0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Medlemslande giver grønt lys til klimakrav til landbrugsstøtten

For Danmark betyder aftalen, at landmænd får mulighed for at gøre marker vilde med vilje til gavn for miljøet.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU's landbrugs- og fiskeriministre har mandag på et møde i Luxembourg sagt god for den foreløbige aftale, der blev indgået fredag om en reform af EU's fælles landbrugspolitik.

Det betyder, at medlemslandene er enige i, hvordan rundt regnet 2900 milliarder kroner i grove træk skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027 – en meget væsentlig del af EU's samlede budget.

For Danmark betyder aftalen ifølge fødevareminister Rasmus Prehn (S) blandt andet, at man kan komme væk fra at skulle importere soja fra Sydamerika, da ny øremærkning til klimatiltag vil kunne »sætte turbo på produktionen« af græsprotein.

Desuden fik Danmark et stort ønske om bruttoarealstøtte igennem. Det giver en landmand lov til at lade sin mark blive »vild med vilje«. Det gavner biodiversitet, miljø og klima.

Fra den danske afdeling af Greenpeace lyder en skriftlig kritik af aftalen:

»Kun en fjerdedel af landbrugsstøtten i forslaget til den nye landbrugsreform afsættes til klimatiltag, som er for svage, frivillige og kortsigtede,« siger Tarjei Haaland, som er klima- og energipolitisk rådgiver.

Har klimaorganisationerne, som kritiserer aftalen, læst den forkert, når de siger, at den er rigtig dårlig for klimaet?

»Ringer du til Landbrug & Fødevarer, vil de sige, at det kommer til at gøre for ondt på den enkelte landbruger. Det fortæller noget om, hvor svært det er at drive politik og navnlig landbrugspolitik.«

»Når vi som ministre sidder her, vil vi gerne gøre noget hamrende ambitiøst for klimaet. Men vi må også tage et behørigt hensyn til, at landbrug skal løbe rundt, så der ikke opstår konkurser, og folk mister deres job,« siger Prehn.

Kritikerne siger, at landbrug sagtens kan være mere klimavenligt. Betyder denne aftale, at regeringen mener, at det traditionelle landbrug er lige så vigtigt som klimadagsordenen?

»Vi vil gerne klimadagsordenen. Den vil vi rigtig gerne, og med det udspil, som vi har her, som flugter godt med, hvad regeringen ville, kan vi mere end halvere CO2-udslippet i landbruget. Det er altså stærkt.«

EU-Parlamentet skal også godkende aftalen ved en afstemning senere.

Landbrugsminister Maria do Céu Antunes fra Portugal, som har formandskabet i EU, præsenterede aftalen mandag på et pressemøde.

»Vi har levet op til det mandat, som vi fik af medlemslandene. Vi måtte dog snitte det lidt til for at få et kompromis, og landene har nu bekræftet det. Det er den største reform af landbrugspolitikken siden 1990'erne,« siger Maria do Céu Antunes.

Aftalen siger blandt andet, at 25 procent af den direkte støtte og 35 procent af landdistriktsstøtten skal gå til klimatiltag.

Reformaftalen har mødt massiv kritik fra miljø- og klimaorganisationer. Alligevel mener EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, at den aktuelle aftale bringer EU på rette vej.

»Aftalen er afgørende for at sikre, at den fælles landbrugspolitik muliggør en omstilling til et mere bæredygtigt landbrug,« siger Wojciechowski.

Forhandlingerne om reformen har været vanskelige og hårde. Undervejs - for nogle uger siden - chokerede EU's klimakommissær, Frans Timmermans, med en overfusning af Portugals landbrugsminister, har diplomater fortalt.

Timmermans fandt ganske enkelt, at aftalen var alt for slap på klimaets vegne. Efterfølgende gik Tysklands landbrugsminister, Julia Klöckner, ud med en direkte kritik af den hidsige kommissær.

Frans Timmermans står dog ikke alene med kritikken. Miljø- og klimaorganisationer har stået i kø med kritik.

»Lederne i EU vil forsøge at sælge denne reform som en sejr for miljøet. Men vi bliver ikke narret af grønvaskning. Det gør EU-Parlamentet heller ikke, og medlemmerne må stemme den ned,« siger ekspert i landbrugspolitik hos Greenpeace Marco Contiero i en skriftlig udtalelse.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce