0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få forklaringen: Derfor hagler grøn kritik ned over Folketinget, mens regeringen selv bogfører et positivt klimabidrag

Regeringen vælger at se på klimabelastningen fra driften i 2035 og undlader at forholde sig til klimabelastningen fra anlægget af veje og jernbaner. Derfor giver ministre aftalen et grønt facit.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Denne aftale giver faktisk isoleret set et lille grønt plus.«

Sådan lød det fra transportminister Benny Engelbrecht (S), da regeringen sammen med samtlige partier i Folketinget mandag fremlagde en infrastrukturplan, der rummer jernbaner, cykelinitiativer og – sidst, men ikke mindst – veje.

Samtidig flyder de sociale medier over med kritik fra grønne aktivister, og på pressemødet undslog Enhedslisten sig opbakningen til store dele af aftalen, ligesom SF er delvist ude.

Klimamonitor forklarer her de centrale klimaberegninger – og mest af alt det, der ikke er medregnet.

Når Benny Engelbrecht taler om »et lille grønt plus«, taler han om en beregning på, at aftalen samlet set giver et plus på 41.000 ton CO2-reduktion.

Dette tal beregnes fra driften i 2035. Fordi der frem mod da kommer blandt andet flere elbiler – et resultat af blandt andet transportaftalen fra december – kan regeringen bogføre »et lille grønt plus«, også selv om enkelte projekter giver en øget klimabelastning.

Regeringen har ikke med aftalen fremlagt klimaberegninger for effekten af de enkelte typer af elementer. Det har de dog gjort for deres udspil den 8. april som optakt til forhandlingerne. Vejprojekterne i regeringens udspil gav en negativ klimabelastning på 35.000 ton CO2.

Fordi der var en positiv effekt af batteritog og såkaldt klimavenlig asfalt, der reducerer rullemodstanden, endte udspillet også med et lille plus.

Anlægsfasen ikke beregnet

Her er det dog vigtigt at have for øje, at regeringen udelukkende regner på »driften«, når veje og jernbaner står færdigt. Politikerne har ikke medregnet klimabelastningen fra anlægget af veje, broer eller jernbaner i deres præsentation. Det er alt sammen tunge projekter – masser af asfalt, beton og jern – som vejer tungt i klimaregnskabet. Men det har man valgt at ikke at fortælle om i aftalen.

På pressemødet gik journalister ministrene på klingen om dette spørgsmål, og her var svaret fra Benny Engelbrecht, at klimabelastningen fra anlægget er medregnet i regeringens øvrige basisfremskrivning og dermed klimascenarier – og hvis man ikke bygger veje, ville man bygge noget andet, eksempelvis skoler.

Logikken er altså, at basisfremskrivningen allerede har taget højde for Danmarks offentlige investeringer – og at det altså dermed ikke er en yderligere tilføjelse til klimaregnskabet.

Desuden kan det indskydes, at CO2-aftrykket fra de konkrete projekter vil blive opgjort i de enkelte VVM-undersøgelser. De kommer senere, i takt med at projekterne planlægges, og inden de bygges.

Regeringen har dog taget klimabelastningen fra driften med i beregningerne for »samfundsøkonomisk forrentning«. Det er nemmest at forklare med et konkret eksempel. Frederikssundsmotorvejens 3. etape angives til at have en positiv samfundsøkonomisk forrentning på 13,1 procent: altså godt nok koster det knaster at køre asfaltmaskinerne ud, men til gengæld vinder samfundet på øget mobilitet, arbejdsudbud, velfærd i form af sparet transporttid og så videre. Men klimaet drypper malurt i bægeret.

Den øgede CO2-belastning fra selvsamme mobilitet giver også en klimaomkostning. For hvis CO2-udslippet øges med denne specifikke motorvej – selv i 2035 kører der stadig mange fossilbiler på vejene – skal man finde en tilsvarende reduktion et andet sted, og det koster penge. Transportministeriet har som udgangspunkt regnet med, at det koster 300 cirka kroner per ton, hvilket er baseret på EU’s CO2-kvotepriser. Det er den CO2-pris, der giver en forrentning for den nordsjællandske motorvej på 13,1 procent.

Regeringen har dog – efter kritik – også valgt at offentliggøre en alternativ samfundsøkonomisk beregning, hvor CO2-prisen angives til 1.500 kroner per ton, svarende til Klimarådets vurdering af det nødvendige niveau for en CO2-afgift. I tilfældet med Frederikssundsmotorvejen æder det 0,4 procentpoint af samfundsværdien, der ender med en forrentning på 12,7 procent.

En journalist på pressemødet spurgte ind til de store beløb, der blev sendt ud i en anlægssektor, som i forvejen er godt ophedet. Finansminister Nicolai Wammen (S) svarede, at det netop er årsagen til, at man ikke igangsætter alle infrastrukturprojekter med det samme.

Og så nævnte han, at hvis Folketinget ikke havde brugt pengene på »det her, så havde vi brugt det på nogle andre, vigtige ting«, hvorefter han nævnte, byggeriet af skoler, daginstitutioner og ... klimaprojekter. Underforstået i den argumentation er, at penge fra infrastrukturaftalen kunne i stedet være brugt på klimatiltag.

Det er dog vigtigt at nævne, at transportaftalen også rummer klimatiltag, der skubber i den rigtige retning; blandt andet elektrificering af jernbanen, cykelinfrastruktur, landstrøm til havne og lignende. Eksempelvis fremhævede Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, at klimagevinsten fra en grøn lastbil er mange gange større end fra en elbil.

Her har politikerne afsat 275 millioner kroner til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. I 2022 skal en strategi være færdig og derefter udmøntes midlerne. Der venter dermed en klimagevinst fra dele af aftalen.

Og som Andreas Steenberg, politisk ordfører for Radikale Venstre, svarede til kritik af manglende klimaberegning på anlæg:

»Det, der er vigtigt i klimakampen, er, hvad der kører på de veje.«

Opdatering 29. juni klokken 9.30: Transportministeriet har tirsdag tilsendt Klimamonitor et notat, der viser klimaeffekten af aftalen – tilsvarende notatet fra regeringsudspillet. Det kan læses her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce