0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Folketinget præsenterede mandag en ny infrastruktur-aftale. I baggrunden ses Rasmus Helweg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De Radikale om egen infrastrukturaftale: »Hvis det havde været en klimaaftale, ville jeg føle mig som en idiot«

Drivhusgasudledningerne fra anlægsfasen af Folketingets netop vedtagne infrastrukturplan kommer formentlig til at overstige den ellers præsenterede reduktion, anerkender De Radikales Rasmus Helveg. Derfor ville han føle sig som en »idiot«, hvis det havde været en klimaaftale.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis Folketingets netop præsenterede infrastrukturplan til over 160 milliarder kroner havde været en klimaaftale, ville De Radikales klimaordfører og formanden for Folketingets Klimaudvalg, Rasmus Helveg, føle sig som en »idiot«.

Det fortalte han Klimamonitor, efter han og alle Folketingets partier mandag kunne stille sig frem i Finansministeriets gård og præsentere en aftale, der blandt andet bruger over 50 milliarder kroner på nye veje.

Trods den melding fremhævede Rasmus Helveg undervejs i præsentationen, at aftalen på langt sigt er »klimaneutral«. En pointe, der blev gentaget bredt og flere gange fra partierne.

Udsagnet baserer sig på en form for klimaregnskab, hvor Folketingets aftale først kigger på de nye motorvejes klimapåvirkning fra det øjeblik, de er opført – og ikke på den årelange anlægsfase, hvor de CO2-tunge materialer som asfalt, beton og jern skal produceres og bruges.

Det er en fremgangsmåde, der i lyset af klimalovens 70-procentsmålsætning har fået kritik fra flere eksperter.

Klimamonitor fangede derfor De Radikales klimaordfører efter pressemødet til et interview om aftalens klimapåvirkning – og om brugen af ordet klimaneutral er dækkende.

Hvorfor bruger du ordet klimaneutral om planen?

»Klimaneutraliteten drejer sig alene om driften af det, der kommer til at køre på vejene efter anlægget. Så det inkluderer ikke anlæggene. Der kommer til at være en udledning fra anlæggene. Det har vi prøvet at adressere ved at få livscyklusanalyser, hvor vores ønske er, at man bruger de bedst tænkelige materialer og konstruktionsting, så man får minimeret anlægsaftrykket. Men der kommer til at være et anlægsaftryk,« siger Rasmus Helveg.

Hvorfor kalder I det så klimaneutralt, når der en så stor del af planen med årtiers udbygning af veje frem mod klimamålene, som ikke tages med i betragtning?

»Jamen, det har ikke været muligt at komme længere, end vi er gjort her. Vi har arbejdet med det inde ved bordet og sikret os, at de anlæg, vi skal lave, altid skal leve op til de bedst tænkelige standarder. Så der kommer til at være en udledning fra anlæggene, til gengæld får vi en reduktion på langt sigt på det, der kører på dem.«

Men reduktionen på langt sigt – 41.000 ton årligt fra 2035 – svarer det til alt den anlægsudledning, der kommer indtil da?

»Nej.«

Er det så en klimaneutral aftale?

»Kun i forhold til den transport, der så kommer til at køre på vejene i fremtiden. Men hvis du tager sammenhængen med anlæg, og det, der kommer til at køre på det, så kommer den til at have underskud en lang periode,« siger han.

Underskud i hvilken forstand?

»Altså, så kommer den samlet til at betyde en større udledning, end hvis vi ikke havde gjort det,« siger Rasmus Helveg.

På dette tidspunkt i interviewet bryder De Radikales politiske ordfører Andreas Steenberg ind. Han fremhæver et argument, transportminister Benny Engelbrecht (S) fremførte på pressemødet:

At udledninger fra Danmarks offentlige anlægsinvesteringer allerede er regnet med i vores basisfremskrivning for klimaudviklingen de kommende år. Anlægsinvesteringerne giver derfor ikke et yderligere CO2-aftryk end det, der allerede er regnet med, lyder det.

Her indskød Klimamonitors udsendte, at de offentlige investeringers klimaaftryk vel ikke kan skæres over én kam. Der er forskel i klimaaftrykket på at bygge en skole i træ eller opføre en motorvej med asfalt, jern og beton for de offentlige anlægskroner.

Det medgiver Andreas Steenberg da også.

»Det er klart, som du siger, at hvis man bygger anlæg af træ for eksempel, så er det selvfølgelig noget andet. Men der kommer ikke en CO2-stigning i forhold til, hvad der ellers havde været,« siger Andreas Steenberg.

Men i den argumentation ligger det jo, at vores udledninger er fastlåst fremadrettet. Det er de vel ikke, hvis vi skal nå vores klimamål?

»Det er korrekt. Men samlet set øger denne aftale ikke CO2-udslippet i forhold til, hvad der var planlagt før denne aftale,« siger Andreas Steenberg.

Rasmus Helveg byder her ind til en lille Radikal debat:

»Men derfor er det stadig sandt, at når du laver et anlæg, udleder det selvfølgelig CO2

Regeringen og de øvrige partier i aftalen har dog ikke ville sætte tal på, hvor stor en udledning, den del vil stå for.

Har I undersøgt og spurgt inde i forhandlingsrummet, hvad den post så står for i udledninger, som man kunne have undgået og dermed kommet tættere på klimamålet?

»Vi har kredset om det her. Men vi kan ikke lave de her anlæg uden en vis udledning, og det kommer der så til at være. Men som sagt – det overordnede klimamål står selvfølgelig.«

Rasmus Helveg understreger endnu engang, at partiet stadig vil insistere på 70-procentsmålsætningen.

»Det vil sige, at det sætter ambitionen op andre steder.«

Andreas Steenberg skyder ind, at det derfor bliver vigtigt at finde store reduktioner på landbrugsaftalen og ved en højere CO2-skat.

Men hvis man skal veje det op med en landbrugsaftale, så bliver det jo også lidt svært med de udmeldinger, der kommer fra regeringen om, at det ikke er der, man skal finde de store reduktioner?

»Det er korrekt,« siger Andreas Steenberg, og Rasmus Helveg tilføjer:

»Vi prøver heller ikke på nogen måde at løbe fra ansvaret eller målene.«

Det bliver bare ikke med denne aftale, man kommer tættere på?

»Det bliver ikke med denne aftale,« siger Rasmus Helveg.

Hvordan føles det at bruge så mange milliarder på noget, som ikke rykker Danmark tættere på klimamålene?

»Det føles jo… Hvis det havde været en klimaaftale, ville jeg føle mig som en idiot, men det her er en transportaftale, der blandt andet drejer sig om infrastruktur, mobilitet og samfundsudvikling,« siger Rasmus Helveg.

Men transport hænger vel også sammen med klimaet?

»Ja, det gør det,« svarer Rasmus Helveg.

Kan man virkelig skille tingene ad på den måde i 2021?

»Som sagt har vi jo i en masse af det andet arbejde, vi har lavet, sikret os, at vi får en grønnere mobilitet i fremtiden. Det her er så de anlæg, hvor den grønne mobilitet skal foregå på. Så der kommer til at komme et betydeligt bidrag fra transportbranchen i takt med, at vi får benzin ud og el ind, og det gælder også togene, hvor vi får diesel ud og el ind. Der er bare meget af det, der ikke ligger i denne aftale, men som er produkter af tidligere beslutninger,« siger Rasmus Helveg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce