0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 fif til hvordan kommuner eller koncerner kommer i gang med doughnutøkonomi

Fanny Broholm og Kate Raworth, ophavskvinden bag en ny økonomisk teori til det 21. århundrede, deler ud af tips til at smage på doughnutmodellen.

Amsterdam Kommune har som de første i verden valgt at anvende modellen.

Københavns Kommune følger muligvis efter.

Tilslutningen sker i selskab med Regionen Bruxelles, byen Dunedin i New Zealand og Nanaimo i Canada.

Vi taler om at indrette sin drift efter den såkaldte doughnutmodel. En model som Deloitte Danmark også opfordrer alle i erhvervslivet til at implementere.

For doughnutmodellen er kort sagt et økonomisk styringsredskab, der skal sikre, at mennesker trives på alle målbare parametre, og ens drift holder sig indenfor rammerne af klodens klimatiske og miljømæssige rammer.

»Tænk på det som et kompas for velstand i 21. århundrede,« siger udviklingsøkonom og seniorforsker ved Oxford University’s Environmental Change Institute, Kate Raworth, i denne video fra Doughnut Economics Action Lab.

Lyder det budskab løfterigt og besnærende? Men også en anelse kryptisk?

Så læs videre. Denne artikel er en introguide til dig, der går med overvejelser om, hvorvidt doughnutmodellen skal afprøves i din kommune, firma eller by.

Guiden bygger på to kilder:

  • Et interview med Fanny Broholm, gruppeformand for Alternativet i København, medlem af teknik- og miljøudvalget og master i Environmental Policy and Regulation fra London School of Economics.
PR
Foto: PR


Jens Dreisling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dreisling/Ritzau Scanpix

Kompileret bliver det til fire fif.

1. Hav øje for de nye metoder

Siden du læser dette, er du nok allerede ret overbevist om doughtmodellen. Næste skridt handler derfor formentligt om at overbevise din chef eller kollegaflok.

Et salgsargument er, at få koncerner eller myndigheder gider basere deres gesjæft på gamle metoder. Færre ønsker at misse fordelene ved nyeste, tilgængelige data. Men det er faktisk, hvad der i øjeblikket reelt sker.

Kate Raworth fremhæver, at vores økonomiske tænkning stadig beror på grækernes tænkning om økonomi inden for en bystat kombineret med Adam Smith (1723–1790) og John Stuart Mills (1806–1873) teorier. Markedets usynlige hånd finder de bedste løsninger via selvregulering samt udbud og efterspørgsel. Bæredygtighed opstår heri takket være flertallets interesse i fortsat vækst.

Men moderne økonomi ser bort fra de planetære fysiske grænser, som økonomien er indlejret i. Eksempelvis hvor meget atmosfæren som en ressource kan lagre af drivhusgasser, før klimaforandringerne accelerer og påvirker økonomien i positiv eller negativ form.

»Det er nu på tide at tage det næste uundgåelige trin: at betragte økonomien som en husholdning ud fra planetens rammer,« siger Kate Raworth i videoen ‘Downscaling the Doughnut to the City’.

Der skulle lige slibes nogen kanter

Og da doughnutøkonomi i høj grad er billedbåren, er der masser af visualiseringer til at hjælpe forståelsen på vej. Over 41 af slagsen har Doughnut Economics Action Lab uploadet lige her.

Visualiseringerne er til brug kvit og frit under Creative Commons BY SA 4.0.

Blandt andet nedenstående visualisering, som altså ikke er af selve dougnutmodellen, men en forklaringsramme af, hvad de herskende økonomiske forståelser forsømmer at medregne.

 Doughnut Economics Action Lab/ CC BY SA 4.0
Foto: Doughnut Economics Action Lab/ CC BY SA 4.0

De finansielle strømme påvirkes ifølge teorien om doughnutøkonomi af 11 faktorer og de termodynamiske love.

2. Slip vækstbekymringerne for en stund

Men vil det ikke koste vækst, hvis man i højere grad skal implementere klimahensyn? Og er doughnutmodellen ikke også antivækst?

De bekymringer og misforståelser om modellen er formentlig de to mest udbredte.

At få dem ryddet af vejen, lå derfor Fanny Broholm på sinde, da hun sidste år præsenterede doughnutmodellen for sine kollegaer i teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune.

»Det er vigtigt at undgå vækstdiskussionen. Den kan jo trække ud i det uendelige og forsumpe alle initiativer,« mindes Fanny Broholm.

»Den diskussion undgår man her. Doughnutmodellen er ikke antivækst. Modellen viser på baggrund af videnskabelige input, hvor man skyder for højt, og så er det op til ens firma eller folkevalgte at vælge at reagere på de data,« siger hun.

Monitoreringen tager helt konkret afsæt i to anerkendte målsætninger

  1. FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne)
  2. Konceptet om de ni planetære grænser for vækst og menneskelig aktivitet udtænkt af forskere tilknyttet Stockholm Resilience Centre med professor Johan Rockström i spidsen.

De planetære grænser udgør de ydre rammer i doughnut-modellen. De grænser vi ikke skal overskride. For eksempel kulstofbudgettet og atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0
Foto: Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0

Doughnutmodellen hvor alt er i ligevægt.

Inden i doughnut’en ligger så de målbare enheder, som mennesker ikke bør mangle. Blandt andet tag over hovedet, adgang til uddannelse, en stabil indtægt og så videre. Herunder ligger SDG’erne.

Der, hvor en kommune eller koncerns drift bør balancere, er altså på selve doughnutringen:

»Vi skal alle befinde os i midten og få opfyldt vores behov,« fortæller Kate Raworth, »men det må ikke ske på bekostning af de grænser, der holder planeten sammen og er selve forudsætningen for velstand og menneskelig trivsel.«

3. Henvis flittigt til SDG’erne

Er nogle i flokken stadig ikke overbeviste?

Fanny Broholm oplevede også skepsis, da hun bragte doughnutøkomomi på banen.

»Jeg kan godt forstå, at det umiddelbart kan virke som en noget kompliceret model at gå til, og det kan virke svært at overskue konsekvenserne med eksempelvis administration,« medgiver Fanny Broholm, der via sin økonomiske uddannelse i forvejen var gjort bekendt med begreberne.

»Der skulle slibes nogen kanter, så man var sikker på, det ikke var for ekstremt, eller det ville nulstille arbejdet med implementering af FN’s 17 verdensmål,« siger Fanny Broholm.

Netop SDG’erne viste sig at være en af de udslagsgivende faktorer for, at det lykkes at samle et politisk flertal lige fra Dansk Folkeparti til SF. For SDG’erne er velkendte og nyder støtte.

»Det var derfor godt at tydeliggøre, at doughnutmodellen spiller sammen med FN’s verdensmål,« husker Fanny Broholm.

»SDG’erne og de planetære grænser er jo anerkendte målsætninger som ingen på tværs af politisk fundament er imod. Det har Kate Raworth illustreret smukt i denne her model,« siger Fanny Broholm.

Og ligesom ingen formentlig vil have det godt med at ens drift modarbejder nogen af de 17 verdensmål, røber doughnutmodellen de samlede overskridelser.

Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0
Foto: Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0

Den globale overskridelse af en række SDG´er og planetære grænser baseret på 2019-data.

4. Bliv inspireret af andres dataindsamling

Da Amsterdam Kommune indførte sin version af doughnutmodellen, fordrede processen, at byens data blev plottet ind i Excel-ark med tilsvarende målværdier hentet fra de ni planetære grænser og de 17 verdensmål.

Metoden bag den process, og hvordan Amsterdams regneark ser ud, kan man lade sig inspirere af i disse underliggende regneark.

Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0
Foto: Doughnut Economics Action Lab/CC BY SA 4.0

Screendump af regneark fra Amsterdam Kommunens kortlægning af sit klimaaftryk holdt op imod metrikkerne fra de planetære grænser og de FN's verdensmål.

I Amsterdam skabte dataindsamlingen et ‘selvportræt’ af, hvorledes byen slår ud på de afgørende parametre for social-, klima- og miljøwmæssig bæredygtighed.

En proces som hovedstadskommunen også kan have gavn af, mener det politiske flertal bag doughnutmodellen i København.

For i Amsterdam viste modellen særligt et problem med boligmarkedet og nybyggeri. Borgere med mellemindkomst eller derunder har svært ved at finde boliger i deres egen by. Læg dertil at boliginvestorer opkøber en stor andel af markedet med endnu højere priser til følge.

Løsningen har indtil videre været at bygge sig ud af problemet, hvilket så slår alt for kraftigt ud på modellens parametre for ressourceforbrug og drivhusgas.

»Helt samme problemstilling tegner sig i København,« bemærker Fanny Broholm.

En del af løsningen kan være strammere politiske tiltag over for boliginvestorer og bæredygtighedskrav til materialer i nybyggeri.

»Hvis man i Amsterdam og nærmest alle andre stedet bygger huse, ligesom man altid har gjort, forstærker man klimakrisen. De enkelte huse bør i sig selv fungere som CO2-opfangere blandt andet med mere træbyggeri og øget krav om brug af solceller på tagene,« siger Kate Raworth i gennemgangen ‘Downscaling the Doughnut to the City’.

Men som alle der nok har haft den mindste berøring med byggesektoren ved, er særlig den sektor noget af en supertanker at vende. Kate Raworth bedyrer, at der ikke desto mindre er grund til optimisme.

Når hun forklarer doughnutmodellen til workshops i Europa og Nordamerika, oplever hun tit et opmuntrende fænomen. Det indtræffer, når byer eller kommuner plotter deres data ind i regnearkene og sidestiller deres aftryk med SDG´erne og de planetære grænser.

»Når man ser ens lokale aftryk i lyset af ens globale medansvar, stiger ønsket om mere lokal stræben. Den stræben kan nærmest kun undervurderes,« lyder det fra Kate Raworth.

Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Sammen med et politisk flertal på Københavns Rådhus forsøger Fanny Broholm(Å) at implementere doughnutøkonomi.

For Fanny Broholm er det opmuntrende at arbejde med doughnutmodellen. Hun oplever, at politikerne automatisk tænker flere generationer frem.

De folkevalgte tvinges kort sagt ud af den mentale skruestik, hvor politik oftest tænkes i en fireårig-ramme.

»Og vi ved jo nok alle inderst inde, at det er langt bedre at træffe de beslutninger, der er holdbare, når klimakrisen bliver endnu tydeligere. Fordi så skal vi ikke omgøre nutidens beslutninger. Vi har allerede truffet de valg, der er billigst og mest bæredygtige på lang sigt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage