0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

Professor: Her er en overset mulighed for gratis at opnå en halv million tons CO2e-reduktioner

Regeringens seneste klimaplan negligerer, at kunstgødning udgør et grundlæggende problem for landbruget. Øget brug af husdyrgødning kan rent faktisk være en vigtig del af løsningen, fortæller Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bed landmændene om at gøde markerne med mere gødning fra husdyr og mindsk herigennem det meget høje forbrug af kunstgødning.

På den måde kan det danske klimaregnskab blive reduceret med cirka en halv million tons CO2-ækvivalenter.

Sådan lyder et forslag fra Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab hos Aarhus Universitet.

Forslaget er ingenlunde nyt. Det er et, man har kunnet lægge øre til, hvis man har lagt vejen forbi nogle af de seneste to års oplæg fra Mikael Skou Andersen om virkemidler og sammenhænge mellem klima- og økonomipolitik. Men forslaget er mere aktuelt end nogensinde.

For i disse uger bag Christiansborgs mure tager de folkevalgte livtag med det største klimapolitiske slagsmål i år. Det gælder regeringens udspil til reduktioner på 7,1 millioner ton CO2e fra landbruget inden 2030.

Regeringens udspil til at mindske udledningerne herfra rummer både konkrete tiltag og luftige tiltag afhængige af teknologiske nybrud.

Hovedparten af regeringens tiltag afhænger desuden af over fire milliarder i offentlige støttekroner. Penge som skal findes i statskassen og fra EU’s fælles landbrugspolitik.

Trods villigheden til at afprøve mange forskellige tiltag og investere heftigt kommer man dog til at kigge forgæves efter et forslag som det fra professor Mikael Skou Andersen.

»Det er et gratis tip til betragtelige reduktioner både i Danmark og i udlandet, hvor alle kunstgødningsfabrikkerne i dag er placeret. Og det er et tiltag, der heller ikke findes i Klimarådets katalog over virkemidler,« bemærker Mikael Skou Andersen.

Der kan fortrænges et forbrug af kunstgødning, som der er knyttet et ikke ubetydeligt udslip af drivhusgasser til

Realiseringen af den potentielle halve million tons CO2e-reduktioner fra Mikael Skou Andersens forslag vil også falde på et tørt sted.

For landbruget tegner sig for 22 procent Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Læg hertil, at klimabelastningen fra denne sektor de seneste 10 år har været noget nær konstant, og ingen teknologiske eller forskningsmæssige fiks har hjulpet noget.

Men, for der er naturligvis også et men, hvis vi vil nå frem til de cirka en halv million tons CO2e-reduktioner via mere husdyrgødning og mindre kunstgødning.

Så allerførst lige nogle fakta:

Forbruget af kunstgødning er steget i Danmark såvel som resten af verden kraftigt i de seneste godt og vel 150 år. I Danmark med en stigning på omkring 31 procent siden 1964.

Brugen af kunstgødning har tilført flere næringsstoffer såsom kvælstof (N) til jorden. Dermed får vi et højere udbytte. Omvendt knytter to større problemer knytter sig til denne umiddelbare produktionsgevinst.

1.En energisluger af rang

For det første kræver det meget energi at producere kunstgødning, der beror på produktion af ammoniak.

Produktionen af ammoniak sluger cirka 1,4 procent af hele klodens energiforbrug og knytter sig til omkring en procent af alle menneskeskabte CO2-emissioner. Det er mere end nogen anden industriel kemisk produktion.

Globalt anvendtes cirka én procent af det fossile energiforbrug til at syntetisere omkring 109 million tons kvælstof i 2018. Det viser de seneste tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO.

Til sammenligning anvendte Danmark cirka 235.000 tons kvælstof i kunstgødning i det seneste opgjorte år. Kunstgødningsforbruget forventes heller ikke at falde frem mod 2030, viser fremskrivninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Fossil energi til at fremstille kvælstof til kunstgødning er dermed en af de største poster i planteproduktionens fossile energiregnskab.

Selv når man antager, at den mest effektive teknologi til produktion af kunstgødning er anvendt på en af fabrikkerne i udlandet, vil det danske forbrug i 2018 stadig have forårsaget en udledning på cirka 0,8 millioner ton CO2-ækvivalenter.

2. Meget værre end CO2

Klimabelastningen ved kunstgødning knytter sig også til selve anvendelsen ved dyrkning.

Hurdlen er her, at jordbakterier omdanner kvælstoffet fra kunstgødning. Et de stoffer, som udledes, er den potente drivhusgas kaldet lattergas (N2O). Denne drivhusgas er cirka 300 gange så kraftig som CO2, idet et kilogram N2O har samme opvarmende drivhusgaspotentiale som 298 kilogram CO2.

Udledningen af lattergas beregnes ifølge FN’s klimapanel som én procent (emissionsfaktoren) af mængden af tilført kvælstofgødning. Ifølge en fremstilling fra professor i klima- og energiomstilling, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, Henrik Hauggaard-Nielsen, betyder det, at udledningen af lattergas fra anvendelse af kunstgødnings i Danmark i 2018 svarede til cirka 1,2 millioner ton CO2-ækvivalenter ifølge det nationale drivhusgasregnskab.

Af denne udledning opstod 86 procent af emissionerne direkte fra marken. De resterende udledninger knytter sig til kvælstofudvaskning relateret til kvælstofgødningen. Det svarer ifølge Henrik Hauggaard-Nielsens fremstilling til cirka 11 procent af landbrugets samlede drivhusgasemissioner i 2018.

Gavner i ind- og udland

Det er på denne baggrund at, man kan anskue klimagevinsten ved forslaget fra Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab hos Aarhus Universitet.

»Med en bedre udnyttelse ved en højere udnyttelsesprocent af den allerede tilstedeværende husdyrgødning, kan der fortrænges et forbrug af kunstgødning, som der er knyttet et ikke ubetydeligt udslip af drivhusgasser til,« siger Mikael Skou Andersen.

Han har tidligere været miljøøkonom ved Europæiske Miljøagentur (EEA) og er blandt de mest erfarne forskere indenfor forskning i effekten af økonomiske virkemidler såsom CO2-afgifter for at opnå bedre miljø eller klima.

»I forhold til det danske klimaregnskab vil der kunne reduceres med cirka en halv million tons CO2-ækvivalenter ved dels at hæve de lovpligtige udnyttelsesprocenter for husdyrgødning, så eftervirkningen fra mineraliseringen af kvælstof indregnes fuldt ud. Dels ved at få reduceret det meget høje forbrug af kunstgødning som vi har i Danmark, når der jo tabes cirka 90 kilogram kvælstof per hektar i gennemsnit,« vurderer Mikael Skou Andersen.

Kigger vi udover vores egen nationale næsetip, bliver der nærmest tale om en dobbelt klimagevinst ved reduceret forbrug af kunstgødning på de danske marker.

Den dobbelte gevinst skyldes, at der jo for hvert kilogram kvælstof fra kunstgødning er tilknyttet et udslip på 9-10 kilogram drivhusgasser fra henholdsvis fremstillingen på grund af udledninger af CO2 og lattergas og så dyrkningen med kunstgødning på grund af lattergas.

»Alt andet lige vil der være en tilsvarende reduktion i udlandets drivhusgasser fra den produktion, der fortrænges som følge af en reduceret anvendelse i Danmark,« bemærker Mikael Skou Andersen, og peger på, at i 2017 kom 15 procent af gødningsimporten til Danmark fra Rusland.

»For producenter uden for EU er udslippet ved fremstillingen væsentligt højere, fordi CO2-kvotesystemet har fremtvunget en omstilling til gas i EU. Emissionerne fra produktion af kunstgødning er faktisk dobbelt så højt i blandt andet Nordafrika og Rusland.«

Udover en forhøjelse af udnyttelsesprocenten som en gulerod for at reducere forbruget af kunstgødning, kan der også gøres brug af en smule pisk. I dette tilfælde i form af afgifter.

Her peger Mikael Skou Andersen på erfaringerne fra Sverige og denne graf:

Tendensen med mindsket forbrug har været tydelig ved introduktionen af en afgift på 1,33 danske kroner forbundet med forbruget af kvælstof knyttet til et kilogram kunstgødning. Reduktionen har været på godt og vel 10.000 ton kvælstof om året svarende til seks procent.

Er meget uenig

Klimamonitor har kontaktet Anders Kronborg, fødevareordfører hos Socialdemokratiet og medlem af Klima- Energi- og Forsyningsudvalget, Bjørn Brandenborg klimaordfører for Socialdemokratiet, Tommy Ahlers klimaordfører for Venstre, Erling Bonnesen fødevare - og landbrugsordfører for Venstre samt Asger Christensen medlem af Europa Parlamentet for Venstre og medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI).

Udnyttelsesprocenten for husdyrgødning er et yderst prekært emne. Vi har derfor spurgt politikerne, hvad de synes om at hæve de lovpligtige udnyttelsesprocenter for husdyrgødning for derigennem at mindske forbruget af kunstgødning.

Det er kun Asger Christensens kontor, som har reageret på Klimamonitors henvendelse, og de sender bolden tilbage til Venstres ordførere på Christiansborg på henvisning til, at der er tale om et nationalt anliggende.

Klimamonitor har også kontaktet tre lobby-organisationer indenfor landbrugssektoren med samme spørgsmål.

Det er kun organisationen Bæredygtigt Landbrug, som er vendt tilbage med en kommentar. Og herfra er meldingen klar.

»Jeg er meget uenig i, at det skulle være en god ide,« erklærer faglig direktør Jørgen Evald Jensen.

Direktøren hos Bæredygtigt Landbrug betvivler for det første udlægningen af, at der skulle tabes 90 kilogram kvælstof per hektar.

Det tal, mener han, er ukorrekt. Han henviser til den seneste udgave af kvælstofkredsløbet udlagt af Novana, et program under Naturstyrelsen for overvågning af Danmarks natur.

Programmet udføres af de regionale miljøcentre og koordineres af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

På denne udgave, som er fra 2018, er kvælstofudledningen anført som værende 83 kilogram per hektar og 48 kilogram per hektar for henholdsvis sandjord og lerjord. Og her er der vel at mærke tale om en udledning fra både kunstgødning og husdyrgødning.


For det andet betoner direktøren behovet for mere kulstof.

»Hvis man vil opbygge kulstof i jorden er en vis mængde kvælstofoverskud en absolut nødvendighed. Det viser masser af undersøgelser på verdensplan,« siger faglig direktør Jørgen Evald Jensen fra organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Han betegner kravene til udnyttelse af kvælstof fra husdyrgødning som værende »tårnhøjt« i forvejen. Det blev øget ved årsskiftet til 2021 samt ligger højere end i andre EU-lande.

»Kravet er allerede væsentlig højere, end det overhovedet er muligt at udnytte. Udnyttelseskravet er i øvrigt et udtryk for den samlede udnyttelse inklusiv flere års eftervirkning,« siger Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.

Dertil kommer selve usikkerheden ved den eksakte belastning fra kunstgødning. Jørgen Evald Jensen fremhæver, at drivhusgasbelastningen fra kunstgødning primært består af lattergas dannet i jordoverfladen under meget våde forhold, og at der altså hersker usikkerhed om størrelsen af denne faktor, fordi det er vanskeligt at måle.

Eksempelvis har man i EU fastsat en beregning, hvor man regner med, at en procent af kvælstoffet omsættes til lattergas.

»Men vi ved fra forsøg i Danmark, at tallet ofte er meget lavere. Det kan påvirkes meget kraftigt ved håndteringen og faktorer som kalkning, dræning, udbringning, kvælstoftype med mere,« siger Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.

I den kontekst forkaster han altså idéen om reducering af kunstgødning og foreslår i stedet frivillige indsatser for at opnå mindre drivhusgasbelastning.

»Med den rigtige håndtering af gødning kan man nedsætte lattergasudledningen markant uden at reducere tildelingen af kunstgødning,« mener Jørgen Evald Jensen fra Bæredygtigt Landbrug.

En del af løsningen

Foreholdt kritikken fra Bæredygtigt Landbrug om, at det er misvisende, at der tabes hele 90 kilogram kvælstof per hektar, melder Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet hus forbi.

Hans afvisning skal forstås sådan, at Bæredygtig Landbrug ganske rigtigt citerer Novana-opgørelsen korrekt. Men nogle væsentlige forbehold og en vigtig kontekst udelades. Det gælder dels året 2018, dels kilden for tallene.

Kilden for tallene gælder nemlig kun for nogle små oplande, hvor landbruget nøje overvåges og kvælstofoverskuddet beregnes detaljeret hvert år. Det nationale gennemsnit er derfor 89 kilogram N/ha ifølge gødningsregnskaberne og 95 kilogram N/ha ifølge Danmarks Statistik.

Disse gennemsnitstal er fra 2017, som er de senest opgjorte for et normalt år. Og det kan ikke helt sige at gælde for netop 2018. Dette år var præget af ringe nedbør.

2018 var derfor i sommermånederne et tørkeår. Overskuddet på 102 kilogram N/ha var gode grunde derfor endnu højere, fordi planterne kunne ikke optage som normalt.

Mikael Skou Andersen medgiver på den anden side, at det er rigtigt, som Bæredygtigt Landbrug anfører, at de danske krav til udnyttelse af husdyrgødningen er mere håndfaste og formaliserede end i mange andre lande.

Af samme grund bliver han ofte inviteret til udlandet for at belyse problemstillingen om at udnytte husdyrgødnings-kvælstof bedst muligt.

Et af seneste foredrag fandt sted i OECD-regi sidste år. Og hvis vi kigger på denne samling af 37 mellem- og højindkomstlande såsom Danmark, træder reduktionspotentialet ved mindre kunstgødning også for alvor frem.

Alene i OECD-landene kan der spares 220 millioner tons CO2e ved at udnytte husdyrgødningen bedst muligt til at erstatte kunstgødning, fortalte Mikael Skou Andersen sidste år.

Potentialet på globalt plan er ifølge hans bedste skøn på godt 1100 mio tons CO2e. Det svarer til godt 20 procent af landbrugets globale udledninger som opgjort af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO og under forudsætning af en uændret mængde husdyrproduktion.

Til sammenligning vil en kød-afgift i EU blot give en udslipsreduktion på 32 millioner ton CO2e i hele EU ifølge svenske beregninger, hvor kødafgiften er 400 kroner per ton CO2e svarende til fem kroner per kilo oksekød.

»Man bliver nødt til at anerkende, at kunstgødningen er en del af problemet, mens husdyrgødningen rent faktisk kan være en vigtig del af løsningen. Men altså uden flere husdyr end dem vi har,« pointerer professor Mikael Skou Andersen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce