0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marie Hald/70/30
Foto: Marie Hald/70/30
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se trailer: Instruktør giver sjældent indblik i det klimapolitiske maskinrum

Phie Ambos film ‘70/30’ om klimaloven åbner dørene til nogle af de politiske processer, som offentligheden ellers ikke har adgang til.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er vores folkevalgte politikere parate til at gå hele vejen i kampen for klimaet?

Det er et af de spørgsmål, som Phie Ambo rejser i sin nye film ‘70/30’. En dokumentar der følger tilblivelsen af Danmarks første klimalov bag nogle af de normalt hermetisk lukkede døre på Christiansborg.

Filmen åbner den københavnske filmfestival CPH:DOX onsdag 21.april. Den er desuden nomineret i CPH:DOX’s hovedkonkurrence DOX:AWARD.

»Kampen mod klimaforandringer er vores tids vigtigste dagsorden overhovedet, og ‘70/30’ giver os et tiltrængt indblik i det politiske systems maskinrum og viser, hvordan folkevalgte politikere arbejder – både når der er fremdrift, og når det går alt for langsomt,« siger festivaldirektør Tine Fischer i en pressemeddelelse.

Når ‘70/30’ får premiere og åbner CPH:DOX, bliver det med et live-transmitteret debatarrangement, som hele Danmark kan følge med og deltage i.

Her bliver der mulighed for at mødeinstruktør Phie Ambo og stille spørgsmål til klimaminister Dan Jørgensen, tidligere formand for klimaudvalget Ida Auken og klima-aktivisterne Esther Kjeldahl og Selma de Montgomery, der alle medvirker i filmen.

Håb og handling som drivkraft

‘70/30’ tager afsæt i tilblivelsen af Danmarks klimalov. Forud i 2019 gik tusindvis af danske børn og unge på gaden. De droppede skolen for at demonstrere for klimaet, mobiliserede deres forældre og bedsteforældre og krævede handling NU!

Da der senere på året blev udskrevet valg, stod det klart, at en grøn klimapolitik trak stemmer, og med ét kom klimaet øverst på den politiske dagsorden. Men spørgsmålet blev så om den nye regering er parat til at sætte handling bag valgløfterne?

»For mig har det været en øjenåbner at følge processen med udarbejdelse af klimaloven og klimahandlingsplanerne. Jeg var meget overrasket over, hvor meget samarbejde og velvilje politikernes hverdag består af – det vidste jeg ikke, for det er ikke den slags, der skaber overskrifter,« siger dokumentarist Phie Ambo.

»Vores politikere knokler simpelthen dag og nat for denne dagsorden, og det synes jeg, befolkningen fortjener at se. Klimaaktivister i alle aldre skal vide, at de bliver hørt, når de uge efter uge står og klaprer tænder med deres papskilte,« siger instruktøren.

‘70/30’ kan streames herfra i perioden 21. april kl 19.00 til og med 5. maj.

Du kan læse mere om åbningsgallaen med miljøminister Dan Jørgensen, politiker Ida Auken og aktivisterne Esther Kjeldahl og Selma de Montgomery her og tilmelde dig sammesteds.

Syv dage senere 28.april afholder CPH:DOX også debat om vores digitale klimaaftryk. Debatten sker med politiker Tommy Ahlers (V), direktør i IT-branchen Natasha Saxberg, formand i IDA Thomas Damkjær Petersen, forfatter Amalie Smith, m.fl.

Læs mere om det arrangement her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce