0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: Sukkerfabrik og styrelse overdriver pris og bøvl ved elektrificering

Konsulent fra offentligt finansieret rapport om elektrificering betegner det som tosset, at Nordic Sugar og Energistyrelsen gør strømbehovet til backup til varmepumper fire gange større end behøvet, og dermed hælder elektrificering ned ad brættet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Du begynder med en ladning skrubbede roer skåret i pommes frites-lignende stænger.

Stængerne lægges i 70 grader varmt vand, og du tænder for varmepumperne. De hjælper til at inddampe vandet og drive en centrifuge. Til sidst er kun rent, hvidt sukker tilbage.

Dette er den ultrakorte opskrift på, hvordan Danmark via fuldstændig elektrificering vil være i stand til at producere klodens mindst klimabelastende sukker.

»Dette er ikke gjort andre steder endnu og vil derfor være epokegørende,« bemærker Mogens Weel, som udgør den ene halvdel af konsulentfirmaet Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation.

Hans særskilte vurdering om eldreven sukkerproduktion optræder i en af selskabets seneste publikationer ‘PowerUp’-rapporten støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program).

‘PowerUp’-rapporten har gransket potentialet i elektrificering af procesindustri ved integration af højtemperatur-varmepumper i fire virksomheder herhjemme: Arla, Dansk Salt, Equinor Rifining Denmark og Nordic Sugars fabrik i Nykøbing.

Rapporten blev udgivet i oktober 2020, men er højaktuel igen. Årsagen knytter sig til regeringens beslutning om at bygge en knap 800 millioner dyr gasrørledning til Lolland-Falster med forventet opkobling i 2024.

Jeg forstår udmærket sukkerfabrikkerne. Man får en gratis gasledning

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har med reference til Nordic Sugar afvist, at elektrificering er muligt. Gas er eneste måde at reducere fabrikkernes miljø- og klimabelastning.

Men støttepartierne i form af Enhedslisten og Radikale Venstre, med klimaudvalgets formand i spidsen, Rasmus Helveg Petersen (RV), kræver, at elektrificering af sukkerfabrikkerne bør belyses som et element i den miljøvurderingsrapport, som myndighederne netop nu gransker.

Slipper for anlægsudgifter

Så hvad er op og ned i det stadig mere tilspidsede forløb bag om gasrørledningen og regeringens tiltro til Nordic Sugars udlægning?

På denne baggrund er den offentligt finanserede ‘PowerUp’-rapport i stigende grad blevet aktuel på ny. Altså den rapport om elektrificerings-alternativer, som Dan Jørgensen har hældt ned ad brættet med reference til Nordic Sugar afvisning af varmepumper.

Klimamonitor har derfor talt med rapportens hovedforfatter Mogens Weel fra Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation.

Nordic Sugar har til andre medier begrundet troen på gasificering med, at forsøget i 1990´erne skulle have vist, at elektrificering ikke var stabilt nok, og at der ikke er sket tilstrækkelige teknologiske forbedringer sidenhen. Ifølge jeres viden, er dette en korrekt udlægning for at afvise elektrificering til sukkerproduktion?

»Det har været vendt med Nordic Sugar, men der var ikke nogle af dem, vi talte med på fabrikken, som kunne komme med en plausibel forklaring,« siger Mogens Weel.

»I den løsning, som sukkerfabrikken afprøvede i deres forsøg, var dampkompressoren trukket af en dampturbine og ikke af en elmotor. Det er derfor uklart, hvor problemet egentlig lå. Jeg tror nærmere, at den primære årsag til, at Nordic Sugar gik væk fra løsningen nok skyldes, at prisforholdet mellem el og brændselpriser var ugunstigt,« vurderer Mogens Weel.

Nordic Sugar udarbejdede også en afrapportering om deres forsøg med varmepumper i 1990’erne. Mogens Weel har ikke fået vist denne afrapportering fra Nordic Sugars forsøg.

Regeringen har truffet sin beslutning om en gasrørledningen. Dog er der stadig en høring, der skal overstås. Hvad tænker du om beslutningen med, at opkobling til gasnettet nu tegner til at blive fremtiden for sukkerproduktion i Danmark?

»Jeg forstår udmærket sukkerfabrikkerne. Man får en gratis gasledning og dermed adgang til billigere naturgas end olie stort set uden behov for anlægsinvesteringer på ens egen matrikel. Så er det dette klart bedst virksomhedsøkonomisk,« siger Mogens Weel.

Bedst samfundsøkonomisk

Kigger vi på ‘PowerUp’-rapportens særskilte kapitel om Nordic Sugar i Nykøbing Falster, er det værd at nævne, at der var tale om et scenarium med fuld varmepumpning.

Det vil sige, at inddamper og sukkerkogning hver især kører som ‘stand alone’-enheder med hver sin dampkompressor. Skulle Nordic Sugar implementere denne varmpepumpeløsning, ville det kræve en investering et sted mellem 120-220 millioner til hver enkelt sukkerfabrik i henholdsvis Nykøbing Falster og Nakskov.

Til gengæld vil det tyskejede selskab modtage en ifølge Mogens Weel moden teknologi. Driftsikkerheden kan ses ved, at varmepumper også anvendes som supplement på sukkerfabrikker i udlandet og andre lignende industriprocesser.

En tilsvarende konklusion og med sammenlignelige tal er en anden rapport fra i år nået frem til. Rapporten blev ledet af projektleder og professor på DTU, Brian Elmegaard og finansieret af elsektorens forskningspulje, Elforsk.

»Jeg er enig med konklusionerne i Weel & Simonsens rapport omkring det tekniske og er også overbevist om, at det rent samfundsøkonomisk giver bedst mening at elektrificere inden for en vis tidshorisont,« har Brian Elmegaard udtalt til Gridtech.

Ifølge forskningsprojektet fra DTU vil elektrificering af sukkerfabrikkerne koste 100 millioner kroner mindre i 2040 sammenholdt med gasforsyning med biogas.

Elforsk-projektet har dog ikke specifikt undersøgt mulighederne for de to fabrikker, men projektet konkluderer, at der eksisterer elektrificeringsmuligheder, der kan producere procesvarmen på op til 300 grader, som sukkerproduktion har brug for.

Tosset og alt for dyrt

Hvis en fuldstændig varmpepumpeløsning skal have gang på jord, medgiver Mogens Weel, at der naturligvis skal være en økonomisk gulerod i elektrificering for Nordic Sugar.

Den gulerod er slet og ret ifølge ham, at det er afgørende for anvendelse af varmepumper i sukkerindustien, at priserne på brændsler og ikke mindst CO2-prisen alle er til gunst for varmepumpeløsningen. Hvilket jo ikke er tilfældet i Danmark.

Vi har både en uensartet CO2-afgift på under 400 kroner, og en CO2-kvotepris, som i skrivende stund ligger på cirka 380 kroner per ton CO2.

»Lå CO2-afgiften på eksempelvis 1000 kroner per ton, ville motivationen for Nordic Sugar se anderledes ud. Her kan der dog opstå problemer med CO2-lækage, så for at sikre sukkerfabrikkerne i Danmark skulle man jo så samtidig indføre en CO2-skat på importeret sukker,« bemærker Mogens Weel.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Nordic Sugars fabrik i Nakskov.

Klimamonitor har også spurgt Mogens Weel om, der er nogle elementer eller forbehold, som han mener har været overset på nogen måde i diskussion om el kontra gas i forbindelse med sukkerproduktion.

Her pointerer han, at det er »vigtigt at understrege, at når man integrerer varmepumper, er der ikke råd til redundante systemer.«

Det vil sige, at ifølge Mogens Weel er der altså ikke råd til et komplet backup-system med reserve-varmepumper. Han peger i stedet på, at backup må ske ved, at sukkerfabrikkerne kan ty til sit gamle energiforsyningssystem ved brug af olie eller flydende naturgas (LNG) eller flaskegas (LPG) – hvis altså det værste scenario skulle opstå med et udfald på varmepumperne.

Og dette punkt om redundante systemer og eventuelt udfald med varmepumper kan måske umiddelbart lyde yderst fagteknisk specifikt. Men når Mogens Weel gerne vil kaste lys på netop dette punkt hænger det sammen med, at i nogle tilfælde er backup-systemer ved brug af varmepumper blevet fremstillet med forudsætninger, der ifølge ham har fået elektrificeringen til at syne unødig dyr.

Eksempelvis når Nordic Sugar og Energistyrelsen i et notat har vurderet elektrificering og inddraget ‘PowerUp’-rapporten samt behovet for backupløsninger. Her har de medregnet forudsætninger baseret på et stort elforbrug.

Dermed syner varmepumper og backup dyrere, end tilfældet er i de mest gængse situationer.

Notatet fra Energistyrelsen kan også have spillet en stor rolle for regeringens ja til gasopkoblingen. For notatet blev publiceret 19. januar 2021, og notatet fungerede som oplysning til politikerne for at vurdere samfundsøkonomien ved gas eller delvis elektrificering af sukkerproduktion.

»Hvis varmepumpen falder ud, må man have backup fra det eksisterende dampforsyningsanlæg. Det har vi regnet med i vores undersøgelser. I Nordic Sugar og Energistyrelsens udlægninger har de regnet med backup i form af el. Det vil sige, at fabrikken skal forsynes med 100 MW el,« bemærker Mogens Weel og tilføjer:

»Det er helt tosset og alt for dyrt at lave denne løsning, da det kun må formodes at skulle bruges i 100 timer om året.«

Han peger på, at Energistyrelsens antagelse med 100 procent backup med strøm i tilfælde af udfald, altså ville kræve cirka 100 MW per fabrik. Det er i så fald fire gange mere el-effekt end den el-effekt, som varmepumperne skal bruge.

Mogens Weel påpeger også, at Nordic Sugar og Energistyrelsen har medregnet meget store udgifter til ny type kogere ved brug af varmepumper til erstatning for de gamle kogere, der er mere 50 år gamle.

»Det finder jeg ikke rimeligt, selv om jeg anerkender, at varmepumperne vil køre mest effektivt, hvis man har den nye type kogere, som de i øvrigt også har på mere moderne fabrikker,« siger Mogens Weel.

Afviser kritik

Klimamonitor har forevist kritikken til Nordic Sugar og Energistyrelsen. Nordic Sugar har ikke reageret på vores henvendelser.

Energistyrelsen oplyser i et mailsvar, at de har anvendt input fra Nordic Sugar. Det betyder, at i styrelsens beregninger af fuld elektrificering har de lagt til grund, at der er behov for et effekttræk på op til 100 MW per sukkerfabrik.

»Ved fuld elektrificering er der i beregningerne antaget et miks af varmepumper og elkedler. Den delvise brug af elkedler øger effekttrækket set i forhold til en situation, hvor udelukkende varmepumper anvendes,« skriver Energistyrelsen.

I forbindelse med Energistyrelsens beregninger af fuld elektrificering, har Energistyrelsen derfor også undladt at antage, at Nordic Sugar kan investere i en LNG-løsning som alternativ og led i en backupløsning.

Samtidig har styrelsen vurderet, at fortsat drift på kul eller olie som led et i backup-system ikke er muligt, hvorfor det alternativ ikke har været taget i betragtning.

Energistyrelsen henviser også til, at man har kigget og opstillet en tabel for den årlige omkostning til investering (CAPEX) for en 100 MW net-tilslutning per sukkerfabrik.


Her i tabellen indgår der ikke yderligere eller ekstra omkostninger i beregningerne end netop 100 MW net-tilslutning per fabrik. Der indgår heller ikke yderligere eller supplerende omkostninger til elkedel og varmepumpe-kapacitet som udtryk for backup, pointerer Energistyrelsen.

Styrelsen fremhæver på den baggrund, at man i sit notat derfor har skrevet, at:

»Der er en række risici forbundet med investering i elektrificering, som ikke er kvantificeret. Dette omfatter både risici ift. CAPEX, D&V samt risici ift. udetid/havari, som vil påvirke virksomhedens økonomi negativt.«

Værdifulde erfaringer

Mogens Weel er i øvrigt ikke den eneste som har kritiseret de antagelser, som er blevet lagt ned over Energistyrelsens notat, og de antagelser som tilsvarende er blevet lagt ned over EUDP-rapporten om elektrificering af sukkerproduktionen.

Energianalytiker Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse har hos fagbladet Ingeniøren bidt mærke i, at Energistyrelsen i sit notat om gas versus elektrificering og EUDP-rapporten har skrevet følgende:

»Det kan ikke udelukkes, at en delvis elektrificering, evt. i kombination med anvendelse af gas, vil være hensigtsmæssig, men dette er ikke undersøgt,« hedder det på side 2 i notatet.

Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse undrer sig over, at Energistyrelsen derfor har valgt at se bort fra den løsning, som med stor sandsynlighed ifølge ham vil være bedst for både Nordic Sugar og samfundet; nemlig delvis elektrificering af processerne, som også EUDP-rapporten påviste.

»Denne løsning vil ovenikøbet give værdifulde erfaringer om elektrificering til både virksomheden selv og til dansk industri generelt. Det er den type løsninger, som den grønne omstilling efterspørger, og som rummer de store perspektiver også i en eksportsammenhæng, så hvorfor er det ikke en del af Energistyrelsens analyserapport?« har det lydt fra Ea Energianalyses Hans Henrik Lindboe til fagbladet Ingeniøren.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce