»Det sker hver gang, nogen vil gøre noget ved flytrafikken«

En isblå laserstråle rammer brystkassen på den kongelige balletdanser Jón Axel Fransson.

Danseren tipper bagover. Fægter med armene. Når lige at fange balancen og vakler frem. Stik imod laserstrålen funklende i stort set samme højde som de forventede havstandstigninger i København.

I Amsterdam dækker kolonner af hvide, blå og røde lasere hele facaden på en af havnebyens største historiske bygninger. Farveskalaen bevæger sig fra de kølige nuancer over i de rødligt tempererede.

En farvemosaik præcist tilrettelagt på baggrund af hvert års gennemsnitstemperatur i perioden 1850-2018 for dermed at visualisere den globale opvarmning.

Laserprojekteringen akkompagneres med elektronisk musik fra komponisten og kunstprofessorer Jonas Jurkūnas samt sangerinden Karina Nuus Pedersen.

Fællesnævneren for de tre forskellige kunstværker og optrædener i forskellige byer er Martin Ersted. Han vil synliggøre CO₂-emissionerne, klimaforandringerne og konsekvenserne af 8 millioner liter vand i sekundet fra afsmeltningen af indlandsisen.

Lyskunstner er egentlig Martin Ersteds titel, men oftest eksekveres hans værker som kollaborationer med masser af genre- og stilbrud. Nu på lørdag i B&W Hallerne sammensætter han i selskab med andre kunstnere og gruppen Båll&Brand en totaloplevelse, hvor alle elementerne forenes.

”The Ice is Melting at the Pøules” lyder titlen på værket.

»Jeg håber det bliver en måde at råbe det højt på. Altså en poetisk, dramatisk og konfronterende visualisering af den klimakrise, vi står midt i,« siger Martin Ersted.

For at validere det kunstneriske udtryk fra dans, videovisuals, musik og laserprojektioner på baggrund af klimadata, får Martin Ersted hjælp fra forskellige forskere. Blandt andre SDU’s prorektor og professor i klimaforandringer og glaciologi, Sebastian Mernild.

Sebastian Mernild er desuden hovedforfatter på den kommende rapport fra FN’s klimapanel. Møderne med ham har fungeret som en øjenåbner for Martin Ersted.

I møderne grynede erkendelsen af, at de værste scenarier og mindst usandsynlige i de hidtidige klimaprognoserne i højere grad er ved at blive de mest sandsynlige i dette århundrede.

Med erkendelsen fulgte også fornyet skabertrang.

»Det er vigtigt at få budskabet ud, men det behøver ikke være dommedagsprofetier det hele. At vi på en smuk måde gennem kunst kan fortolke klimadata med lys og lyd er måske også med til at bevare et håb, for at vi kan få ændret tingene, inden det er for sent,« siger Martin Ersted.

Råoliens smukke lys

Bor du i hovedstaden, eller lagde du vejen forbi København i februar, har du muligvis allerede oplevet en af Martin Ersteds klima-laserprojekteringer.

Under Copenhagen Light Festival 2021 på Kongens Nytorv skabte han en såkaldt organisk lysprojektion på den historiske bygning Harsdorffs Hus.

Organisk fordi lyset blev projekteret gennem en bevægelig glasprisme, han havde designet af smeltevand opsamlet ved randen af indlandsisen i Kangerlussuaq i Grønland kombineret med udtræk af blåt farvestof fra kornblomster og råolie hentet fra et oliefelt i Texas, USA.

»Men det smukke lys som olien er med til at frembringe, viser vi også dilemmaet – at klimakrisen er kompleks – for olie er også et råstof, vi er afhængige af, og olien har bidraget til vores velstand og generel fremgang i verden. Men samtidig er olien en af de største årsager til de menneskeskabte klimaforandringer,« fortæller Martin Ersted.

Den levende laserprojektering ved netop Kongens Nytorv indeholdt ekstra lag i klimafortællingen.

På den centrale travle plads i hovedstaden plejer der sig jo at sno en isskøjtebane i vintermånederne. På grund af den globale opvarmning er isen i de seneste år blevet erstattet af smatregn og askegrå regnpytter.

En tendens der for alvor blev forstærket ved begyndelsen af den seneste vinter her i Danmark. Den vinter tog afsæt i et år, hvor Danmark var præget af plusgrader i samtlige dage. Et lunt fænomen DMI ikke havde registreret nogensinde før.

Læg hertil at den organiske lysprojektion bevægede sig på facaden af Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv. Denne bygning husede tidligere det danske udenrigsministerium. Det var altså også i den bygning, at der fra 1969 og årene frem dumpede breve ind fra Exxonmobil og Chevron.

På det tidspunkt var Grønland et amt i Danmark. Den artiske undergrunds forekomster af olie og gas blev varetaget af blandt andet Udenrigsministeriet. Exxonmobil og Chevron henvendte sig for at få lov til efterforskningsboringer af olie og gas i Davis Strædet.

Udenrigsministeriet tillod boringerne. De fandt blandt andet sted i 1977 – tilfældigvis samme år som Exxonmobils egne forskere foretog den på tidspunktet største undersøgelse af effekten ved fortsat afbrænding af fossile brændsler.

Her forudså Exxonmobil de præcise konsekvenser i form af global opvarmning i dette århundrede.

En prognose som forskerne fra Exxonmobil nåede frem til vel at mærke 11 år, før universitetsforskere drog samme konklusion. Og vel at mærke en prognose som olieselskabet undlod at indvie offentligheden i, så de ubekvemme fremskrivninger om en varmere planet i dette århundrede dermed blev forhalet.

Propangas og swimmingpools

Martin Ersted selv har langt fra altid været optaget af klimaforandringerne. Hans kunstneriske CV spænder lige fra et brag af et afslutningshow ved Copenhagen Distorstion-festivalen til masser af propangas til ildshows under musikfestivaller.

Men i stigende grad er hans kunst de seneste 10 år begyndt at kredse om spørgsmålet: ’Hvad sker der egentligt, hvis vi fortsætter med at leve, som vi gør?’.

Flere af hans værker kredser nu om tvetydigheden af vor samfunds levevis og gabet i forhold til færre CO₂-emissioner.

Blandt andet via opgaver hvor Martin Erstad har skabt containerlyskunst på facaden af Mærsks domicil ved Esplanaden eller med konstruktionen af en 512.000 liter stor CO₂-neutral swimmingpool smækket op i midten af Orange Scene under Roskilde Festivalen.

En swimmingpool som de beskidte festivalgæster kunne snuppe en sval dukkert i – ja, altså hvis de vel at mærke forinden havde indvilliget i at trampe løs på kondicykler forbundet med en kværn, der maste rapsolie til en rapsgenerator, som sammen med biobrændselsceller og solceller drev et rensningssystem af pool og holdt vandtemperaturen oppe på 28-30 grader.

Men nu i weekenden gælder det opførslen af ”The Ice is Melting at the Pøules” i B&W Hallerne, før denne totalkoncert også forventes opført i Tromsø og Svalbard efter invitationer fra Norge.

Og så er der jo nok nogle i udlandet, der vil studse over brugen af danglish i titlen. For hvad sker der egentlig med det forkerte ordvalg?

”The Ice is Melting at the Pøules” henviser til 13. december 2009. Fungerende udenrigsminister Villy Søvndal holdt en tale til Gruppen af De Grønne i EU-Parlamentet under FN’s klimakonference COP15.

Talen endte som et viralt hit på YouTube. Men ikke for indholdets endsige budskab. Hvad udenrigsministeren rent faktisk havde på hjertet gik under radaren.

Budskabet blev overskygget af Villy Søvndals haltende engelsk-udtale med danglish udtryk såsom »the pøules«.

Moroen var stor. Men for Martin Ersted var det alt for symptomatisk.

»Klimadebatten havner desværre alt for ofte et sted, hvor man går efter personen i stedet for bolden,« mener Martin Ersted.

Ved at genbruge danglish-udtrykket håber han, dels at det fungerer som blikfang, dels at han genopliver Søvndals intention.

»Simpelthen at tage klimakrisen mere seriøst,« siger Martin Ersted.

Et andet eksempel Martin Ersted kommer i tanke om, er de stærkt forøgede CO₂-emissioner fra flyrejser. Personificeringen ved ad hominem-argumenter stjæler fokus fra reel handling på de bagvedliggende strukturelle årsager.

»Det sker hver gang nogen vil gøre noget ved flytrafikken,« siger Martin Ersted og mindes, da Alternativet i 2018 ville minimere emissionerne fra den voksende flytrafik.

Virkemidlerne var øgede CO₂-afgifter på flytrafik og tilskudsordninger til at stipulere færre udlandsrejser ved flere indlandsrejser med kollektiv trafik.

De virkemidler blev bare aldrig rigtig drøftet. Diskussionen endte med at handle om antallet af flyrejser foretaget af Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier. En blogger havde fået fat i en opgørelse over hendes rejseaktiviteter.

Medierne fulgte trop med analyser om flyskam fra den politiske ordfører og kulegravninger af hendes 20 flyrejser i løbet af tre år.

»Jeg er virkelig ikke fortaler for sådan et fokus, når en politiker rent faktisk forsøger at gøre noget ved en af årsagerne til klimakrisen. Så bør vi bakke virkemidlet op, hvis det er passende, i stedet for at se, om der er noget smuds imellem politikernes tanke og egne handlinger,« mener Martin Ersted.

Intet over, intet under

Martin Ersted har i øvrigt selv talt med Villy Søvndal forud for opførelsen i B&W hallerne og udlandsturneen med “The ice is melting at the pøules”.

Du kan se den knap 30 minutter lange samtale her. Martin Ersted var nysgerrig for at høre, hvordan den tidligere udenrigsminister i dag har det med sin danglish-tale.

»Herregud hvis nogen fik og stadig får et godt grin af det, så er det jo nok sundt for dem ifølge lægevidenskaben,« gnægger Villy Søvndal.

»Det vigtigste er stadig, at vi undgår at klimaforandringerne ændrer ved de fundamentale livsvilkår. Den politiske enighed om det mål er ... « siger Villy Søvndal og tilføjer med formfuldent artikulation:

»heldigvis second to none.«