighed til naturen. Den ene, Jacob Jelsing, er sågar uddannet biolog. Der plantes således ikke kun skov, men etableres også andre naturtyper såsom engarealer.

På Langeland går der dog lang tid, før naturen har generobret området, erkender Henrik Blou.

»Ved skov må man regne med, at der går 50 år, før der er en reel biodiversitetseffekt. Vi kommer ikke selv til at opleve det færdigt, men det kan være, at vores børn og børnebørn gør. De egeskove, der står færdig i dag, blev jo rejst for 200 år siden til flåden, men de skal jo ikke bruge træerne længere. Derfor er vi jo glade for dem alligevel.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce