0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sankey-diagrammet er også trykt som plakat, du er velkommen til at få et eksemplar af.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frustrationer og hjælp fra uventet side: Sådan blev Sankey-diagram over Danmarks klimaudfordring til

Sankey-diagrammer, der viser et lands sektoropdelte drivhusgasudledninger, hører til sjældenhederne. Klimamonitor har med hjælp fra mere end 30 personer fået udarbejdet et af slagsen for Danmark.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimamonitor har været med til at udarbejde et Sankey-diagram, der viser størrelsesforholdene og sektorerne bag Danmarks drivhusgasser.

Et diagram, du kan downloade her i png-format eller som en jpeg-fil samt læse mere om i denne artikel.

Og når vi skriver været med til at få udarbejdet, er det fordi, at diagrammet ville aldrig været blevet lavet uden hjælp fra over 32 personer.

Blandt andre chefkonsulent Ole-Kenneth Nielsen og halvdelen af Aarhus Universitets enhed med ansvar for at udarbejdelse af drivhusgas-afrapporteringer til FN. De er blevet belemret i tide og utide med spørgsmål. Tak til Jer for rask respons.

Også tak til blandt andre Mikkel Bonsack, Nikolai Beier, Jakob N. og Søren Larsen for eksempelvis faktatjek, definitionssparring og oversættelsesafklaringer til udarbejdelsen af Sankey-diagrammet. En proces, der blev forsøgt så vidt muligt i ånden fra et Open Source-projekt.

Udsnit af Sankey-diagrammet over de danske drivhusgasser.

Alle har altså løbende kunne byde ind med hjælp. Eksempelvis med kommentarer til de forskellige iterationer af Sankey-diagrammet løbende lagt ud på Twitter samt i åbne Google-arbejdsdokumenter som dette her.

I et af disse dokumenter viste det sig, at særligt oversættelsen og begrebsafklaringen af de noget fagtunge tekniske udtryk fra afrapporteringerne til FN’s klimakonvention voldte kvaler

Det gjaldt om at finde på så korte som muligt og mundrette danske udtryk uden tab af teknisk præcision.

Enteric fermentation er eksempelvis den engelske fagrette betegnelse for en af de tungere poster på Damarks CO2e-regnskab.

»Ræb fra køer og drøvtyggeres fordøjelse,« lød mit forslag.

»Ræb? Enteric fermentation er metan fra køernes fordøjelse,« påpegede Jakob N.

»Husdyrenes fordøjelse,« foreslog Søren Larsen.

Screendump af åbent google-dokument.

Og hvorfor så overhovedet bøvle med at få udarbejdet et Sankey-diagram over de danske drivhusgasser og ansvarlige?

Jo, fordi det er den bedste måde at visualisere emissionerne, mener jeg.

New Zealand begyndte i 2007 at sankeyficere deres drivhusgasudledninger og har løbende forfinet deres diagrammer. Deres seneste stammer fra 2013. Den er betagende og har dannet inspiration for vores danske pendant.

For det andet har motivationen været – og dette skrives med forhold og en smule rystende tastaturfingre – at der ikke fandtes et Sankey-diagram over Danmarks drivhusgasudfordring.

Det tætteste, vi kommer, er nok Energistyrelsen. De har i nogle år efterhånden suppleret deres årlige Energistatistik med detaljemættede Sankey-diagrammer over til- og afgange i Danmarks energistrømme.

ENS
Foto: ENS

Til- og afgange af energi i Energistyrelsens sankey-diagram.

Som noget af det første ringede jeg derfor til Energistyrelsen for at bede om tips. Styrelsen var hurtig behjælpelig, men fuldmægtig Ali A. Zarnaghi kom også med det, jeg første senere forstod var et reelt forvarsel.

»Processen bliver ret hurtigt kompliceret,« erkendte Ali A. Zarnaghi over telefonen og tilføjede: »Vi er nødt til at trække på ekstern hjælp.«

Og for at opsummere en længere kamp kort: Ali A. Zarnaghi havde ret.

For nok er noget af det betagende ved Sankey-diagrammer enkeltheden. Men processen for at nå dertil trækker snildt tænder ud. At udarbejde sådan et diagram kræver både tid og kvalifikationer til databearbejdning og visualisering.

De to faktorer er nok også en tungtvejende årsag til, at Sankey-diagrammer på globalt plan indenfor klimasektoren desværre er en mangelvare.

Undervejs i udarbejdelsen kom jeg da også i tanke om en forespørgsel, jeg havde glemt alt om.

I 2019 under medskriveriet af en bog om CO2-reduktionsløsninger anglede jeg efter aktuelle globale Sankey-drivhusgasdiagrammer, som var værd at bruge som illustration. Ingen aktuelle fandtes tilsyneladende derude, og jeg spurgte på Twitter om det virkeligt var rigtigt.

Ja, det er desværre for krævende at indhente, rense og visualisere data, sukkede klimaforskere fra blandt andet Cicero og World Resources Institute.

Mærkbart var særligt svaret fra Simon Evans, chefredaktør hos det prisbelønnede CarbonBrief:

CarbonBrief er ellers kendt for ikke at være bleg for at sætte medarbejdere af den daglige vagtplan for at give dem 1-2 måneder til at udarbejde imponerende infografikker såsom denne.

Når det alligevel er lykkedes at skabe et dansk Sankey-diagram, skyldes det nok primært to faktorer.

At Klimamonitors fokus er på emissionerne herhjemme, så der skal bøvles med lange færre regneark. De vigtigste tal findes i datasæt udarbejdet årligt af Aarhus Universitet.

Og at da jeg var ved opgive ævred, meldte Bo Tranberg sig på banen klar til at hjælpe.

Han er fysiker, iværksætter og vicedirektør hos Ento Labs, der prøver at gøre det så nemt for virksomheder at identificere, udbedre og verificere energibesparelser.

Og for at forstå drivkraften bag Bo Tranbergs hjælp, skal vi lige en smuttur tilbage til 2018. Da sad Bo Tranberg og knoklede med at færdiggøre sin Ph.d.

Afhandlingen kredsede om intet mindre end det optimale systemdesign for det fremtidige europæiske elsystem. Bo Tranbergs ambition var at fastlægge de bedste placeringer og kapaciteter af vedvarende energikilder og samtidig sørge for, at systemet er pålideligt og omkostningseffektivt.

»En stor del af motivationen for det arbejde var at identificere, hvor mange drivhusgasser, der udledes fra energisektoren. Det var meget svært at finde gode data for det,« husker Bo Tranberg.

Til hans ph.d.-forsvar i 2019 var det bedste data, han kunne finde et enkelt sankey-diagram for USA med data helt tilbage fra 2003.

»Det var ikke optimalt,« siger Bo Tranberg i dag.

Han ønskede altså at gøre brug af et globalt og dansk drivhusgas-Sankeydiagram dengang og har sidenhen ønsket, at dette diagram blev skabt. Derfor skriv Bo Tranberg og tilbød sin assistance.

Og det er takket være hans hjælp, at diagrammet er blevet til. Han har kodet i Python for at parse data fra Excel og brugt Plotly til at lave selve diagrammet.

Send derfor en tak til Bo Tranberg, hvis du sætter pris på diagrammet, som du også er meget velkommen til at dele kvit og frit.

Landbrugsemissioner nedtones

Selv er der dele af udformningen, man godt kunne redigeret og lavet anderledes en anden gang med mere tid, flere ressourcer og med erfaringerne fra dette Sankey i baghovedet.

Blandt andet kunne man lave et diagram, der ikke er visualiseret i henhold til de på nogle måder ulogiske emissions-opgørelsesregler fra FN’s klimakonvention.

For en af de visuelle ulemper ved at følge disse regler er, at forbrænding af energi i relation til processer under landbrugssektoren skal afbildes i energisektoren. Det betyder, at landbrugets klimabelastning syner af mindre.

Landbruget står ellers for 31,2 procent af Danmarks samlede udledninger (landbrugsdyr 12,3 procent, jordarealer til 7,9 procent og LULUCF 11 procent). Det er jo mange emissioner fra én sektor, men på grund af FN’s afrapporteringsregler vil dette størrelsesforhold altså ikke fremgå tydeligt.

Arealanvendelse (Land Use Land Use Change and Forestry, LULUCF) er også fravalgt på diagrammet, da Danmark ikke er forpligtet til at reducere udledninger herfra under de internationale klimaaftaler.

Der er også en anden stor dansk drivhusgasbelastning, som ikke optræder i diagrammet.

Det er udledninger forbundet med maritim transport. Udledningerne er gevaldige, da vi i forhold til vor nations størrelse er en gigantisk shipping- og søfartsnation.

Disse økonomiske aktiviteter skæpper godt i kassen og fortjenesten inkluderes i Danmarks BNP. Omvendt skal selvsamme emissioner -når man følger FN-protokollen - udelades fra diagrammet, da maritimeemissioner hører under andre FN-aftaler end Klimakonventionens.

Data og opfølgningsidéer

Men har du lyst og tid til selv at komme op med andre visualiseringer, håber vi, at du nedenstående data kan være hjælp. Og du giver os et praj, hvis arbejdet kaster en visualisering af sig.

De oprindelige tal afrapporteret til FN finder du her. Vores rensede data til Sankey-diagrammet finder du lagt på Github her.

Nogle af idéer, som du er yderst velkommen til at gå videre med, er blandt andre:

  • at lave et Sankey-diagram over emissionerne, som er interaktivt. Diagrammet kan på den vis ligefrem fungere som en indholdsfortegnelse. Dvs. holder du cursoren over eksempelvis mineralindustrien og cementproduktion, popper der en infoboks om. Den beretter om udfordringer ved at reducere emissionerne herfra og om løsninger. F.eks. med links til vores artikler om det emne (Bo Tranberg har allerede lavet en interaktiv med mere detaljerede mængdeværdier her)
  • at lave en såkaldt Horse Race-grafik over emissionsmængderne fra 1990 til i dag. Simpelthen fordi data fra den periode er også tilgængelig, og der er jo sket en masse på området.
  • at proppe tabellerne over i datavisualiseringsprogrammet Flourish, som Politikens Hus har fået adgang til. En funktion heri som jeg ikke har nået at kigge på er Sankey-diagrammer, og det kunne måske være givtigt med en opdateret årlig version.
  • at som Bo Tranberg selv har foreslået at gå i den lidt modsatte retning og sætte de danske data ind i et diagram, jeg ikke kender navnet på, men vi er ude i en form for cirkeldiagram med ekstra datasøjler på. Sådan et her fra Our World in Data.

Diagram som plakat

Og hvad er der ellers at nævne? Nå, jo. Vi har også fået trykt sankey-diagrammet som en plakat. 49 x 69 centimeter lyder dimensionerne.

Hundredvis af de plakater befinder sig på en europalle på redaktionen. Er du interesseret gratis i få fingrene i et eller flere eksemplarer, er du velkommen.

Nedlukningen sætter lige nu nogle begrænsninger, men send en mail om antal ønskede eksemplarer, og så prøver vi at finde en løsning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce