0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Danmarks Naturfredningsforening stopper den årelange Klimakommune-kampagne

Efter 14 år med Klimakommune-kampagnen trækker Dansk Naturfredningsforening nu stikket. Det nye, sideløbende projekt DK2020 er simpelthen bedre og mere omfattende. Men DN er stolt over at have rykket omstillingen i en konkret retning, fortæller koordinator Jens la Cour.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden 2007 har et voksende antal borgmestre skrevet under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunerne forpligtede sig til at reducere deres udledninger som virksomhed med to procent om året.

Det var et af de første klimatiltag, der for alvor aktiverede og forpligtede kommunerne til handling.

78 kommuner har været gennem systemet, og i dag er 70 kommuner og to regioner aktive klimakommuner- og regioner.

Men mandag modtog borgmestrene et brev fra Danmarks Naturfredningsforening om, at projektet lukker.

Det sideløbende projekt DK2020 med millioner fra RealDania i ryggen og deltagelse af Kommunernes Landsforening, de fem regioner, Concito og C40-samarbejdet har udviklet et mere omfattende og bedre alternativ.

Derfor giver Danmarks Naturfredningsforening nu stafetten videre.

Vi har interviewet foreningens ansvarlige koordinator Jens la Cour om, hvordan Klimakommune-kampagnen har påvirket klimakampen – og om Danmarks Naturfredningsforenings navn er blevet misbrugt til greenwashing.

Jens La Cour, hvorfor lukker i Klimakommune-projektet?

»Det var hele tiden vores ønske, at der kom et større og bedre koncept, end det vi startede på nærmest husmandsmaner i 2007. Dengang var der ikke nogen måder at opgøre kommunernes udledninger på, og det var forbundet med meget store vanskeligheder at kigge på udledninger fra en kommune som geografisk område. Derfor valgte vi at fokusere på tallene fra kommunerne som virksomhed.«

»Men nu er der endelig kommet et stort og omfattende koncept – DK2020 – med en masse penge i ryggen og vigtige aktører som KL og de fem regioner, som kan kigge på kommunen som geografisk område også. Og det er rigtig godt, at KL efter 13 år som fraværende nu kommer med på banen i det her.«

»Det har været afgørende, at de store institutionelle spillere, vi har savnet på den kommunale klimabane, nu er gået med i DK2020. Vores intention var at få skubbet toget i gang. Det fik vi gjort i mange år, og nu fortsætter andre arbejdet. Det har vi hele tiden ønsket, at nogen gjorde.«

»DK2020 laver en plan, der dækker både kommunens geografi og virksomhed. Og det er en langsigtet plan. Det har de elementer, vi har kunne drømme om tidligere, men nu er det der. Og kommunerne kan få direkte bistand. Vi har ikke kunne give kommunerne konkret bistand, for vi er ikke en rådgivningsvirksomhed.«

Hvad har i lært af jeres mangeårige arbejde med Klimakommune-projektet?

»Den vigtigste læring har været, at vi ramte ind i noget, hvor kommunerne rigtig gerne ville have en ramme at handle indenfor. Vi lavede en operationelt simpel ramme. Ikke noget stort og forkromet – vi ville tage step for step med årlige mål. Det var håndterbart. Og det var et projekt, hvor kommunerne målte sig mod sig selv. For det er svært at måle på tværs af kommuner. Nogle kommuner har en f.eks. svømmehal, nogle har både en svømme– og skøjtehal, og nogen har ingen af delene. Så det er svært at sammenligne på tværs.«

»Vi har lært, at kombinationen af et politisk momentum og engagerede medarbejdere kan få ting til at ske i kommunerne. Det, at borgmesteren selv har skrevet under, har været vigtigt for at holde handlingen og opgørelsen på sporet. Det var det, vi dybest set gerne ville, og det har vist sig at virke. Så nu, hvor vi giver stafetten videre, har vi 70 kommuner i folden, hvor der sidder engagerede medarbejdere og laver opgørelser og klimainitiativer hvert år. Det er vi glade for.«

I har opgjort kommunernes klimaarbejde siden 2007 – hvilke tiltag virker helt oldnordiske i dag?

»Det var mærkeligt, at en stor del af kommunerne ikke havde styr på en samlet opgørelse over driftsporteføljen og energiforbruget. Flere kommuner, der lavede sådanne opgørelser for første gang, opdagede dengang, at de stadig betalte for energi på opsagte lejemål, de ikke havde længere, og at de kørte færre kilometer, end de tankede benzin til. At to sammenlignelige skoler havde vidt forskelligt energiforbrug. Helt simple styringsoverblik, der ikke var på plads. Og hvis ens datagrundlag ikke er på plads, er det svært at handle.«

»En ting er at få installeret en teknisk ting, der klarer det hele for en. Men det handler lige så meget om, hvem der styrer det – der fandt en del kommuner ud af, at deres klimahelte er de almindelige medarbejdere i blåt tøj – pedeller, varmemestre, driftsledere med videre.«

»Det er også mit indtryk, at kommunerne har fået meget godt styr på at drive bygninger mere energieffektivt. I mange kommuner er man også begyndt at kigge væk fra, at det kun er anlæg- og årsbudget, der tæller, men at det også er et totalbudget, man skal fokusere på. At det ikke nytter at købe det billige køleskab i energiklasse Å, hvis det medfører et stort energiforbrug, driftsudgift og klimapåvirkning på sigt. Det har kommunerne fået et mere nuanceret syn på.«

Hvordan mener I selv, I har rykket omstillingen?

»Da vi startede, var klimaet primært noget, vi talte om, at man kunne gøre noget ved. Nu begyndte nogen faktisk begyndte at gøre det. Det vil jeg gerne være lidt selvglad og sige er vores fortjeneste; at vi hjalp med at operationalisere det til noget konkret handling.«

»Kommunerne var et godt sted at sætte ind, for det er der, borgerne møder den offentlige sektor. Det er kommunen, man møder i daginstitutionen, på ældrecentret og på biblioteket – og hvis man kan se, at ’tosserne nede i kommunen’ kan få en elbil til at køre, så tænker man, at så kan jeg også. Der har været brug for, at nogen fejede for egen dør og viste, at det kunne lade sig gøre.«

Hvor har kommunerne fejlet?

»Jeg ved ikke, om de har fejlet, men nogen har troet, at der er snuptag. At man kan købe certifikater på grøn strøm, og så er den hjemme. Men nej, sådan er det ikke ifølge den vejledning, vi har lavet for kommunerne. Det er åbenlyst, at snuptagsløsninger ikke giver noget klimamæssigt.«

»At være i en grøn omstilling betyder, at man rent faktisk er nødt til at omstille noget. At skifte oliefyret helt ud med et grønt alternativ som for eksempel jordvarme og ikke bare købe en olie, der sviner lidt mindre. Det, tror jeg, har været en vigtig lære at formidle – at en grøn omstilling betyder, at man skal omstille noget konkret. Ikke diesel med rapsolie – nej, man skal have en elbil.«

Kravet har været en reduktion på to procent om året – har det været for nemt for kommunerne at leve op til målet?

»Det har der været mange forskellige holdninger til. Der var en kommune, der opsagde aftalen, fordi de ikke kunne leve op til en to procents reduktion. De havde ikke penge nok til at investere i at gøre det, for de mente at have plukket de lavthængende frugter. Mange kommuner har måtte strække sig for det. Spørgsmålet var, om man skulle lave et så ambitiøst mål, at kun tre var med, eller om man skulle få alle inkluderet med, så de med en fornuftig anstrengelse rent faktisk kunne nå det her. Vi har lagt os sted midt i mellem.«

Har det i bakspejlet været for afgrænset kun at opgøre udledningerne fra kommunens som virksomhed?

»Både ja og nej. Der har faktisk ikke været en ensartet måde at opgøre det på tidligere. Der er den fordel, at når man beskæftiger sig med kommunens udledninger som virksomhed, så er det byrådet selv, der beslutter, hvad der skal ske. Der er direkte sammenhæng mellem beslutning og resultat. Men man kan ikke som kommune sige til en virksomhed, at deres nye udbygning skal være klimaneutral. Det har kommunen ingen beføjelser til. Så det har gjort noget, at man som kommune kunne handle og kommunikere rent.«

Som kommune har man kunne få det positive stempel ’Klimakommune’, selv om ens to procents reduktioner ikke nødvendigvis har været de helt store klimaprojekter. Er i blevet brugt til greenwashing?

»Det er svært at sige. Det må andre vurdere. Jeg vil selv sige nej. Forstået på den måde, at ingen har sagt, at fordi man er klimakommune, har man styr på alt, der hedder klima, miljø og natur. Det har ingen misbrugt det til, heldigvis. Men der er nogen kommuner, der har sagt, at de er frontløbere på klima. De, der har været for store i retorikken, har vi kontaktet.«

»Nogen kaldte sig Danmarks Førende Klimakommune, og der skrev vi og spurgte, hvor de vidste det fra? For det kunne man ikke sige, at de var. De lå i den nedre del af feltet for reduktioner. Det kunne de få en dårlig historie ud af, sagde vi til dem. Det er klart, at nogen har brugt det til selvanprisning. Men man har hele tiden haft et offentligt tilgængeligt datagrundlag for kommunernes resultater, folk kunne se på vores hjemmeside.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce