0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Langsomt bureaukrati for skovrejsning resulterer i store mængder tabte CO2-reduktioner

27. maj 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langsom sagsbehandling og udeblivende tilskud forhindrer private i at rejse skov. Det kan potentielt tabe hundredtusindvis af CO2-reduktioner. 

For enden af en af Falsters grusveje sidder tre landmænd på ladet af en traktor.

I et nøje opmålt mønster kører den over marken, mens de tre mænd med erfaren præcision stikker den ene stikling efter den anden i jorden.

En bevægelse, de foretager 15.000 gange den dag. Få år efter vil der rejse sig en skov med løv- og nåletræer omkring landmand Christian Høegh-Andersens familiegård.

Det er ellers en jord, der er så god, at der kunne komme 10 ton hvede op af hver hektar.

Alligevel har Christian Høegh Andersen valgt at rejse en skov og tage et økonomisk tab.

»Forventningen er, at det optagede CO2 skal tælle med i bedriftsregnskabet over drivhusgasudledningen, når det kommer,« siger han.

På Falster var det lige før, at landmand Christian Høegh-Andersen ikke fik plantet sit klimatiltag. Et scenarie, en lang række skovhungrende landmænd og lodsejere ender i, fordi mange tilskud enten forsinkes eller afvises på grund af bureaukratisk teknikaliteter.

Det er problematisk for klimaplanerne.

Skovrejsning er nemlig et klimaværktøj til opfangning af CO2, som den danske omstilling i stigende grad skal basere sig på.

Ifølge Christian Høegh Andersens konsulent Søren Paludans beregning – et overslag - kan sidste års 41 afslag på tilskud til skovrejsning resultere i, at der mistes 180.000 ton CO2-reduktioner over det næste århundred. Dertil er endnu flere CO2-reduktioner, der potentielt kan gå tabt, hvis landmænd med tilsagn senere dropper deres skovrejsning, fordi tilskuddet kommer for sent. I værste fald kan den post være op mod knap 500.000 ton CO2.

Det er vel at mærke CO2, der skal suges ud af luften og altså modvirke drivhuseffekten.

De seneste år har der været så omfattende problemer med sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen, at tilskud forsinkes ofte over et år. Dertil er der afslag, som ifølge branchen skyldes ligegyldige teknikaliteter.

»Det er årsagen til, at flere af os er tilbageholdende med flere projekter. For vi kan ikke få svar på, hvornår vi kan få udbetalt pengene,« siger Christian Høegh Andersen, der også er formand for frøvirksomheden DLF og med i virksomhedsbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer.

Sådan er skovkonsulent Søren Paludans CO2-regnestykke

Ved seneste tilskudsrunde blev der giver 41 afslag svarende til 180 hektar skov, oplyser Landbrugsstyrelsen.

Hver hektar skov opsuger i gennemsnit 10 ton CO2 om året over de første 100 års levetid, hvilket giver en samlet reduktion på 1.000 ton CO2 per hektar. Det er dermed en reduktion på 180.000 ton CO2, der går tabt, hvis skovene ikke opføres på grund af de manglende tilskud, argumenterer han.

Udfordringerne med sagsbehandlingen og de forsinkede udbetalinger af tilskud er så markant, at flere landmænd og lodsejere helt vælger at droppe deres projekter, selv om de i sidste ende får tilsagn til støtte, fortæller han.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at der er 99 skovrejsningsprojekter, der har fået tilsagn til støtte, men som aldrig har bedt om udbetalingen af tilskuddet. Styrelsen fremhæver, at ansøgernes tilsagn gælder to år, og at det derfor er sandsynligt, at de vender tilbage året efter.

Skovkonsulent Søren Paludan og Christian Ritz-Andersen føler sig omvendt overbevist om, at det skyldes, at landmænd og lodsejere har fået tilsagnet så sent, at de enten ikke kan plante skoven længere på grund af årstiderne – eller at de helt har droppet projektet i frustration.

Et gennemsnitligt projekt er ifølge Søren Paludan på fem hektar, og det er dermed omkring 495 hektar skovrejsning, der blafrer i vinden. Med samme CO2-opgørelse er det yderligere omkring 495.000 ton CO2-reduktioner, der kan risikere at gå tabt.

Modstand

Hvert år åbner Landbrugsstyrelsen for en pulje på omkring 70 millioner kroner, hvor landmænd og lodsejere kan søge om tilskud til at rejse skov. Når der gives tilskud, dækkes op mod 50 procent af omkostningerne ved at opføre skoven. Det er ud fra rationalet om, at landmænd udtager jord, de ellers kunne have tjent flere penge på at dyrke.

Men skovkonsulenter og landmænd oplever modstand.

»Jeg har absolut den opfattelse, at der er mange projekter, der ikke bliver noget,« siger Christian Ritz-Andersen, skovkonsulent i Hededanmark – den største skovrejser i Danmark.

Han vurderer, at næsten hvert andet potentielle skovrejsningsprojekt falder på grund af bureaukrati. Det kan være kommunale regler, men også udfordringer hos Landbrugsstyrelsen.

Styrelsen afviser ansøgninger på baggrund af teknikaliteter, der er umulige at gennemskue, lyder kritikken. Det drejer sig for eksempel om, hvorvidt man kan få tilskud til at plante skov på sine jorde, hvis de er adskilt af en kommunal vej. Skal vejen være over 10 meter bred eller have midterstribe? Styrelsens fortolkning af reglerne skifter hvert år, lyder kritikken.

Kritisk for skovrejserne og landmændene er, at sagsbehandlingen er så langsom, at der stadig er 69 ansøgninger fra 2019 og en stor bunke fra 2020, der ikke har fået udbetalt sit tilskud endnu.

Når skoven plantes er det i forventning om, at tilskuddet kan dække en del af udgifterne. Når det forsinkes, afskrækker det andre fra at søge, siger skovkonsulent Peter Kjøngerskov, virksomheden Naturplant.

Han venter selv på at få udbetalt fire millioner kroner i tilskud.

Brancheforeningen Dansk Skovforening har hjulpet en række af sine medlemmer med at klage over Landbrugsstyrelsen på grund af afslag på tilskud, de mener er forkerte.

»Jeg tror, en konsekvens at det bliver en mindre interesse for at konvertere landbrugsjord til skovrejsning, og dermed vil der blive mindre CO2-opsamling. Det gør, at vi ikke forbedrer klimaet i en grad, vi kunne have gjort,« siger Ditte Galsgård, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Skovforening.

Pukkel

Hos Landbrugsstyrelsen er enhedschef Frank Kargo klar over, at der har været problemer med udbetaling af tilskud.

»Jeg er fuldt bevidst om det, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med,« siger han.

Politikerne flyttede tilskudsordningen fra Miljøstyrelsen til Landbrugsstyrelsen i 2019 med dertilhørende it-problemer. Der var et halvt år, hvor sagsbehandling var umulig. Herudover var der kun to medarbejdere, der flyttede med fra Miljøstyrelsen, hvilket betød, at der skulle rekrutteres nye og dermed uerfarne medarbejdere.

»Det har gjort, at vi har haft en pukkel foran os, som vi ikke har kunne komme i mål med,« siger Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Derfor har han og styrelsen nu ansat ekstra medarbejdere og forventer, at puklen er væk til september..

Han afviser kritikken af, at styrelsen giver mange afslag, og at de kan bunde i teknikaliteter.

Landbrugsstyrelsen fik 482 ansøgninger om tilskud i sidste pulje, og de 41 afslag dækker altså kun otte procent af de samlede tilsagn givet, fremhæver han.

»Vi er kun interesserede i at få så meget skovrejsning som muligt. Min vigtigste opgave er at få pengene ud at leve, og det får vi ikke ved afslag. Så jeg er ligeså irriteret over afslagene som konsulenterne. Men jeg går ikke på kompromis med bekendtgørelsen og reglerne på området,« siger Frank Kargo.

Der må gælde et ligebehandlingsprincip ud fra loven, understreger han. Når det er sagt, har styrelsen dog genoptaget 5 ud af de 41 afslag nu, fordi der var tale om, at der i disse klager fremkom nye oplysninger som betyder, at Landbrugsstyrelsen nu ser på om afgørelsen skal ændres til et tilsagn.

Her indskyder Christian Ritz-Andersen, at to af de genoptagede sager er hans. Her har den ene lodsejer besluttet at annullere projektet, da de blev utrygge ved sagen. Det andet projekt bliver heller ikke plantet nu, da tilladelsen endnu ikke er givet – og at marken derfor er sået til med andre afgrøder. Eksempler, der illustrerer, at problemerne i sagsbehandlingen kan have opsigende effekt for skovrejsningsprojekterne.

Tekst: Rasmus Svaneborg

Fotografier: Marius Renner Christensen

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage