0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alexander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Klug/Ritzau Scanpix

Miljøminister Lea Wermelin har presset EU for udsættelse af en forureningsgrænse for det tyskejede selskab Nordic Sugar, der på Lolland-Falster driver de to resterende sukkerfabrikker i Danmark.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøminister har lobbyet i kulisserne for øget forurening fra Danmarks næststørste CO2-udleder

Lea Wermelin og Miljøministeriet har i månedsvis arbejdet for, at Nordic Sugar i strid med EU-krav kan få lov til at fortsætte forurening fra kul og tung brændselsolie. EU’s miljøkommissær har blankt afvist anmodningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Normalt er det interesseorganisationer eller hyrede lobbyister, der banker på dørene hos embedsfolk og kommissærer i EU for at fremme et selskabs sag.

Men i et forløb, der har strakt sig over fem måneder, har Miljøministeriet og miljøminister Lea Wermelin (S) påtaget sig den rolle.

Ministeriet og Lea Wermelin har plæderet for, at EU-Kommissionen slækker på et EU-direktiv, hvormed forureningen i Danmark fra to af mest klima- og miljøskadelige fossile brændsler, kul og tung brændselsolie (Heavy Fuel Oil – HFO), kan fortsætte.

Det viser en række aktindsigter, som EU-Kommissionen og Miljøministeriet har udleveret til Klimamonitor.

Aktstykkerne handler om udsættelse af krav i et EU-direktiv om luftforurening og begrænsning af helbredsskadelige partikler fra industrielle emissioner.

Forløbet er ifølge en tidligere energi- og klimaminister ekstra usædvanligt, fordi anmodningen ikke gælder en branche eller sektor. Miljøminister Lea Wermelin er gået i brechen for ét særskilt firmas interesser.

Firmaet er Danmarks næststørste CO2-udleder i form af tyskejede Nordic Sugar. Firmaet driver to sukkerfabrikker på Lolland og Falster.

»Det er meget mærkeligt, at miljøministeren vælger at give Nordic Sugar så lang snor og understøtter, at et firma skal kunne få lov til at forurene længere tid end tilladt,« mener Rasmus Helveg Petersen (RV), formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Nordic Sugar angler efter, at deres Nakskov-fabrik stik imod kravene fra EU-direktivet skal kunne fortsætte med at fyre med kul og tung brændselsolie fra 2022.

Den fortsatte afbrænding retfærdiggør Nordic Sugar som del af en overgangsfase for senere at skifte til fossil gas og biogas, når det nationale gasnet er forbundet med Lolland og Falster omkring år 2024.

Lea Wermelin og Miljøministeriet har så ført ønsket om undtagelse videre til Bruxelles og plæderet for Nordic Sugars sag over for EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius.

Er meget unormalt

Miljøministeriets pression er sket i kulisserne i EU-Kommissionen. Aktstykkerne, som Klimamonitor har bedt om aktindsigt i, indeholder helt ny viden for Rasmus Helveg Petersen og Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen.

De to politikere er ellers de på Christiansborg, der har beskæftiget sig mest indgående med Nordic Sugars situation og gasopkoblings-projektet til Lolland-Falster.

»Jeg har hele tiden opfattet, at Nordic Sugar-gasledningen var en underlig sag. Regeringen arbejder så åbenbart ihærdigt på at påvirke Kommissionen for at undgå en traktatkrænkelsessag på grund af for høj partikelforurening i stedet for at kæmpe for en bæredygtig løsning ved hovedsageligt at elektrificere sukkerproduktionen,« siger Søren Egge Rasmussen.

Klimamonitor har forelagt Søren Egge Rasmussen og Rasmus Helveg Petersen samtlige af de aktstykker, som EU-Kommissionen og Miljøministeren har tilladt aktindsigt i.

Søren Egge Rasmussen opfatter ministerens ageren som lobbyisme; for i stedet for at arbejde for vedvarende energi og klimahensyn har miljøminister Lea Wermelin prioriteret »lokale arbejdspladser og hensyn til et tysk sukkerselskab,« bemærker han.

»Jeg ved ikke, hvad der er normalt bag lukkede døre. Men jeg håber ikke, dette sagsforløb er normalt,« siger Søren Egge Ramussen.

En, der har indsigt i påvirkningen af politiske processer bag lukkede døre i både Christiansborg og Bruxelles er til gengæld Rasmus Helveg Petersen. Han var udviklings- og dernæst klima- og energiminister i årene 2014-2015.

Rasmus Helveg Petersen erklærer, at han i sin tid som minister og efterfølgende folketingsmedlem ikke har set et tilsvarende forløb eller noget, der minder om miljøministerens bestræbelser på at opnå undtagelse fra et EU-direktiv på vegne af et enkelt firma.

»Det er bestemt ikke normalt, at man sagsbehandler på vegne af et firma på denne måde,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Undtagelse oveni en undtagelse

Sagen har sit afsæt i en henvendelse fra Nordic Sugars administrerende direktør, Jesper Thomassen, i et brev til Miljøstyrelsen 27. marts 2020.

Klimamonitor har tidligere fået aktindsigt i dette brev og skrevet denne historie om Nordic Sugarss bestræbelser på at blive undtaget fra EU-direktivet. Og her hører der en vigtig detalje med for at forstå forløbet og Lea Wermelins pression overfor EU-Kommissionen.

Nordic Sugars har faktisk i forvejen nydt godt af en undtagelse for, at fabrikken i Nakskov skal leve op til alle krav i EU-direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet).

Undtagelsen stammer tilbage fra 2016, hvor EU-direktivet om færre industrielle udledninger blev sat i verden. Formålet med direktivet er at reducere risici for, at borgere i EU bliver plaget af kræft, KOL, bronkitis eller hjertekarsygdomme forbundet med indånding af luft med høje koncentrationer af svovldioxid eller kvælstof-ilter udledt af fabrikkers brug af kul og tung brændselsolie.

Dispensationen givet til sukkerfabrikken i Nakskov giver Nordic Sugar længere tid til at omstille sig og implementere alternativer til kul og HFO til driften af keddelanlægget, når landmændenes sukkerroer omdannes til krystalliseret sukker.

Undtagelsen havde dog en indbygget tidsfrist.

Den tillod Nakskov-fabrikken at fyre med kul og HFO i maksimalt 17.500 driftstimer. Herefter skal driften stoppes – medmindre et mindre belastende alternativ står klar.

Hovedpinen for Nordic Sugar er, at dispensationen med de 17.500 driftstimer sandsynligvis er opbrugt allerede ved udgangen af 2021. Og intet alternativ står klar.

Nordic Sugar har dog i årene op til 2020 projekteret med en løsning.

Alternativet til HFO og kul er et anlæg til brug af flydende naturgas (LNG) og etablering af en forsyningskæde af lastbiler, der skal fragte dette brændstof til Nakskov. Denne LNG-løsning vil koste Nordic Sugar omkring 200 millioner kroner af egen lomme.

Men i 2020 skifter Nordic Sugar spor væk fra LNG. En anden og stort set gratis løsning lurer i horisonten.

Snakken i landbrugssektoren er tiltaget om, at regeringen bør sørge for, at Lolland-Falster opkobles til det nationale gasnet. Ræsonnementet er, at restprodukterne fra landmændene på Lolland-Falster kan medvirke til, at det nationale gasnet bliver en anelse grønnere via mere biogas. For Nordic Sugars pengepung er en opkobling til gasnettet at foretrække.

Mens sukkerproducenten selv skal hæfte for de omkring 200 millioner kroner for gas fra egen LNG-forsyning, slipper selskabet for alene at skulle betale de knap 800 millioner kroner til en 115 kilometer lang gasrørledning til Lolland-Falster. Omkostningsbyrden ved gasopkoblingen hviler på det offentlige Energinet og gaskunderne.

Og så 27. marts 2020 modtager Miljøstyrelsens altså brevet fra Nordic Sugar. Brevet, hvor sukkerproducenten argumenterer for, at myndighederne inden udgangen af 2021 tildeler Nakskov-fabrikken endnu en udsættelse fra EU-direktivet. Altså en udsættelse oveni de 17.500 driftstimer allerede tildelt.

Dette ønske om endnu en undtagelse fra EU-direktivet i håbet om senere opkobling til gasnettet ender så med at blive en opgave, som Miljøministeriet tager på sig. Det sker ifølge aktstykkerne fra cirka oktober 2020.

Her påbegynder Miljøministeriet arbejdet med at finpudse flest mulige argumenter i bestræbelserne på, at EU-Kommissionen skal give Nordic Sugar lov til at fravige i endnu længere tid fra EU-direktivet om industrielle emissioner.

Overskridelse af direktiv

Miljøministeriets embedsfolk må dog undervejs slå knuder på sig selv i denne form for sagsbehandling og forsøg på påvirkning af EU-Kommissionen. Det viser dele af en række udleverede og delvist overstregede aktstykker fra Miljøministeriet.

Intern korrespondance i Miljøministeriet. Gul overstregning er af Klimamonitor.

»For at om muligt afbøde effekterne af den direktivoverskridelse som forudses ved valg af gasnet-løsningen, vil Regeringen søge at undgå en traktatkrænkelsessag mod Danmark ved at gå i tidlig dialog med Kommissionen.«

Sådan er ordlyden i en mail 26. oktober 2020 skrevet af en ledende embedsmand fra Miljøministeriets kontor for Bæredygtigt Miljø og Produktion.

Embedsmanden har en central rolle i bestræbelserne på, at overbevise EU-Kommissionen og EU-miljøkommissær Virginijus Sinkevičius om en afgivelse af IE-direktivet på vegne af Nordic Sugar.

Klimamonitor er bekendt med navnene på embedsfolkene i sagen, men har valgt ikke nævne disse ved navns nævnelse, da Lea Wermelin som minister har det overordnede ansvar for sit ministeriums ageren.

Aktstykkerne viser, at strategien fra Miljøministeriets side er følgende:

  • Lea Wermelin skal sende et brev til EU-miljøkommissær Virginijus Sinkevičius. Brevet skal indeholde argumenter for en undtagelse til Nordic Sugar udover de 17.500 driftstimer.
  • Brevet følges op med en invitation. En invitation hvor Miljøministeriet inviterer sig selv forbi EU-Kommissionen og fysisk vil troppe i Bruxelles for at uddybe ønsket om direktiv-udsættelse for Nordic Sugar.

Anstrengelserne viser sig at være spildte kræfter.

Lea Wermelin sender efter flere måneders finpudsning brevet 16. december 2020 til EU-miljøkommissær Virginijus Sinkevičius.

Lea Wermelin argumenterer overfor Virginijus Sinkevičius, at flydende naturgas (LNG) fragtet til Lolland-Falster med tankbiler ikke bør anses som en mulighed. For:

»Afhængighed på et fossilt brændsel vil dermed blive opretholdt,« står der i brevet fra Lea Wermelin til Virginijus Sinkevičius.

22. januar 2021 replicerer EU-miljøkommissæren. Det sker med et kortfattet afslag på halvanden side. Nordic Sugar fabrikken i Nakskov skal efter de 17.500 driftstimer enten indstille produktionen eller leve op til IE-direktivet.

Svinger mørkelygten

Hovedparten af både Wermelins brev og Sinkevičius’s svar er dog mørkelagt af EU-Kommissionen. Det er sket efter korrespondance med Miljøministeriet. En embedsmand har så valgt at klippe blå lapper ud og placere dem over hovedparten af korrespondancens indhold.

Denne overstregning betyder, at der er mange detaljer og centrale passager i Lea Wermelins brev, som vi ikke kender til på nuværende tidspunkt. Ligeledes er der forbehold, der derfor skal tages.

Vi ved eksempelvis ikke med sikkerhed, om Lea Wermelin har bedt EU-Kommissionen om, at Nordic Sugar opnår undtagelse fra direktivet helt indtil 2024, hvor gasopkoblingen forventes klar. Eller om Lea Wermelin har bedt om en ny undtagelse i stil med de foregående 17.500 driftstimers undtagelse.

Til gengæld har Klimamonitor fået indsigt i de løbende faktablade fremsendt til EU-Kommissionen og skitserne frem til det endelige brev til miljøkommissær Virginijus Sinkevičius.

Et gennemgående træk er her, at Miljøministeriet konsekvent har fremhævet følgende punkter i udkastene til brevet til Virginijus Sinkevičius og i den løbende korrespondance med EU-Kommissionen.

  • at det er vigtigt, at Nordic Sugar Nakskov-fabrikken ikke bliver lukket, men opretholder sin drift for at forhindre øget strukturel arbejdsløshed på Lolland og Falster og dermed sikring af 350 direkte beskæftigede ved Nordic Sugar og 785 lokale landmænd med sukkeroedyrkning.
  • at det er hensigtsmæssigt, at Nordic Sugar kan blive koblet op til gasnettet på grund af den øgede mængde biogas.
  • at skaderne fra den fortsatte brug af fossile brændsler i 6.000 årlige driftstimer på Nakskov fabrikken i den såkaldte overgangsperiode eksempelvis fra 2022 frem til gasopkoblingen må anses for at være »begrænset«.

Ark fra Miljøministeriet. Gul overstregning er fra Klimamonitor.

Disse argumenter optræder eksempelvis i et faktaark produceret af Miljøministeriet til EU-Kommissionen.

Den afsluttende ordlyd og opfordring er her at:

»The question pending is whether the Commission could envision a way forward that could allow the Agency to enforce the directive by limiting the environmental damage as much as possible during the transition phase in a proportional manner

(Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt EU-Kommisionen kan forestille sig en vej frem, der tillader bureauet at håndhæve direktivet gennem en begrænsning af den miljømæssige skade mest muligt under selve overgangsfasen på en proportionel facon. Red. oversættelse)

Hvorvidt denne ordlyd i form af den sidste opfordring og de øvrige udlægninger finder vej i Lea Wermelins endelig brev til EU’s miljøkommissær, ved vi ikke på grund af Miljøministeriets overstregninger.

Til gengæld ved vi, at EU’s miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius altså kommer med en komplet afvisning af Lea Wermelins anmodning.

Lea Wermelins brev til Virginijus Sinkevičius bærer i øvrigt titlen ’En grøn omstilling af Nordic Sugar’.

Men en udskudt omstilling af sukkerfabrikken i Nakskov frem til en gasopkobling til Lolland-Falster, er en udlægning, som kommissæren efter meget at dømme har vanskeligt ved at se det grønne i.

Svar fra EU's miljøkommissær til Lea Wermelin.

»Når, antallet af driftstimer har rundet 17.500 timer, må anlægget dermed enten lukke eller blive drevet i overensstemmelse til kravene under nye anlæg (...)«, påpeger Virginijus Sinkevičius og ridser op for miljøministeren, at reglerne har været gældende lige siden 2017.

Fem dage efter Virginijus Sinkevičius kortfattede svar 22. januar 2020 skriver Miljøministeriet på ny til EU-Kommissionen.

Det er embedsmanden, der er sat på opgaven til at overbevise EU-Kommissionen om udsættelse af IE-direktivet for Nordic Sugar, som fører pennen.

Den danske embedsmand svarer Kommissionen og takker for dialogen i forbindelse med en »mulig udsættelse« af EU-kravene gældende »den specifikke sag for Nordic Sugar«.

Vedkommende aflyser et planlagt møde i Bruxelles. Embedsmanden forklarer, at mødet ikke længere anses som nødvendigt set i lyset af Virginijus Sinkevičius svar til Lea Wermelin om Nordic Sugar.

Embedsmanden føler det samtidig nødvendigt at betone, at man vil nu fra dansk side: »derfor søge den rigtige løsning for at overholde emissionsgrænserne i direktivet, når grænsen for driftstimer er nået.«.

Tyer til letolie

Aktstykkerne, som Klimamonitor har fået indsigt i, viser desuden, at der blev travlt i de danske ministerier, da Virginijus Sinkevičius 22. januar fastslog, at der ikke eksisterer nogen mellemvej: Nordic Sugars fabrik i Nakskov skal enten opfylde luftforurenings-direktivet eller lukke.

Præcis samme dag, 22. januar, stiger mængden af mailkorrespondancerne mellem Miljøministeriet og andre ministerier.

Nu gransker embedsmændene løsninger for Nakskov-fabrikken. Nordic Sugar bliver sporenstregs inddraget.

»Vi er ved at arrangere et møde med Nordic Sugar i morgen på teknikerniveau for at få udboret forskellige muligheder,« skriver en embedsmand fra Klimaministeriet eksempelvis til Miljøministeriet samme dag, som EU’s miljøkommissær afliver muligheden for flere år med ekstra udledning af de skadelige stoffer.

Den nye løsning bliver, at Nordic Sugar kvitter HFO og kul og i stedet til tyr til såkaldt letolie, mens sukkerselskabet altså venter på, at gasopkoblingen til Lolland-Falster er en realitet.

Af aktstykkerne fremgår det, at brugen af letolie ifølge Nordic Sugar formentlig medfører selskabet en merudgift på 147 millioner kroner.

Til gengæld bemærkes det af Miljøstyrelsen, at dette fossile brændsel, letolie, formentlig vil betyde, at Nordic Sugar ikke behøver indstille sukkerproduktionen og kan opfylde IE-direktivet.

Afsøgte forskellige muligheder

Klimamonitor har bedt miljøminister Lea Wermelin om et interview. Hendes presseafdeling oplyser, at det er ikke har været muligt på grund af travlhed op til sommerferien.

Klimamonitor har også mailet otte spørgsmål for at give ministeren mulighed for at svare på kritikken og uddybe sin motivation for at bistå Nordic Sugar med en ekstra undtagelse fra EU-direktivet.

Ministeren har ikke ønsket at besvare eller forholde sig disse spørgsmål, men i stedet sendt et overordnet skriftligt svar. Her skriver Lea Wermelin:

»Regeringen arbejder for grøn omstilling i alle dele af Danmark samtidig med, at vi beskytter truede arbejdspladser. Det giver hverken mening for miljøet, klimaet eller Lolland-Falster, at en produktion bare flytter et andet sted hen. I det her tilfælde har vi afsøgt forskellige muligheder, blandt andet i dialog med Kommissionen. Enhver virksomhed, også Nordic Sugar, skal selvfølgelig overholde både nationale regler og EU-regler. Her er det lykkedes at finde en farbar vej. Jeg er derfor også godt tilfreds med at se, at Nordic Sugar selv har peget på løsninger, der overholder direktivet til fulde,« skriver Lea Wermelin.

Over 350 arbejdspladser på Lolland-Falster er forbundet med forvandlingen af sukkeroer til sukker. Forvandlingen er også en stor klima- og miljøbelastning med en årlig udledning på 182.556 ton CO2e.

I svaret til Klimamonitor har Miljøministeriet vedhæftet det, de kalder faglig oplysning om forløbet.

Her skriver Miljøministeriet, at man »afsøgte mulige fortolkningsrum inden for det gældende direktiv om industrielle emissioner. Med udspring i konkrete sager, hvor der opstår generelle fortolkningsspørgsmål om EU-reglers rækkevidde stiles disse spørgsmål sædvanligvis til Kommissionen. Budskabet fra kommisæren var helt klart, og Miljøministeriet har derfor taget til efterretning, at der ikke er muligheder for yderligere undtagelser. Såfremt der havde været muligheder inden for direktivet måtte sådanne løsninger i overgangsperioden i øvrigt skulle sagsbehandles af miljømyndigheden efter ansøgning fra virksomheden, hvorefter myndigheden træffer afgørelse om hvilke krav der måtte skulle overholdes, hvilket sker efter gældende principper om fx BAT.(Best available techniques red.)«.

Du kan se aktstykkerne med de blå lapper for overstregningen udleveret fra Miljøministeriet vedrørende korrespondancen med EU-kommissionen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: