0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Energistyrelsen.
Foto: Energistyrelsen.

En visualisering af, hvordan energiøen i Nordsøen kan komme til at se ud.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Godt eller skidt for omstillingen? »Nyt eventyr for Nordsøen« står til at blive tre år forsinket

Dansk Energi er bange for, om forsinkelsen af energiøen i Nordsøen vil have konsekvenser for omstillingen. Omvendt mener professor Brian Vad Mathiesen, at det er helt perfekt med lidt længere forberedelsestid.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdagens helt store nyhed er det, som flere kalder en »historisk« beslutning: et bredt flertal vil bruge 210 milliarder kroner på at bygge havmøller og en energiø i Nordsøen. Et »nyt eventyr for Nordsøen«, som SF’s klimaordfører Signe Munk kaldte det.

Men for nogen var dagens malurt i bægeret, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forventer, at øen først med sikkerhed vil stå færdig i 2033. Det er en forsinkelse på tre år i forhold til de oprindelige planer.

»Når vi har valgt en inddæmmet ø i stedet for den anden løsning, en platformsløsning, så må vi nok imødese, at det tager længere tid,« fortalte klimaministeren til pressemødet.

Forsinkelsen vækker kritik hos centrale brancheaktører som Dansk Energi og Brintbranchen – men er forventet og ligefrem ønskelig ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

»Det er en rigtig klog aftale.«

»Det er helt rigtigt tænkt, at det ikke skal forceres frem inden 2030,« siger Brian Vad Mathiesen.

Hos Dansk Energi er branchechef Kristine Grunnet ærgerlig over forsinkelsen.

Regeringen forventer, at elforsyningen i Danmark i 2027 vil være baseret 100 procent på vedvarende energikilder, og i klimaaftalen fra juni 2020 opgøres det, at energiøen stort set ingen relevans har for 2030-målet om at reducere 70 procent i forhold til 1990.

Alligevel ser Dansk Energi anderledes på det.

»Klimamålet er ret ambitiøst og drevet af en direkte og indirekte elektrificering, herunder en omstilling af transport, industri og opvarmning. Det betyder, at vi skal bruge markante mængder grøn strøm,« siger Kristine Grunnet.

Politikerne gør i den nye aftale opmærksom på, at energien skal afsættes til udlandet. Som Liberal Alliances energiordfører Ole Birk Olesen sagde, så er målet også at »tjene en skilling på det«. Derfor er det vigtigt at få skabt nye elforbindelser til udlandet.

Men, siger Kristine Grunnet, strømmen skal også bruges til Power to X-produkter; brint, metan og e-fuels. Det er det, hun kalder den indirekte elektrificering, og det kræver massive mængder elektricitet i overskud.

»Derfor er det ærgerligt, at vi rykker sigtelinjen.«

»Vi har hele tiden sagt, at vi skal udbygge på forkant og ikke på bagkant. Nu kan vi stå i en situation, hvor det er på bagkant af behovene,« siger hun.

Hun medgiver, at der er mange planlægningsmæssige udfordringer, men ved at holde fast i 2030-planen, så ville det lægge et pres for at køre processerne sideløbende. Både havvindmølleparker, energiøen og andre anlæg skal planlægges sideløbende og ikke som perler på en snor.

»Der er en tendens til, at meget planlægges en ting ad gangen. Vi mener godt, de forskellige elementer kan planlægges samtidig,« siger hun.

Er vi nu der, hvor denne beslutning gør det svært at nå 2030-klimamålet?

»Nej, der er vi ikke endnu. Politikerne skal gøre, hvad de kan, for at optimere processerne og involvere private aktører, så planlægningen går så hurtigt som muligt,« siger Kristine Grunnet.

Tejs Laustsen Jensen, direktør for Brintbranchen, er glad for aftalen.

Han ser PtX som en vigtig del af energiøen, for det kan øge mængden af vindenergi, der kan høstes. Ved at få elektrolyseanlæg op at køre, kan overskudsstrøm lagres som brint. Dermed kan vindmøllerne snurre videre, selv om vinden blæser mere, end elnettet kan aftage.

Ligesom Dansk Energi er han ærgerlig over forsinkelsen.

»2033 er 12 år ude i fremtiden. Det bør vi kunne gøre hurtigere,« mener han.

Samtidig ser han det dog ikke som en bremseklods for hans branche overordnet set:

»Vi skal ikke vente med at udvikle PtX-projekter, til energiøen er færdig. Det skal vi i gang med i morgen,« siger Tejs Laustsen Jensen.

Ministerie afviser

Klima-, energi- og forsyningsministeriet oplyste også på en teknisk briefing, at en forsinkelse af energiøen i Nordsøen ikke ventes at have nogen negativ effekt på CO2-regnskabet for 2030. Det skyldes blandt andet, at den danske elproduktion alligevel skønnes CO2-fri i 2027.

I regeringens klimaprogram har man i udviklingssporet regnet med reduktioner fra Power to X for at nå 70-procentsmålet i 2030. Det er en teknologi, der kræver meget store mængder strøm for at kunne skabe grønne brændstoffer.

Det har været forudsat i Energistyrelsens eksisterende fremskrivninger af elproduktionen i 2030, at begge energiøers samlede 5 GW havvind producerer for fuldt kraft i 2030.

Det betyder alt andet lige, at der på grund af forsinkelsen vil være en lavere elproduktionen i Danmark i 2030 end hidtil forudsat.

Ministeriet oplyser dog, at selv om energiøen i Nordsøen isoleret set skulle forsinkes til efter 2030, forventes den danske elproduktion i 2030 stadig i gennemsnittet at være baseret på mere end 100 procent vedvarende energi, selv under antagelsen i Energistyrelsens fremskrivninger om et betydeligt øget elforbrug fra PtX-anlæg i 2030.

Usikkerheder

Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet, mener, at der er mange usikkerheder ved projektet. For det første er han usikker på hvor meget havvind, der er brug for. De nordeuropæiske lande er i gang med at opsætte kystnære møller og udbygge anden vedvarende energi.

»Så skal vores møller langt ude på havet konkurrere med kystnære møller,« siger Brian Vad Mathiesen.

Derfor er det fornuftigt med en trinvis udbygning i ro og mag, siger han. Dertil er det slet ikke er sikkert, at det er mest hensigtsmæssigt at producere PtX-brændsler ude på selve øen. Derfor er han glad for, at den politiske aftale lægger op til en høj grad af fleksibilitet i aftalen. De private aktører er bedst til at vurdere, hvad behovene er, siger han.

Ejerskabet på energiøen bliver minimum 50,1 til staten og op til 49,9 procent til private. Derudover involveres private firmaer i udviklingen af havmølleparkerne rundt om øen samt eventuelle Power to X-projekter.

Dertil er det centralt, siger han, at energiøen planlægges sammen med øvrige lande ved Nordsøen.

»I øjeblikket anlægges transmissionsledninger på kryds og tværs mellem landene, men der er ingen koordinering. Det skal vi gøre meget mere af, og energiøerne skal koordineres med udbygningen af transmissionsforbindelserne,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Derfor er jeg glad for, at der er tid til det i aftalen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce