0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Harreskov
PR-foto: Morten Harreskov
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boguddrag: Kend din CO2-profil

Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund har skrevet bogen ’Klimaklar Virksomhed’. Her kan du læse kapitel 3, der gennemgår, hvordan virksomheder opgør deres CO2-regnskab. Det giver også indblik i de juridisk krav og slutter af med at fortælle om Carlsbergs ambitiøse klimaregnskab.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver stadig mere afgørende, at du kender din virksomheds klimaaftryk. Med den nye grønne skattereform og udsigt til indfasning af CO2-afgift vil mange af de datakrav, som indtil nu kun har været rettet mod de allerstørste virksomheder, i løbet af få år komme til at gælde for hele det danske erhvervsliv.

Oven i dette vil flere og flere forbrugere og virksomheder forvente, at du kan fremlægge præcise og troværdige data for virksomhedens CO2-udledninger. For at få den data og det overblik skal du lave det, der hedder et klimaregnskab eller CO2-regnskab. Det er et regnskab, der viser virksomhedens CO2-udledninger inden for alt lige fra transport af medarbejdere over varmeforbrug og klimaaftrykket fra maden i kantinen til et produkts samlede CO2-udledning – fra råmaterialet udvindes, til dine kunder skiller sig af med produktet.

Det er en svær og omfattende øvelse for langt de fleste virksomheder at udregne deres faktiske CO2-aftryk. Men klimastrømmene både herhjemme og på europæisk plan viser klart, at kravene til virksomheder om troværdigt at kunne redegøre for deres klimaaftryk kun vil blive større.

Så jo tidligere du kommer i gang med at kvantificere, overvåge, rapportere og verificere virksomhedens CO2-udledning og -reduktioner, desto bedre rustet står du til at kunne imødegå skærpede krav og kunne handle proaktivt ud fra virksomhedensegne økonomiske, strategiske og tidsmæssige prioriteringer.

I dette kapitel får du derfor gode råd og vejledning til, hvordan du bedst får et overblik over virksomhedens CO2-aftryk ogudarbejder et troværdigt CO2-regnskab. Du får også indblik i internationale standarder og juridiske bestemmelser for beregning af virksomheders klimaaftryk.

Guide: Sådan skal du tænke dit CO2-regnskab

Inden du går i gang med de konkrete CO2-beregninger, er det vigtigt, at du har en god forståelse for, hvad et CO2-regnskab er og skal indeholde. Du bør have fokus på følgende:

  • Den politiske opbakning til en bred CO2-afgift taget i betragtning er det en god idé, at du allerede i dag begynder at betragte et CO2-regnskab som en nødvendig og påkrævet del af det at drive en virksomhed – ligesom års- og momsregnskab. Og selvom du måske ikke i dag kan levere virksomhedens totale klimaregnskab, der omfatter alle udledninger, er det bedre at komme i gang på de områder, du til en start kan kvantificere, end slet ikke at gøre noget.
  • Stræb efter at få “det fulde overblik”. Det er selvfølgelig bedre end ingenting at kende til nogle af sine udledninger til en start, men på sigt er det ikke fyldestgørende kun at kortlægge 30, 60 eller 80 procent af virksomhedens CO2-aftryk. Det handler om at få overblik over alle CO2-udledende poster som el, brændsel, varme, transport, produktionsprocesser, affald og spildevand, men også de indirekte udledninger.
  • CO2-regnskabet er en forudsætning for at kunne reducere virksomhedens klimaaftryk på den mest effektive og rentable måde og for at kunne dokumentere effekten af de indsatser, du sætter i gang. Det er aldrig en god idé at handle i blinde, for så har du ikke en jordisk chance for at vide, om det, du gør, reelt har en effekt. Et godt CO2-regnskab kan faktisk være med til at åbne døren for nye ressourcebesparelser inden for produktion, drift, transport med videre – og vil dermed ofte være langt mere værd i kroner og øre, end hvad den tid, du bruger på det, koster.
  • Det er en regnskabsøvelse. Du skal gå til denne opgave, som du går til opgaven med at lave virksomhedens års- eller momsregnskab, det vil sige med afsæt i indkomst og udgifter. Det handler dybest set om at finde de relevante tal og informationer, som du skal bruge for at kunne lave regnskabet.
  • Klimaregnskabet er første trin op ad klimaansvarlighedsstigen og kan bruges i virksomhedens branding og kommunikation. Desuden er klimaregnskabet en nødvendighed for at kunne dokumentere reduktioner i udledninger over for de interessentgrupper, der ønsker at kende til virksomhedens udledninger.

Guide: Kvalificer dit CO2-regnskab med Greenhouse Gas-protokollen

Greenhouse Gas-protokollen (GHG-protokollen) er den mest internationalt anerkendte og brugte standard for et klimaregnskab i dag. Hvis du tager udgangspunkt i den, er du sikker på at komme rigtigt fra start – og på, at de beregninger, den information og tilgang, du bruger, er af høj nok kvalitet.

Med afsæt i GHG-protokollen er der fem vigtige skridt, som sikrer, at du ender med at få et kvalificeret, gennemarbejdet og troværdigt CO2-regnskab:

1. Identificér dine kilder

Start med at beslutte, hvilke kilder til udledning du vil have med i din beregning, og hvad der hører ind under virksomhedens klimaaftryk.

GHG-protokollen opdeler virksomheders CO2-udledninger i tre overordnede kategorier kaldet Scope 1, 2 og 3, som indbefatter både virksomhedens direkte og indirekte CO2-udledninger.

  • Scope 1 omfatter direkte udledninger fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden selv – eksempelvis udledning fra egne biler og andre køretøjer og fra olie eller gas til produktionsprocesser og produktionsenheder.
  • Scope 2 omfatter indirekte udledninger afledt af indkøbt energi – primært elektricitet og fjernvarme.
  • Scope 3 omfatter andre indirekte CO2-udledninger. Disse udledninger er et resultat af virksomhedens aktiviteter, men stammer fra kilder, som ikke direkte kontrolleres eller ejes af virksomheden. Det kan eksempelvis være ansattes forretningsrejser, udledninger fra materialer og udstyr fra underleverandører, kundernes brug af virksomhedens varer og service og afskaffelse af virksomhedens affald.

Langt de fleste virksomheder vælger i dag kun at lave regnskab for Scope 1 og 2, fordi Scope 3 oftest er en sværere og mere omfattende proces. Det er dog en klar anbefaling fra GHG-protokollen, at du forsøger også at medtage Scope 3, da det giver et langt mere retvisende billede af virksomhedens faktiske CO2-aftryk.

Den anbefaling har den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi taget til sig og har således lavet et CO2-regnskab baseret på data fra både Scope 1, 2 og 3.

2. Indsaml den nødvendige data

Næste skridt er at finde tal for virksomhedens udledning fra de kilder, du har identificeret inden for de tre Scopes. Det gælder både aftryk herhjemme, og hvis du har produktion i udlandet.

Her er en kort oversigt over, hvilken data du skal indsamle for at kunne lave dine beregninger:

  • Scope 1. Kig på virksomhedens energiudgifter i forbindelse med produktion og opvarmning af bygninger. Afbrænder virksomheden eksempelvis halm, har den en dieselgenerator eller transportmidler, der forbruger brændsler, er det dét forbrug, du skal have data på her.
  • Scope 2. Kig på virksomhedens udgifter til energi indkøbt udefra. Det kan for eksempel være udledninger fra indkøbt energi til virksomhedens brug af servere, computere, telefoner, belysning, nedkøling, varme.
  • Scope 3. Kig på udgifter til eksempelvis forretningsrejser (private biler, tog og fly), anskaffelse af kontorudstyr, alle ydelser købt uden for virksomheden, al forplejning købt til virksomheden, renovation etc. Desuden skal der indsamles data om dine leverandørers og dine produkters samlede CO2-aftryk (fra fremstilling af materiale til kundens brug og afskaffelse).

Det vil typisk være en god idé at kigge på et årsforbrug, når du indsamler din data. Det gør det nemmere at gentage øvelsen år efter år eller med et konkret baseline-år som udgangspunkt.

3. Lav dine beregninger

Når du har indsamlet den nødvendige data, skal du i gang med at beregne virksomhedens CO2-aftryk i de tre Scopes. Det gør du ved dels at benytte de såkaldte emissionsfaktorer, dels ved at omregne virksomhedens udledninger til CO2-ækvivalenter.

Emissionsfaktorerne er et redskab, som giver dig mulighed for at omregne forskellige værdier til CO2. Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at forskellige energikilder og råmaterialer har forskelligt aftryk på klimaet.

UN Global Compact har indsamlet eksempler på en række af disse emissionsfaktorer og indsat links til konkrete hjemmesider, hvor du kan få hjælp til at omregne din virksomheds energikilder til CO2. Se tabel 3.1.

Det er vigtigt at angive, hvor de emissionsfaktorer, du benytter, er fundet, da der kan være mindre forskelle i, hvor stor en udledning de enkelte emissionsfaktorer tilskrives.

Derudover skal du være opmærksom på at bruge de nyeste tal, da de kan ændre sig. For eksempel falder emissionsfaktoren for elektricitet i Danmark, da der tilføres mere vedvarende energi år for år.

I tabel 3.2 ses som eksempel Energistyrelsens emissionsfaktorer for brændsler, som du kan anvende til at udregne udledninger fra Scope 1. For at udregne CO2-udslippet for de anførte energikilder ganger du den mængde energi, du har brugt af den specifikke energikilde, med den anførte emissionsfaktor.

Som eksempel på Scope 3 ses i tabel 3.3 emissionsfaktorer for byggematerialer, som er en af de mange kategorier, der findes inden for Scope 3.

Derudover skal du huske at omregne udslip fra andre drivhusgasser til CO2-ækvivalenter. Drivhusgasser kommer i mange afskygninger, men det er stort set altid den mest udbredte drivhusgas CO2, som et CO2-regnskab angiver − derfor skal alle virksomhedens udledninger af andre drivhusgasser omregnes. Det er ud over CO2 følgende seks gasser: lattergas, metan, perfluorocarboner, svovlhexafluorid, hydrofluorcarboner og nitrogentrifluorid.

Eftersom disse gasser har forskellig styrke i forhold til deres påvirkning af atmosfæren − det, man kalder Global Warming Potential (GWP) − skal du omregne de enkelte gassers drivhuseffekt til en CO2-ækvivalent eller CO2e. Se tabel 3.3.

Dette tal angiver, hvor mange ton CO2 et enkelt ton af den pågældende gas svarer til i forhold til opvarmning af atmosfæren. Hermed får du et sammenligneligt tal til klimaregnskabet. Samtidig giver det dig mulighed for at sammenligne effekten af virksomhedens reduktionsindsatser på tværs af klimagasser.

4. Sørg for at kvalitetssikre dine beregninger

Det kan være svært at vurdere, hvad de konkrete beregninger/tal egentlig siger om virksomhedens CO2-udledning. Er 12 ton egentlig meget eller lidt? Og hvad med 4000 ton?

Derfor kan det være en god idé at sammenligne dine beregninger med tilsvarende beregninger fra en virksomhed, som er af nogenlunde samme størrelse og i samme branche. Det kan give en indikation på, om dine tal holder stik, og på den måde være med til at kvalitetssikre din beregning. Det kan derudover være en god idé at få en tredjepart til at verificere, at de beregninger, du har foretaget, er korrekte og troværdige.

Det kan være, at din brancheforening kan hjælpe med det, eller du kan vælge at få hjælp af en såkaldt verifikator, som er en akkrediteret ekspert i CO2-udledning. Se tekstboks 3.1.

5. Rapportér om dine udledninger

Transparent kommunikation om virksomhedens klimaaftryk er vigtigt både internt og eksternt. Har du lavet et klimaregnskab, skal det med i virksomhedens årsrapport, så investorer og interessenter kan få indsigt i dine udledninger. Se eksempel på rapportering af udledninger i Scope 1, 2 og 3 i tekstboks 3.2.

Desuden kan regnskabet bruges til en lang række andre formidlingsaktiviteter.

Guide: Sådan måler du dit Scope 3-aftryk

Det vil ofte være det nemmeste og mest ligetil at udregne virksomhedens CO2-aftryk inden for Scope 1 og 2, fordi det er de udledninger, virksomheden selv kan kontrollere. Her kan du nøjes med oplysninger om virksomhedens eget forbrug, herunder eksempelvis el- og varmeforbrug, brændselsforbrug og virksomhedens brug af egne transportmidler.

En udregning af virksomhedens reelle aftryk inden for Scope 3 er mere kompleks, idet du her skal ud i din værdikæde og indhente information om dine leverandørers CO2-aftryk.

Scope 3-aftrykket er dog en vigtig del af virksomhedens samlede CO2-regnskab. Ifølge GHG-protokollen ligger i omegnen af 80 procent af CO2-udledningen fra en gennemsnitlig virksomhedi værdikæden − altså inden for Scope 3.

Et eksempel: For en virksomhed som Flying Tiger, der sælger alle mulige ting og sager i deres butikker landet over, er den direkte CO2-udledning (dvs. Scope 1 og 2) faktisk kun driften af butikkerne, mens Scope 3 omfatter al den CO2, som er forbundet med produktionen og transporten af de produkter, Flying Tiger sælger, samt den CO2, der eventuelt udledes i forbindelse med kundernes brug og efterfølgende bortskaffelse af tingene.

Her er derfor en gennemgang af de nødvendige trin i udarbejdelsen af et kvalificeret og troværdigt Scope 3-regnskab.

Trin 1: Identificér, udvælg og prioritér virksomhedens Scope3-aftryk

Kig overordnet på de 15 kategorier af udledningskilder, som er oplistet i tekstboks 3.3, og dyk derefter mere detaljeret ned i de kategorier, som du vurderer har størst relevans for virksomheden.

De kan udvælges med afsæt i en screeningsproces, hvor du kigger på blandt andet omfang, virksomhedens mulighed for at reducere CO2-udledning, potentielle risici og omkostninger.

I erkendelse af at hele virksomhedens indirekte aftryk kan være svært at overskue på én gang, kan du − ligesom mangeandre virksomheder i dag gør − starte med at lave Scope 3-beregninger for udvalgte områder såsom transport eller et konkretprodukt. På den måde kommer du godt i gang og kan gradvis udvide dit Scope 3-regnskab.

Trin 2: Indhent data fra dine primære stakeholders

Et Scope 3-regnskab kræver samarbejde med både virksomhedens kunder og leverandører. Du har brug for data både om virksomhedens kunders brug af dine produkter og/eller services og om dine leverandørers adfærd, hvis du skal kunne kortlægge Scope 3.

Trin 3: Beregn Scope 3

Når du har indhentet al relevant information, kan du gå i gang med at beregne virksomhedens samlede Scope 3-aftryk. Her kan du igen benytte emissionsfaktorer, men i takt med at kravet om data stiger fra mange sider, vil mange leverandører kunne levere de konkrete udledningstal til dig.

Det er i øvrigt vigtigt, at du tager afsæt i et helt rapporteringsår, da det giver et samlet års aftryk for Scope 3, hvilket vil gøre det nemmere at gentage øvelsen år efter år eller med et konkret baseline-år som udgangspunkt.

Ligesom med resten af CO2-regnskabet er det en god idé at kvalitetssikre dine beregninger for eksempel ved at få en ekstern (brancheforening, konsulent, revisor eller lignende) til at blåstemple det.

Husk også dine produkters klimaaftryk

En vigtig ting at holde sig for øje, når du kigger på virksomhedens samlede CO2-aftryk, er CO2-aftrykket for virksomhedens konkrete produkter og services.

Udviklingen i forbrugerpræferencer og den voksende efterspørgsel på mere klimavenlige varer peger i retning af, at det at kende klimaaftrykket af konkrete produkter bliver et vigtigt parameter for mange virksomheder i fremtiden. Det kan også meget vel blive et lovkrav inden for få år.

Det er i dag et krav for alle flyselskaber, at de kan oplyse CO2-udledningen forbundet med alle flyrejser, og tilbage i 2018 fremsatte den daværende regering et forslag om at indføre en frivillig klimamærkning på fødevarer, hvilket dog dengang mødte stor modstand fra industrien.

I England har man for nylig indført en frivillig klimamærkning af fødevarer, som mange virksomheder har taget til sig. I takt med at flere virksomheder begynder at arbejde med at reducere udledninger i hele deres værdikæde (Scope 3-udledninger), vil der også på den måde komme et voksende krav om dokumentation for virksomhedens udledninger.

Hvis du som virksomhed ikke kan levere tal for udledninger på virksomhedens produkter og dermed heller ikke kan dokumentere, at virksomhedens produkter er mere klimavenlige end konkurrentens, er der en risiko for, at andre virksomheder vil undgå din virksomhed som leverandør.

Der er efterhånden flere virksomheder, som på eget initiativ er begyndt at dokumentere aftrykket for specifikke varer og services. Naturli’ Foods, som blandt andet producerer plantefars og plantebaserede drikke, har kortlagt CO2-aftrykket for hver enkelt af deres produkter og har sat en CO2-mærkning på produkterne, så kunderne kan se, hvilket aftryk den vare, de køber, har.

PostNord har lavet det, de kalder ’Miljøberegneren’, hvor man som kunde kan se, hvilken klimabelastning en konkret forsendelse giver. Coop har lanceret en klimaberegner på deres app, som allerede nu er brugt af over 200.000 danskere, og som oplyser deres kunder om det konkrete udslip fra deres produkter.

Når du går i gang med at udregne dine produkters klimaaftryk, er det vigtigt, at du er opmærksom på at måle på produktet ud fra et livscyklusperspektiv (ofte kaldet LCA, hvilket er en forkortelse for Life Cycle Assessment), det vil sige fra produktionsleddene over brugsfase til bortskaffelse eller genanvendelse af produktet.

Her kan du ligesom med hele din virksomheds CO2-aftryk med fordel tage udgangspunkt i internationale standarder for på den måde at sikre, at du får et troværdigt og reelt billede af dine produkters klimaaftryk. De mest anvendte standarder er ISO-certificering og LCA-standarden.

En LCA-standard er en såkaldt livscyklusvurdering, hvor du vurderer miljøpåvirkningen for et produkt eller en service gennem hele dets livscyklus, inklusive alle de tilhørende processer – lige fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse af affaldsprodukter efter endt anvendelse. Du kan også kigge på ISO 14067, som definerer en række krav og vejledninger til, hvordan du kan kvantificere og rapportere konkrete produkters CO2-aftryk.

Gælder det dig? Juridiske krav til dokumentation af klimaaftryk

Det er i dag langtfra alle virksomheder, som er juridisk forpligtet til at kortlægge og dokumentere deres klimaaftryk. Ifølge årsregnskabslovens § 99a er det i dag frivilligt for små og mellemstore danske virksomheder, om de vil arbejde med samfundsansvar (herunder klimaaftryk), mens store virksomheder skal supplere deres ledelsesberetning med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet.

For miljø og klima stiller § 99a krav om, at virksomhederne opstiller:

  • Dokumenterbare handlinger, procedurer og due diligence
  • Risikovurdering af virksomhedens drift, produkter og værdikæde
  • KPI-indikatorer for ikke-finansielle områder
  • Dokumenterede resultater og beskrivelse af forventede resultater i fremtiden.

Samme krav gør sig gældende for afrapportering af virksomhedens aktiviteter, når det kommer til sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse.

Det er i dag virksomheder, som befinder sig i regnskabsklasse Store C, som er omfattet af kravet. Det er virksomheder, som overskrider mindst to af tre grænser:

  • Nettoomsætning på DKK 313 millioner (2016)
  • Balancesum på DKK 156 millioner (2016)
  • Antal heltidsbeskæftigede over 250.

Desuden er virksomheder i regnskabsklasse Lille D, der er børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber med mindre end 500 heltidsbeskæftigede, og virksomheder i regnskabsklasse Store D samt institutionelle investorer, investeringsforeninger og øvrige børsnoterede finansielle virksomheder såsom pengeinstitutter og forsikringsselskaber også omfattet.

Hvis du vil vide mere

UN Global Compact, EY og Dansk Erhverv: Nem guide til klimaregnskabet

Publikationen “Nem guide til klimaregnskabet” gennemgår alle de nødvendige trin i et klimaregnskab, samt hvilke udfordringer der kan opstå, ligesom den indeholder en komplet liste over omregnings- og emissionsfaktorer.