0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

Det er langt fra umuligt for den enkelte bedrift at lave CO2-beregninger, lyder det.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview med Miljøvismanden: Trods fordommene kan det være let at lave en drivhusgas-afgift for landbruget

Landbruget og regeringen har tvivl og tøven, men det er bestemt muligt at strikke en drivhusgas-afgift sammen for landbrugets udledninger, så det kan blive »let« at opgøre udledningerne for den enkelte bedrift, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. Den præmis er Landbrug & Fødevarer helt uenig i.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det har været et gennemgående argument mod højere drivhusgas-afgifter for landbruget, at sådan en ordning er yderst kompleks og svær at håndtere i praksis.

Den fortælling bliver nu udfordret af Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag er kommet med en ny analyse af vejen til 2030-målet.

Det er nemlig helt tilgængeligt at indføre en »sådan afgiftsmodel, der bygger på landmandens husdyr og afgrøder – oplysninger som myndighederne indsamler i dag, og som det vil være let for den enkelte landmand at reagere på,« siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, i omtalen af rapporten.

Det er klart, at ’letheden’ afhænger af, hvordan man udformer en sådan regulering, påpeger Lars Gårn Hansen, da Klimamonitor spørger ind til emnet.

»Men vi er kommet med et forslag, der handler om, at man afgiftspålægger kontrollerbar adfærd i landbruget: Hvor mange hektar af denne afgrøde dyrker du, hvor mange svin har du, hvor mange malkekøer har du, og andre ting, der kan kontrolleres. Og som allerede er opgjort,« siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:

»Og gør man det på den måde, er det relativt let for landmanden at reagere på de incitamenter, fordi det er ting, man kan forholde sig til.«

I den offentlige debat har afgifter på drivhusgasser været sammenlignet med en Georg Georgløs-model af klimaminister Dan Jørgensen (S), fordi han refererede til, at det kan være svært at stykke en ensartet afgift sammen på tværs af sektorer – og når landbruget har så mange forskellige typer udledninger.

Samtidig har Landbrug & Fødevarer nævnt, at det er »svært« at skrue afgiftsmodeller sammen for landbruget, når udledningen fra sektoren spænder over CO2, metan og lattergas.

Det Miljøøkonomiske Råds vurdering bryder altså med store kræfter på området.

Er det en melding, du selv oplever strider med den gængse forestilling?

»Der er mange forskellige forestillinger, så det skal nok stride med nogen. Men Klimarådet, der har regnet på det, de er på linje med, at man kan lave det, så det kan fungere for landmændene,« siger Lars Gårn Hansen.

Billigste metode

I analysen har rådet fundet ud af, at den absolut mest samfundsøkonomisk rentable vej til 2030-målet er ved en høj og bred drivhusgasafgift på 1.200 kroner i 2030.

Det vil medføre samfundsøkonomiske omkostninger for knap fire milliarder kroner per år, svarende til et årligt tab på cirka 0,15 procent af BNP fra 2030.

En sådan afgift vil ramme landbruget hårdt. Rapporten viser, at beskæftigelsen i landbruget reduceres med cirka 13.000-15.000 årsværk i forhold til grundscenariet i 2030.

Men det vil blive dyrere for samfundet som helhed, hvis man ikke tager fat om landbruget.

De store udledninger fra landbruget er især metan og lattergas – meget potente drivhusgasser. Hvis man valgte at indføre en afgift kun på CO2 og friholde metan og lattergas, vil de samfundsøkonomiske omkostninger øges til godt 12 milliarder kroner hvert år i stedet for fire milliarder kroner, skriver rådet.

Dermed illustrerer rapporten, at mange af de billige reduktionsmuligheder faktisk ligger i landbruget, som Gårn Hansen siger det.

Derfor er der brug for at konkretisere afgiftsmodellen for landbrugets udledninger af metan og lattergas.

L&F: Incitamenter er det svære

Netop her kommer det gængse modargument ind – at det er svært at vurdere og måle udledninger fra et landbrug, fordi der er så utroligt mange forskellige faktorer. Som alle bliver påvirket forskelligt på hver enkelt bedrift.

Det argument fremfører Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, efter rådet har offentliggjort deres rapport og konklusioner:

»Jeg er lodret uenig,« starter han med at sige om rådets vurdering.

»For hvis der er noget, der er enormt usikkert, og det kan man spørge Aarhus Universitet om, så er det usikkerheden på udledninger på forskellige bedrifter. Hvis du har 10 forskellige afgrøder, 10 forskellige typer jord og 10 forskellige staldtyper, så er der vanvittigt stor forskel på, hvad udledningen er for hvert enkelt, men der er ikke nogen opgørelse over, hvad forskellen i udledningen er. Og der er meget stor forskel på udledninger selv på samme type bedrifter« siger han til Klimamonitor.

»Og det skal du bruge, hvis du vil lægge afgift på den enkelte bedrift.«

Men der er jo opgjort en cirkaudledning fra de forskellige afgrøder og dyr?

»Hvis man tager en ko, så kan koen blive fodret på forskellige måder og gå i forskellige staldsystemer, og du har ikke viden om, hvad den ene eller anden eller tredje foderkombination giver af metanudledning. Det skal man vide, for ellers giver det ingen mening,« siger Niels Peter Nørring.

Men kan man ikke bare bruge gennemsnitsmålet for en ko, en type afgrøde eller jord?

»Det giver ikke mening at have gennemsnitstal på udledninger fra en ko, for en afgift går ud på, at du skal lave ændringer adfærdsmæssigt. Det er hele formålet med en afgift, at man skal flytte over til noget andet staldanlæg, ny foder eller andet avlsmateriale, og der skal der være opgjort præcise og accepterede tal, før det virker. Det kan ikke bare være noget, man gætter på,« siger Niels Peter Nørring.

Regnestykket for en ko

Han frygter, at en afgift på 1.200 kroner vil resultere i en total afvikling af for eksempel mælkeproduktionen. En produktion, der i dag holder knap 35.000 folk beskæftigede.

For at illustrere pointen sætter Nørring et regnestykke op.

En ko udleder gennemsnitligt omkring 5,5 ton CO2 om året. Med en drivhusgasafgift på 1.200 kroner tonnet, vil det give 6.600 kroners afgift på en enkelt ko. En landmands normale nettooverskud på en ko er 2.200 kroner, fortæller Nørring. Et overskud, der vil blive fuldkommen spist og mere til af den foreslåede CO2-afgift, som dermed vil afvikle produktionen.

Niels Peter Nørring tror nemlig ikke på Det Miljøøkonomiske Råds anslag over op til kun 15.000 tabte årsværk.

At der er forskel på udledningerne fra de forskellige bedrifters dyr, afgrøder og jordtyper anerkender Lars Gårn Hansen.

Men hvor differentieret, sådan et afgiftssystem skal være, og hvor mange typer af malkekvæg, man skal dele det op i, det skal et ekspertudvalg kigge på.

»Vinder man nok reguleringsmæssigt ved at gøre det mere komplekst, eller forsvinder det i øgede omkostninger?« nævner Lars Gårn Hansen som et punkt, der skal afklares.

»Der er en konkretiseringsopgave over, hvor detaljeret regnskabet skal laves. Hvad kan svare sig, og hvad kan reguleres og kontrolleres. Der skal man ned i detaljerne, og det tager tid – men det kan godt gøres og løses,« siger Lars Gårn Hansen.

Når det kommer til frygten for afvikling af kvæg- og mælkeindustrien fremhæver vismændene muligheden for at lave en fradragsmodel, der skal modvirke netop det.

»Man skal finde forholdsvist homogene varer med store lækageproblemer og så fokusere på dem, hvis det er lækagekorektion, man vil.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce